mandag den 25. maj 2015

Alt hvad du behøver vide om »floatation tanks«


Sanseberøvelsestanken - en temperatur-reguleret, saltvandsfyldt, lyd- og lystæt beholder, der kan isolere sin beboer fra mange former for sanseindtryk på én gang - har haft mange navne gennem årene, men dets overordnede konstruktion og formål er stort set forblevet uændret: at finde ud af, hvad der sker med sindet, når det er isoleret fra alle andre indtryk og finder sig selv helt alene. I den amerikanske tv-serie Fringe kan en »sanseberøvelsestank« (også kendt som en floatation tank) sågar aktivere parapsykologiske kræfter og åbne en portal til et andet univers. Men hvad kan det, at flyde i en mørk varm tank fuld af saltvand gøre for dig i det virkelige liv? Og hvorfor skulle folk ønske at gøre det?

Her er historien om sanseberøvelsestanke.

Hvis du i gamle dage ønskede at udelukke bestemte sanseindtryk måtte du f.eks. påføre dig et øjenbind eller store lydtætte høreværn, men det skulle ændre sig i 1954 da neurologen John C. Lille vovede at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der ville ske hvis ens sind var frarøvet så meget ekstern stimuli som muligt.

I den første generation af tanke blev man nedsynket i 160 liter vand med alt undtagen hovedet under vandet. En mareridtsagtig "black-out" maske sørgede for at levere luft og blokerede noget at lyset. Vand og lufttemperaturen blev holdt ved samme temperatur som din hud, omtrent 34°C.

Maskerne blev til sidst afskaffet og kravet om total nedsænkning af kroppen sammen med dem; i stedet blev vandet mættet med omkring 400 kg Epsom salt, som gjorde vandet så tæt, at man problemfrit kunne flyde på overfladen på trods af sin tankens lave dybde.

Inde i tanken er der intet lys og derfor ingen stimulering af synet. Her vil man kunne opleve den slags ro, der giver en mulighed for at høre sine muskler spænde og sit hjerte slå. Den ekstreme opdrift i vandet giver en næsten nul-tyngdekraft oplevelse. Den minimale temperaturforskel gør det diffust at opfatte, hvor ens krop ender og hvor vandet og luften begynder.

Men hvad sker der så? Hvad oplever folk mens de er i tanken? Kan et isolation kammer virkelig transportere dig til et parallelt univers ligesom i tv-serien Fringe?

Det første menneske i tanken

Svaret på de spørgsmål afhænger af hvem du spørger eftersom at en stor andel af dokumentation vedrørende effekten af sanseberøvelsestanke findes i form af personlige anekdoter.

Men før kigger nærmere på de anekdokter og forskningen der måske kan bakke dem op, ville det være nyttigt at få en vis forståelse af personen der udtænkte sanseberøvelsestanken.

Mens at John C. Lilly helt sikkert er kendt for at udvikle verdens første isolationstank, var han ingenlunde en fremmed til revolutionære idéer, omend nogle gange mærkelige og ukendte.

Lilly var en pioner inden for elektrisk hjerne-stimulering. Han var den første person til at kortlægge smerte- og nydelsesveje i hjernen. Han grundlagde en hel gren af videnskaben omhandlende udforskning af kommunikation mellem mennesker og andre dyrearter såsom delfiner og hvaler; han gennemførte omfattende personlige eksperimenter med psykedeliske stoffer som LSD og brugte længere tid end nogen anden på at udforske karakteren af den menneskelige bevidsthed i isolationstanken.

Det er værd at nævne at Lillys eksperimenter med "mellemartslig" kommunikation, LSD-eksperimentering og sanseberøvelse ofte overlappede.

Med alt dette in mente ville det, at kalde John C. Lilly excentrisk være beslægtet med at kalde The Beatles for et populær band - på en eller anden måde ville ordet "excentrisk" bare ikke gøre manden retfærdighed.


Så hvad skete der?

Med disse ting i tankerne, er det sikkert at sige, at Lilly nok er det tætteste virkeligheden har nogensinde er kommet til at producere en real-life version af Walter Bishop fra Fringe, som bringer os tilbage til emnet om sanseberøvelses-erfaringer og parallelle universer.


Walters sanseberøvelsestank i Fringe fungerer som en bro mellem to alternative virkeligheder. Lilly mente, at hans erfaringer i tanken kunne skyldes en lignende virkning.

Lilly hævdede, at det sensoriske afsavn i tanken tillod ham at komme i kontakt med væsner fra andre dimensioner og civilisationer langt mere avanceret end vores egen. Han henviste til hans allerførste møde med entiteterne fra den anden dimension som "den første konference mellem tre væsener," som er nærmere genfortalt i stor detaljegrad på Lillys hjemmeside og er virkelig værd at læse!

Lillys oplevelser er imidlertid en oplevelse, som andre, der bruger berøvelsestanke sjældent har rapporteret om.

Sammenlignet med Lillys beskrivelser fremstår Joe Rogan's beskrivelse væsentlig mere jordbundne. Rogans beskrivelser af hallucinationer, øget niveau af introspektion og en fornemmelse af at sindet har forladt kroppen er faktisk blandt de hyppigst rapporterede oplevelser blandt brugere af sanseberøvelsestanke. Selv berømte fysiker Richard Feynman beskrev at have hallucinationer og ud-af-kroppen-oplevelser, mens han afprøvede sanseberøvelsestanken.


Rapporter om en øget følelse af introspektion og ud-af-kroppen oplevelser hos brugere af sanseberøvelsestanke spejler beskrivelser hos folk med stor erfaring i meditation og begge former for praksis har været knyttet til nedsættelse af alfabølger og forøgelse thetabølger i hjernen - mønstre mest typisk associeret med den sovende/drømmende tilstand.

Andre undersøgelser har vist, at fratagelse af bare én form for sanseindtryk kan have hallucinatoriske effekter. Og mens det endnu er meget sparsomt med forskning der har undersøgt sanseberøvelse på det niveau som det opleves i en isolation tank, findes der en undersøgelse fra 2009 der viste, at kun 15 minutter med næsten total sanseberøvelse var nok til at udløse livagtige hallucinationer i mange af forsøgspersonerne. 

Som konklusion kan det opsummeres at afhængig af din erfaring med den psykedelisk medicin og meditativ praksis,kan »floatation tanks« tilbyde alt fra et middel til at opnå afslapning og refleksion til at fungere som et katalyserende fartøj for dig og dine indrerejser tværs gennem tid og rum.

Læs i øvrigt vores tidligere artikel om sanseberøvelse hér.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar