Spejlneuroner - We Are All One

Jeg forudser, at spejlneuronerne vil få samme betydning for psykologien som DNA fik for biologien.." 

 ~ V.S. Ramachandran

Vi skal i dette blog indlæg behandle det utrolig spændende emne: spejlneuroner.

De små celler i vores hjerne som har vakt stor interesse og er i mange kredse blevet udråbt som en af de mest betydningsfulde opdagelser indenfor neurovidenskab og har været impliceret i alt fra sensomotoriske lære at sprogindlæring til folkemusik psykologi teorier.

Spejlneuroner blev opdaget i 1980'erne, af hjerneforskerne Giacomo Rizzolatti, Leonardo Fogassi, og Vittorio Gallese fra Universitetet i Parma i Italien. 

Eksistensen af spejlneuroner blev dog først offentliggjort i tidsskriftet 'Brain' i 1996. 

Opdagelsen af disse specielle hjerneceller blev gjort, da forskerne studerede den elektriske hjerneaktivitet hos en Makakabe, som havde fået påsat elektroder, der kunne registrere aktiviteten af hjerneceller i forskellige områder af hjernen.

En dag da en af forskerne rakte ud efter et stykke frugt, viste det sig, at der i abens hjerne startede en reaktion, som om den selv ville række ud efter frugten, dog uden at gøre dette.

Først troede forskerne, at der var tale om målefejl, men yderligere forsøg viste, at der rent faktisk i abens hjerne blev indkodet et biofysisk-kemisk program, som kunne sættes i aktion til aktivering af en reel muskelbevægelse i f.eks. en arm.

De hjerneceller som registrerer, koder eller spejler en adfærd, hensigt eller tankevirksomhed hos et andet individ kaldte opdagerne 'mirror neurons', som på dansk bliver til 'spejlneuroner'.

Der er forskellige områder i hjernen, der skal sættes i aktivitet, hvis f.eks. aben, eller et menneske, skal begynde at række sin arm ud. De nerveceller i hjernen, der først aktiveres, er de celler der ’planlægger’ en handling uden at gøre det. Dette hjerneområde kaldes det præ-motoriske område, dvs. før-bevægelses-området.

Man kan sige, at der i dette hjerneområde gemmes et ’program’, der indeholder informationer om, hvilke og hvordan givne bevægelser kan udføres. Hvis handlingen skal udføres, f.eks. sætte muskler i bevægelse, giver spejlneuronerne informationer til et andet hjernecelle-område, det motoriske, der så sender specifikke signaler til aktivering af bestemte muskler.

(Reference: Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L. & Rizzolatti, G., (1996). Action recognition in the premotor cortex. Brain, 119, 593-609.)

Det er tankevækkende, at vi med vore tanker kan gøre os tanker om vore tanker!

Spejlneuroner – hjerneceller der kan kopierer

Eksistensen og virkningsmekanismerne af ’spejlneuronerne’ kan give en naturlig forklaring på mange fænomener, som man før opdagelsen ikke kunne give en naturlig forklaring på.

En mangel på spejlneuroner er blevet teoretiseret som den underliggende neurologiske årsag til autisme.

Spejlneuroner er formentlig også en stor del af grunden til følelser som vrede eller glæde kan være smitsom. 

Afhængigt af hvor levende en skildring af en persons oplevelse er jo flere spejlneuroner bliver aktiveret og mere mærker vi selv denne oplevelse. Dette er grunden til film  påvirker os mere end billeder, som igen virker mere følelsesmæssigt håndgribelig end tekst.

Selv tekst, f.eks de ord, du læser nu, aktiverer en kategori af spejlneuroner, fordi de fleste mennesker "høre" tekst i en stemme, når de læser den. Denne indre stemme skaber en illusion af tilstedeværelsen af ​​en anden person, der gennemgår en tankeproces, og vi kan føle med forskellige facetter af det på dette grundlag.

Spejlneuron-effekten kan også begrunde følgende talemåder:

• ’At spejle sig i andre’
• ’At være på bølgelængde’
• ’At have samme kemi’
• ’At være i resonans med hinanden’
• ’At abe efter hinanden’
• ’At følge med strømmen’

De nævnte talemåder er ret tankevækkende, idet spejlneuron-effekten meget sandsynligt fungerer ved bl.a. fysiske resonans-virkninger mellem afsender-celler og modtage-celler.

Hvad er resonans-virkning?

Resonans betyder genlyd, og resonans-virkningen kendes fra fysik-forsøget, hvor to helt ens men adskilte stemmegafler kommer i ensartede svingninger, dette efter at kun den ene er sat i svingninger. For at den anden stemmegaffel kan komme resonans-svingninger kræves der et stofligt medium mellem stemmegaflerne, f.eks. luft. Den anslåede stemmegaffels naturlige svingningsfrekvens afhænger af stemmegaflens geometriske udformning og materialesammensætning. Den svingende stemmegaffel sætter den omgivende lufts molekyler i tvungne svingninger med samme frekvens. Når luftmolekylernes svingninger har udbredt sig hen til den anden stemmegaffel, der skal have samme naturlige egen-svingnings-frekvens som den anslåede stemmegaffel, så sættes også den i svingninger. Der opstår resonans mellem de to stemmegafler.

Lige som to stemmegafler kan være på ’bølgelængde’ med hinanden, ligesådan kan menneskers og dyrs (og måske planters?) spejl-celler være indstillet til at være på resonans-bølgelængde med hinanden.

Chladni, kymatik og kopiering ved resonans

I slutningen af syttenhundredetallet studerede den tyske fysiker Ernst Florens Friedrich Chladni (1756-1827) de såkaldte klangfigurer, siden også kaldt chladni-figurer. Disse chladni-figurer er svingningsmønstre, der kan opstå eksempelvis på en glasplade, hvorpå der er strøet noget fint sand. Hvis man stryger kanten af glaspladen med en violinbue dannes der et geometrisk mønster af sandskorn. Klangfigurernes geometriske former afhænger af: 1) Pladens stofsammensætning, 2) dens geometriske form, 3) pladens faste understøtninger og 4) hvilke steder på pladen der sættes i svingninger. En klangfigur er opbygget af sandskorn der er ’rystet’ hen på steder, hvor pladen ikke svinger, altså hvor der er ’knudepunkter’.

Danskeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) var også stærkt interesseret i klangfigurfænomenet og videreførte forsøgene. I 1807 skrev H. C. Ørsted en lille artikel herom.

En meget interessant opdagelse som Chladni gjorde er følgende:

To eller flere ens klangplader med et jævnt lag drysset sand (eller lycopodium (sporestøv fra Femradet Ulvefod) - heksemel) placeres i forskellige afstande fra hinanden med ens understøtningspunkter. Med en violinbue stryges en af pladerne på et bestemt sted. Dette forårsager et bestemt geometrisk klangmønster på den plade, der er blevet strøget med violinbuen. Men ikke nok med det! Ikke kun den plade der er blevet strøget danner et Chalni-mønster, men også på de andre klangplader der befinder sig andre steder dannes samme Chladni-mønster!! De andre plader er blevet sat i resonans-svingninger af den strøgne plade. Fænomenet svarer til at en svingende stemmegaffel kan sætte en anden i resonans-svingninger.

Via luftmolekylerne er der overført information om, hvordan de andre plader skal svinge, og dermed, hvordan den tredimensionale geometriske form af sandskornene skal bygges op.

Chladni og Ørsted var dog ikke de eneste der var interesseret i disse fænomener, i 1632 skrev Galileo Galilei (1564-1642) om fænomenerne i sin bog "Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo" andre videnskabsfolk som Robert Hooke (1635-1703) videreførte Galileos forsøg og det var netop Hookes forsøg som Chladni byggede videre på... 

I nyere tid er Hans Jenny (1904-1972), schweizisk mediciner og antropolog, den der har gjort mest for forskningsfeltet. Jenny gik metodisk til værks i en række forsøg fra 1960 og frem til sin død og døbte feltet kymatik (engelsk: cymatics) i sin bog af samme navn, der udkom i 1967. 

Inspireret af systemteori og arbejdet af Chladni, dykkede Jenny dybt ned i de mange typer af periodiske fænomener, men især den visuelle fremstilling af lyd. Han banede vejen for brugen af ​​laboratorie dyrkede piezoelektriske krystaller, som var ganske dyre på det tidspunkt. Ved at tilslutte dem til forstærkere og frekvens generatorer, fungerede krystallerne som transducere, der konverterede frekvenserne til vibrationer, der var stærke nok til at sætte stålplader i resonans. Han gjorde de resulterende "nodale felter" synlige ved at sprede et fint lag lycopodium ud over stålpladens overlade , samt mange andre metoder og materialer. Han dokumenterede meget af hans arbejde i still-billeder, der blev samlet i to bind udgivet i 1967 og 1972 og genudgivet i 2001 som en enkelt hardcover udgave. Han dokumenterede også mange af hans eksperimenter på 16mm film, som siden er blevet genudgivet på en DVD med titlen "Cymatic soundscapes: Bringing Matter to Life with Sound". 

Nå men tilbage til dagen tema, spejlneuroner... 

Mange fænomener kan forklares ved spejlneuron-effekten

Hvad er f.eks. forklaringen på ensartet og synkron adfærd hos f.eks. en kæmpestor fugleflok, en stor fiskestime eller en menneskemængde, der samtidig udfører ensartede bevægelser eller handlinger? Ja, det kan forklares ved spejlneuron-effekten!

I det følgende nogle eksempler, som meget nærliggende kan forklares ved spejlneuron-effekten, men som ikke, så vidt jeg ved, er blevet nærmere studeret.

Et lille barn eller en dyreunge efterligner sin moders eller andres bevægelser (Mimik-spejling).

Flere små børn påvirker hinanden til at græde eller grine.

Eksempler på kollektiv og samtidig eller næsten samtidig opførsel i menneskemængder:

• Tilskuere der samtidigt foretager det samme, f.eks. samtidigt klapper, råber eller måske udfører kollektivt hærværk.
• Massehysteri.
• Religiøse masse-ritualer.
• Masse-selvmord i religiøse sekter.
• Soldater der går i march, dvs. taktfast gang.
• Samtidig ubevidst gaben hos flere personer.
• Mennesker der ubevidst griner eller græder sammen. (Bevidst-ubevidst latter-grupper)
• Ubevidst masse-hypnose.
• Massesuggestion, dvs. det fænomen at blot en enkelt persons religiøse eller politiske opfattelse, hensigter eller handlinger ubevidst og ukritisk ved en kædereaktion kan brede sig til en forsamling af mennesker.
• Såkaldt ’hjernevask’ af mennesker kan muligvis også tilskrives spejlneuronerne.

Mulig ’misbrug’ af spejlneuron-effekten som ved suggestion og hjernevask kan forebygges ved at informere om og belære om at gøre brug af ’den kritiske sans’, dvs. ved benyttelse af de hjerne-celler, der bevidst og rationelt forhindrer ubevidst ’manipulation’.

Spejlneuron-effekt i flokke af dyr?

Jeg er ikke vidende om undersøgelser af spejlneuron-effekten i flokke af dyr. Men det ville være meget nærliggende at foretage forsøg.

Har alle dyr spejlneuroner? Hvis ja, så kan mange synkrone flok-handlinger forklares og forstås.

Spejlneuron-virkning i flokke af dyr kan f.eks. forklare:

• Fiskestimer i synkron næsten ensartet bevægelse. (Synkron: Samtidig)
• En fuglefloks synkrone bevægelsesmønster, f.eks. de fantastiske bevægelsesmønstre som kæmpeflokke af stære udfører ved det, der kaldes ’sort sol’.
• En flok flamingoer der samtidig pudser sine fjer. Hvis et par flamingoer begynder at pudse fjerene, så bredder fjerpudsningen sig hurtigt til alle flamingoerne i flokken.
• Næsten samtidig æglægning, inden for 1 til 2 dage, hos flere dyrearter.

Hvordan overføres spejl-neuron effekten fra individ til individ?

Et vigtigt spørgsmål i udforskningen af spejlneuron-effekten: Hvilke signaler aktiverer spejlneuronerne i et individs hjerne?

Forsøg viser, at et individs spejlneuroner kan aktiveres ved blot synet af et andet individs bevægelser. Også specifikke lyde og lugte kan være udløsende faktorer.

Forsøg viser, at spejlneuronerne i et individs hjerne ubevidst kan sættes i aktivitet i løbet af 45 til 50 millisekunder. Hjerneprocesser ’startet’ af en bevidst tanke tager omkring 500 millisekunder, dvs. 10 gange så lang tid som det tager at aktivere spejlneuronerne.

Spørgsmålet er: Overføres hjerne-progammer fra et individ til andre individers hjerne direkte fra hjerne til hjerne ved f.eks. elektromagnetisk signaloverførsel.

Eller eksisterer der et endnu mere fundamentalt kosmisk stofligt medium, som vi endnu ikke kender?

De primære fysiske og kemiske signaler er lys, lyd og kemiske stoffer, der indirekte bliver registreret af hjernen gennem enten synssansen, hørersansen eller lugtesansen, dvs. ved hjælp af elektriske signaler og kemiske reaktioner, der ledes igennem kroppen og ind til hjernens celler.

Har planter også spejlceller?

Har planter også kopierings-celler, der kan modtage informationer fra andre planter? Hvordan forklares det, at mange plantearter vokser næsten synkront og blomstrer samtidigt? F.eks. blomster samme art bambusplanter, der geografisk befinder sig langt fra hinanden, samtidigt eller næsten samtidigt, hvorefter de i øvrigt dør. Mange af plantelivets processer styres af genetiske koder, der allerede er programmeret ind i plantens frø. Men kan visse processer også være ’styret’ ved en type spejlneuron-effekt? Har planter celler, der ved elektromagnetisk kontakt kan afkode hinandens mekanismer? Ved hvilken mekanisme påvirker det planters vækst at man taler til dem?

Dette må kunne efterforskes eksperimentelt.

Spejlneuroner og den 6. sans

Da naturen fungerer i overensstemmelse med naturlovene, og naturens processer oftest fungerer i overensstemmelse med ’simpelhedens princip’, og med mindst muligt energiforbrug, så er det meget nærliggende at hævde følgende:

Hvis spejlneuron resonans-effekten overføres ved hjælp af elektromagnetiske signaler og spejlneuronerne i forskellige individers hjerner kan kommunikerer ved direkte overførsel af elektromagnetiske bølger fra hjerne til hjerne. Danner denne direkte elektromagnetiske overførsels-mekanisme grundlagt for telepati og andre såkaldte parapsykologiske evner. 

Dette er i min betragtning ganske plausibelt da den direkte elektromagnetiske overførsels-mekanisme er den simpleste og mindst energikrævende.

For at kunne overleve livstruende farer har specielt dyr brug for hurtigt at kunne advare hinanden. Dette kan praktiseres ved direkte elektromagnetisk signal-overførsel fra hjerne til hjerne. Hvis advarselssignalet skal sendes til hjernen gennem de almindelige sanser vil det tage længere tid.

At der kan være tale om signal-overførsel fra en levende hjerne til en anden levende hjerne tyder visse forsøg på. Forsøg har nemlig vist, at hvis det er en robot, der rækker sin robot-arm ud efter noget, så sker der ikke en aktivering af en forsøg-abes spejlneuroner. Dette tyder på, at det er signaler fra levende hjerne-celler, der er det afgørende. For at undersøge om signalerne er af elektromagnetisk natur, så kan man afskærme de deltagende forsøgs-individer med Faraday-bur.

Hvis det viser sig, at der ikke er tale om elektromagnetiske signaler, så står vi måske overfor opdagelsen af endnu ukendte signal-type muligheder.

Modtager-cellerne vil kun sættes i aktivitet, hvis de er resonans-indstillet til at modtage de elektromagnetiske signaler, der udsendes fra afsender-cellerne. Hvis modtager-cellerne ikke er indstillet, vil de ikke sættes i aktivitet. Hjernen har funktioner, der frasorterer unødvendig ’støj’.

(Sammenlign med to mobiltelefoner, der kommunikerer ved hjælp af elektromagnetiske radio-signaler. Modtager-telefonen ringer kun ved påvirkning fra de specifikke elektromagnetiske radio-signaler med bestemte bølgelængder, der svarer til mobil-telefonens nummer.)