En Uenig Treenighed - Baggrund

En uenig treenighed

Psykedelika, Spiritualitet & Videnskab.

Baggrund

Idéen og behovet for at skrive bogen »En uenig treenighed« er opstået på baggrund af, at være vokset op i en kultur, jeg bedst kan beskrive som værende ramt af en eller anden subtil form for sindsyge. Det kan selvfølgelig virke lidt bombastisk, at kalde hele kulturen for sindsyg, men i ærlighed mener jeg, at de i “vores” kultur der synes mest normale, i virkeligheden er de der lider mest under sindsygen. 

Disse folk er normale, ikke i hvad der måske ville kunne kaldes for ordets absolutte forstand, men de er normale i relation til denne sindsyge der hærger i kulturen. Mange af dem er udelukkende normale, på baggrund af at være så aldeles veltilpassede denne form for eksistens. Deres menneskelige stemmer er blevet gjort tavse så tidligt i deres liv, at de ikke engang kæmper, lider eller udvikler symptomer som neurotikeren eksempelvis gør det.

Deres perfekt tilpasning til dette abnorme samfund er selve målet for deres sindsyge. Disse millioner af unormalt-normale mennesker, lever uden besvær i et samfund, hvori, hvis de var fuldt menneskelige, de ikke burde trives. Et forsøg på at sætte et begreb på denne sindsyge er endt med "forbrugs- og forfængelighedssyndrom".

Den her omtalte sindsyge synes at sprede sig proportionelt med omfanget af de miljømæssige såvel som sociale- og økonomiske kriser menneskeheden står overfor og som bliver tiltagende vanskeligere at se bort fra. 

Kan vi ud fra denne korrelation sige noget om at kriserne er foranlediget af dette såkaldte "forbrugs - og forfængelighedssyndrom"? 

For overhovedet at kunne besvare det spørgsmål er vi nødt til, at undersøge baggrunden og finde årsagen til den sindsyge der hærger vores verden.

“Én ting om hvilket fisk ved præcis intet, er vand, fordi de har ikke noget "anti-miljø" hvilket ville gøre det muligt for dem at opfatte miljøet hvori de bor.” 
–  Marshall McLuhan

“Vi står over for en enorm krise; en krise, som politikerne aldrig kan løse, fordi de er programmeret til at tænke på en bestemt måde, heller ikke forskerne kan forstå eller løse krisen; ej heller erhvervslivet eller pengeverdenen. Vendepunktet, den indsigtsfulde beslutning, udfordringen, er ikke i politik, i religion, i den videnskabelige verden; den er i vores bevidsthed. Man er nødt til at forstå menneskehedens bevidsthed, som har bragt os til dette punkt.”

“Krisen er en krise i bevidstheden, en krise, der ikke længere kan acceptere de gamle normer, de gamle mønstre, de gamle traditioner og forsættelse af hvordan verden er nu, med al den elendighed, konflikt, destruktiv brutalitet, aggression og så videre. Mennesket er stadig brutal, voldelig, aggressiv, begærlig, konkurrencepræget og mennesket har bygget et samfund i denne retning.  

Hvad vi forsøger at gøre i alle disse diskussioner og samtaler er at se, om vi ikke kan skabe den radikale forvandling af sindet, ikke for at acceptere tingene som de er, men for at forstå dem, undersøge dem, for at kunne give dit hjerte og dit sind over til at udtænke en måde at leve anderledes.

Men det afhænger af dig, ikke en anden, fordi i dette er der ingen lærer og ingen elev. Der er ingen leder. Der er ingen guru. Der er ingen mester og ingen frelser. Du er læreren og eleven, lederen og guruen af alt. Og at forstå, er at omdanne.”
 – Jiddu Krishnamurti