mandag den 25. maj 2015

Om lyset i mørket: En mands udforskning af entheogener

I en verden, der bliver mere og mere åben overfor og opmærksom på potentialet i plantemedicin, er der et presserende behov for empirisk udforskning af disse ekstraordinære fænomener.

Hvis vi søger ud på forkanten af forskningsfeltet finder vi de såkaldte »psykonauter« - enkeltpersoner, der flytter de sociale og kulturelle grænser for vores viden og forståelse af psykedelika og entheogener. Entheogener brugt som henvisning til den specifikke brug af psykedeliske svampe og planter til åndelige, religiøse eller shamanistiske formål og ikke blot til rekreativ brug. Det kræver både intention og forberedelse. 

Tiden er nu, mere end nogensinde, moden til at påbegynde den kollektive uddannelse og indføring i hvordan vi kan gøre brug af disse svampe og planter som spirituel eller hellig medicin og ikke udelukkende som "rekreative stoffer".


En spirende ekspert indenfor brugen af entheogener er James W. Jesso. Hans første bog, »Decompressing The Shadow« er skrevet med en undersøgende og traditionel videnskabelig tilgang, som en guidebog til psilocybin rejser. Hans nye bog, »The True Light Of Darkness« er til gengæld en utrolig personlig beretning, der udforsker hans mest kraftfulde og meningsfulde erfaringer med den psykedeliske medicin.

I »The True Light Of Darkness« lykkedes det Jesso at formidle sine fascinerende psilocybin-rejser med en kunsterisk præcision. En kompleks serie af begivenheder indeholdende forskellige "lektier" der skal lære, efterlader det indtryk, at den psykedeliske medicin har meget at give fra sig og at vi har meget at lære. Jesso begaver os med en tankevækkende analyse af, hvad de fleste ville finde utroligt svært at sætte ord på, som f.eks. det at udforske en planetarisk intelligens.

Med beretninger om hans dialog med sit immunsystem, om at helbrede et åbent sår, der muligvis var ved at blive invaderet af fremmede bakterier, fra en mystisk kasse fra Cusco i Peru, demonstrerer Jesso livets indviklede og sammenkoblede karakter. Jessos beretninger om de gribende og smertefulde prøvelser som den menneskelige tilstand byder på, vidner om hvad det virkelig betyder at se på sig selv fra et transpersonligt perspektiv og muligheden det giver for at udforske begrebet Egenkærlighed som den allermest grundlæggende "lektie". 

Udover blot at reflektere over sine oplevelser, giver Jesso os med hver historie en indsigt i integrationsprocessen, ved at dele og integrere sine erfaringer og bruge dem til at navigere i den "normale virkelighed." Han tager ikke blot læseren med gennem malende rejsebeskrivelser; han deler også sine kraftfulde og personlige erkendelser om verden og hvad det betyder at være i live.

"Der er noget større i gære her end bare os, men ved blot at deltage i vores egen transformation deltager vi morfogenetisk i at ændrer virkeligheden vi opererer gennem, via guddommelig realisering af vores gensidige forbundethed mellem os - fysisk, psykisk, socialt, energisk og følelsesmæssigt. Vi deltager i en kollektiv, synkronistisk udfoldelse af transformationen ind i Nuet, det eneste øjeblik, der nogensinde har været og det eneste øjeblik, vi nogensinde kommer til at forstå, det sted, hvor vores rejse begynder, slutter, bliver til og går til grunde. Det sker. Hold vågent øje og husk: du er ikke den eneste; se ud på hinanden i ærlighed og accept; vi går alle igennem dette sammen; og vi kan hjælpe hinanden undervejs mod Nuet."

Jessos fortælling om hans indsigtsfulde psilocybin-rejser er både medrivende og spændende. Hvad der begynder som en humoristisk fortælling om den psykedeliske oplevelse udvikler sig til en dyb ærlig skildring af en individuel udforskning af de mørke sprækker af sindet; sindets egen skygge. Det er en færd mod healing, en færd som mange mennesker har akut behov for, men som de fleste ikke har mod til at påtage sig. Forhåbentlig vil Jessos ord være som en gnist af inspiration for andre, og forhåbentlig vil de fungere som lektioner, indsigter og værktøjer for at vi kan bruge de hellige mediciner til at hele de dybe eksistentielle sår vi alle har. 

Se mere om Jesso og hans arbejde i videoen nedenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar