søndag den 24. februar 2013

Bevidstheden i hjertet

v/Alex Riel

Ny forskning viser at hjertet har sin egen hjerne, og at denne virker som en antenne, der formidler informationer fra kosmos.

Sjælen i hjertet

Mange af antikkens filosoffer mente at hjertet var bevidsthedens sæde i legemet. Det var baseret på iagttagelser og argumenter, der dengang virkede overbevisende. Når mennesker blev ophidset eller var forelsket, bankede hjertet jo ekstra meget. Sådanne emotionelle bevidsthedstilstande afslørede hjertet som bevidsthedens centrum i legemet.

Men hvad med hjernen? Den består jo af en 4,5cm tynd grå masse, der ligner lidt efterladt gammelt torskerogn, hvilket nogle i antikken betragtede som et slimproducerende organ. Når snottet render ud af næsen ved forkølelser må det jo komme oppe fra hovedet – fra hjernen.

Det er først i renæssancen at der opstår konsensus vedrørende betragtningen af hjernen som sjælen/bevidsthedens sæde. Med vores viden om hjernen i dag, menes fortidens holdning at være en naiv romantisk forestilling. Men vi skal se hvorledes ny forskning indikerer, at identifikationen mellem hjertet og sjælen/bevidstheden ikke er helt forkert, idet hjertet på flere måder spiller en central rolle i vigtige bevidsthedsfunktioner internt i bevidstheden, i relation til andre mennesker, og vedrørende intuitiv information fra kosmos.


Hjerteforskningen

Heart Math institute i USA forsker specifikt i hjertet og dets rolle for sundhed, læring, personlig udvikling, sociale kompetencer, og hvorvidt hjertet kan bidrage til at belyse nogle af bevidsthedens gåder. Deres forskning viser at vi må gøre op med forestillingen om hjertet som blot værende en mekanisk pumpe, der formidler blod rundt i kroppen.

Hjertet har ca. 40.000 neuroner (hjerneceller), der virker som en enhed med hukommelse og har evnen til at træffe selvstændige valg. Hjertets hjerne kommunikerer hele tiden med hjernen og der går betydelig flere nerveforbindelser fra hjertet til hjernen end omvendt. Hjertets elektromagnetiske felt har en rækkevidde (amplitude) der er 60 gange større end hjernens felt og alt hvad der føles i hjertet, når ud til hver eneste celle i kroppen. Hjertets magnetiske felt er 5000 gange stærkere end hjernens og kan måles over en meter uden for kroppen. Inden for denne radius rører vores hjerte bogstavelig talt omgivelserne.

Man har f.eks. målt hjertes elektromagnetiske felt i et glas vand over en 1 meter fra kroppen.




Hjertets påvirkning af hjernen

Det er særlig hjertets elektriske bølgemønstre og dets relation til emotionelle bevidsthedstilstande, der er interessant. Harmoniske følelsestilstande har tilsvarende harmoniske bølgemønstre, hvor bølgetop og bølgedal er nogenlunde lige høje (de er kohærente). Uharmoniske følelsestilstande såsom vrede, aggression, depression eller stress medfører uharmoniske bølgesvingninger (de er inkohærente). 

Inkohærente mønstre kan forplante sig til hjernen og blokere for evnen til at tænke klart (det kaldes cortex inhibition). Dvs. vrede, aggression, depression kan forplante sig fra hjertet og hæmme evnen til at tænke. Omvendt kan positive følelser fra hjertet i form af harmoni, kærlighed og glæde forplante sig fra hjertet til hjernen og fremme evnen til at tænke. Et harmonisk hjerte fremmer således tænkning, men det kan også påvirke andre mennesker omkring os.


Her ses to elektriske bølgemønstre. 
Den øverste er inkohærent og er virkningen af frustration. 
Den nederste er kohærent og er virkningen af påskønnelse. 
Følelser ændrer energien i legemet og kan påvirke andre mennesker.

Følelser er tæt relateret til hjertet og kommunikationsvejen er således: hjerte, hjerne, krop.

Social kohærens

Mennesker der befinder sig indenfor hjertets radius kan påvirke andre menneskers hjerte og hjerne. Forsøg har vist, at mennesker iharmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente bølgemønstre påvirker den andens ubalance og dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente til kohærente. Deres hjerters felter rører hinanden og harmonien genoprettes, men også hjernen påvirkes, idet de kohærente hjertebølgesvingninger forplanter sig til hjernen og ændrer dennes mentale sindsstilstand. 

Her har harmoniske tilstande vist sig at være stærkere end uharmoniske, selvom der er behov for yderligere forskning i dette vidtrækkende område. Man kan derfor tale om socialkohærens, hvor menneskers energifelter overlapper hinanden og forsøger at skabe fælles kohærens, der svarer til gruppeharmoni. Her spiller hjertets felt en central rolle pga. sin styrke og store udbredelsesradius. Social intelligens og empati afhænger derfor af, hvor god man er til at lytte til sit hjerte og opfange gruppestemningen dvs. mærke gruppens hjerter.

Hjernen må således i visse situationer acceptere, at hjertet overtager bevidstheden og har sine veje, som hjernen først senere begriber.


Hjertet og DNA

Heart Math har udført forskning der viser at DNAspiralen ikke er en stabil mekanisk konstruktion, men er fleksibel og kan påvirkes af vores følelsesliv.

Når mennesker er stresset, irriteret, frustreret eller bange trækker DNA-spiralerne sig sammen, de bliver ufleksible og hårde. En del af deres kodesystemer lukkes og kommunikation med omverdenen reduceres. Når mennesker har positive og harmoniske følelser, såsom kærlighed og taknemmelighed, øges DNA-spiralens fleksibilitet, de strækker sig ud og deres koder fungerer maksimalt igen.

Denne forskning efterfulgtes af studier af HIV smittede personer som fokuserede på positive følelser, hvilket øgede deres immunsystem betydeligt. Denne forbindelse mellem sindstilstande, hjertets elektromagnetiske bølgemønstre og DNA, indikerer at bevidstheden kunne bevirke ændringer i DNA, både i positiv og i negativ retning. Det har implikationer for sygdom og sundhedsopfattelsen. Med mere viden om forholdet mellem sindstilstande og DNA kunne nye bevidsthedsteknologier måske gøre os til herrer i eget legeme – hvilket denne forskning antyder, at vi allerede er, dog uden at vi ved det.


Hjertet har sine grunde,
som fornuften ikke kender
~ Blaise Pascal


Hjertetransplantationer

Hjerteforskningen kan være med til at belyse cases hvor hjertetransplanterede har ændret adfærd. F.eks. da Claire Sylvia, der er en konservativ og helseorienteret kvinde fra USA, fik trang til friturestegte kyllingestykker og øl efter hendes hjerte-lunge transplantation. Hun havde fået et hjerte fra en 18 årig mand, der havde dette som sin livret. En anden 10 årig dreng blev pludselig forelsket i 20 årige kvinder efter en hjertetransplantation. En ung pige fra USA fik hyppige mareridt med mordscener, efter hendes hjertetransplantation, der var så detaljeret, at de førte til pågribelsen af hendes donors morder!

Man ved at organer har cellehukommelse (selv om mediet for denne aldrig er blevet forklaret), men spørgsmålet er om ovenstående ikke nærmere implicerer en opfattelse af hjertet (og måske andre organer) som selvstændig levende og oplevende væsener. Hjertet har alle de egenskaber vi normalt tilskriver levende væsener, på nær evnen til at formere sig (men det kan bedstemødre som regel heller ikke). Dialogen med hjertet er en dialog med et andet levende væsen, hvor det er vigtigt at lytte og forstå hjertes sprog. 


Hjertet og parapsykologi

Da hjertet er det dominerende rytmisk svingende elektromagnetiske felt i legemet er det centralt i formidlingen af information, måske også non-lokalt dvs. på tværs af tid og rum. 

Parapsykologen Dean Radin har påvist hvorledes mennesker har en evne til ubevidst at hente informationer om fremtiden – det kaldes prækognition. Personer som sidder  foran en computerskærm kan forudane om der kommer et forstyrrende billede (vold, sex) eller et roligt billede (f.eks. landskab), endda før end computeren tilfældigt har udvalgt det. Det kan man registrere i deres nervesystem. 

Heart Math har i samarbejde med Radin opdaget, at det faktisk er hjertets energifelt der først registrerer det emotionelt og sender beskeden videre til hjernen.

Menneskers evne til at påvirke DNA i testtuber viser, at personer med kohærente hjertebølgemønstre, kan dette, endda selv om testtuben befinder sig 0.5 mil fra personen og udføres dobbeltblindt. Dvs. at hjertet har parapsykologiske evner til at påvirke begivenheder over længere afstande.

Man har længe vidst at solar plexus spiller en rolle ved parapsykologisk aktivitet, men hjertet virker tilsyneladende som legemets største antenne, der er rettet mod omgivelserne. Det kunne meget vel tænkes, at hjertet er et centralt energifelt, der opfanger information fra kosmos.


Hjerteintelligens

Grundlæggeren bag Heart Math Doc Childre arbejder udfra en teori om at højere dimensionale informationssystemer i kvantevakuum (et energihav der findes overalt i universet) kan bringes til at resonere med DNA-spiralen. Kvantevakuum formodes at have en holografisk struktur, der rummer al universets viden. 

DNA-spiralen er her primært en antenne, som kan resonere med kvantevakuum og hente informationer, hvormed arterne og økosystemet er i dialog med kosmos. Hjerteintelligensteorien går på at mennesker, der har høj grad af hjertekohærens skaber hermed en resonans med kvantevakuum og kan blandt andet ændre deres gener.

Når hjertet er det største rytmiske felt er det netop med henblik på at formidle informationer mellem individet og kosmos. 

I takt med at mennesker bliver bedre til at opretholde en kohærent hjertetilstand permanent, vil vi etablere en ny bevidst kontakt til kosmos, hvilket formodes at være det mystikerne fra alle kulturer og tidsaldre har formået


Hjertet og kosmos

Heart Math er en forskningsorganisation, der hjælper mennesker til at blive bedre til indlæring, leve sundt og opretholde et harmonisk liv. Men bag dette humanistiske initiativ ligger ønsket om også at påvise en ny relation til kosmos og et nyt meningsfuldt verdensbillede. De har frembragt metoder til at genoprette harmonien i det enkelte menneske via hjertekohærens. De har vist at der eksisterer en social hjertekohærens i grupper.

De er godt på vej til at påvise, hvorledes hjertet er en central non-lokal antenne, der i kohærente tilstande står for den direkte resonans med universets vidensbank. Man kan måske sige, at hjertet formidler denne forbindelse, mens intelligensen og hjernen forstår den. Selvom dette sidste punkt endnu venter på flere støttende data fra forskningen, tyder det på at hjertet er en central relæstation i bevidsthedens kommunikation med kosmos. 


Et meningsfuldt verdensbillede

Hvordan vi har det med os selv, andre mennesker og verden synes afgørende for at forbindelsen til kosmos oprettes. Det er derfor først når vi formår at have et stabilt harmonisk og positivt følelsesliv, at vi kan skabe resonans med højere dimensioner i kosmos. Det bliver således vigtigt at finde verdensbilleder, der formår at skabe mening med den tilsyneladende kaotiske verden, mange mener vi lever i. Først når man kan se mening overalt, kan en kohærent hjertetilstand opretholdes permanent. Først da er man på bølgelængde med kosmos, og først da formår man at bidrage til en bedre verden uden at brænde ud.

mandag den 4. februar 2013

'Magiske svampe' kan langsigtet forbedre det psykiske helbred

Det psykedeliske stof i magiske svampe kan have varige medicinske og åndelige fordele, viser ny forskning fra Johns Hopkins School of Medicine.


Det svampe-afledte hallucinogen, kaldet psilocybin, er kendt for at udløse transformerende åndelige tilstande, men ved høje doser kan det også resultere i "dårlige trips" præget af rædsel og panik. Tricket er at få den helt rigtige dosis, som Johns Hopkins forskerne beretter om at have opnået.

I deres undersøgelse var Hopkins forskerne i stand til pålideligt at inducere transcendentale oplevelser i frivillige, der resulterede i langvarig psykologisk vækst og hjalp folk med at finde fred i deres liv - uden negative effekter.


"Den vigtige pointe her er, at vi fandt den rette mængde, hvor vi kunne optimere de positive vedvarende virkninger og undgå noget af den frygt og angst, der kan opstå, og kan være ganske forstyrrende," siger ledende forfatter Roland Griffiths, professor i adfærdsbiologi på Hopkins.

Giffiths 'undersøgelse omfattede 18 raske voksne, med en gennemsnitsalder på 46 år, der deltog i fem-otte timers sessioner med enten psilocybin - i varierende doser - eller placebo. Næsten alle de frivillige var college kandidater og 78% deltog regelmæssigt i religiøse aktiviteter, og var alle interesseret i spirituelle oplevelser.


Fjorten måneder efter at have deltaget i eksperimentet, sagde 94% af dem der fik stoffet at eksperimentet var en af ​​de top fem mest meningsfyldte oplevelser i deres liv, 39% af dem sagde, at det var den mest meningsfulde oplevelse.

Afgørende var at deltagerne ikke alene var de eneste der oplevede fordelene ved den indsigt de opnået. Deres venner, familiemedlemmer og kolleger rapporterede også, at oplevelsen med psilocybin havde gjort deltagerne roligere, gladere og venligere.


I sidste ende ønsker Griffiths og hans kolleger at se om den samme form for psykedelisk oplevelse kan hjælpe med at lette angst og frygt på lang sigt hos kræftpatienter eller andre som står over for døden, ved at følge op på fristende spor fra tidligere forskning i hallucinogene stoffer såsom LSD, meskalin og psilocybin tilbage i 1960'erne (stoffer som alle nu er ulovlige). Forskerne undersøger også hvorvidt transcendentale oplevelser kan være med til at hjælpe mennesker med at komme ud af afhængighed og behandle andre psykiske lidelser som depression og post-traumatisk stress syndrom.

I Griffiths' eksperiment blev deltagerne anbragt i omgivelser lignende en almindelig stue, designet til at være rolig og komfortabel. Mens under indflydelse af stoffet, lyttede de til klassisk musik i hovedtelefoner, bar øjenmaske og blev bedt om at "rette deres opmærksomhed indad."

Hver deltager blev ledsaget af to medlemmer af forskningsgruppen, som begge har haft tidligere erfaring med folk på psykedeliske stoffer og var indlevende og støttende. Før sessionerne stiftede de frivillige bekendtskab nok med de to medlemmer, til at de følte sig fortrolige og sikre. Selvom eksperimenterne foregik på Hopkins hospitalskompleks, for at sikre øjeblikkelig lægehjælp hvis det var nødvendigt, blev det, det aldrig.

Som beskrevet af tidlige fortalere for brugen af psykedelia - lige fra oldtidens shamanere til Timothy Leary -  involverer psilocybin-oplevelsen typisk en følelse af enhed med universet og andre der måtte være til stede, en følelse af at transcendere tid, rum og andre begrænsninger, kombineret med en følelse af hellighed og ærbødighed. Overvældende i en sådan grad at disse erfaringer ofte er vanskelige at sætte ord på, tiltrods herfor beskrev mange af Griffiths' deltagerne, hvordan at de blev efterladt med en følelse af, at de forstod sig selv og andre bedre og derfor havde større medfølelse og tålmodighed.

"Jeg føler, at jeg relatere bedre i mit ægteskab. Der er mere empati - en større forståelse for andre mennesker og forstålse for deres vanskeligheder og derfor mindre dom og fordom," sagde en deltager. "Jeg dømmer også mig selv mindre."

En anden sagde: "Jeg har et bedre samspil med nære venner og familie, og med bekendte og fremmede. ... Mit forbrug af alkohol er også faldet dramatisk."

For at stille skarpt på "den rette mængde" startede Griffiths' halvdelen af de frivillige på en lav dosis og øgede gradvis deres doser over tid (med placebo sessioner tilfældigt indflettet), den anden halvdel startede på en høj dosis, og arbejdede sig ned.

De, der startede med en lav dosis, fandt, at deres oplevelser tendenserede til at blive bedre som dosissen øgedes, sandsynligvis fordi de lærte, hvad de kunne forvente og hvordan det kunne håndteres. Mens de der startede med høje doser var mere tilbøjelige til at opleve angst og frygt (selv om disse følelser dog ikke varede længe og nogle gange blev forløst i eufori eller en følelse af transcendens).

"Ved en lavere dosis, havde vi lige så mange af de samme positive virkninger. Egenskaberne af den mystiske oplevelse forbliver den samme, men der er et femdobbelt fald i tilfælde angst og frygtsomhed," udtaler Griffiths

Tidligere eksperimenter med psykedelia i 60'erne brugte indledningsvise høje doser af stoffet til at forsøge at behandle afhængighed. »De eksploderede simpelthen folk helt væk med en høj dosis model,« udtaler Griffiths, »Noget af det tidlige arbejde med afhængighed blev udført med tanken om, "OK, lad os gøre brug af "bunden i vejret" modellen for at forløse krisen og indirekte gøre brug af den mørke side af psykedeliske stoffer." Det virkede ikke.« udtaler Griffiths.

Det kan endda have givet bagslag: anden forskning i afhængighed viser, at tvang, ydmygelse og andre forsøg på at producere en følelse af "magtesløshed," har tendens til at øge tilbagefald og behandlings frafald, og ikke skabe oprejsning og forløsning af afhængigheden.

Griffiths søger i øjeblikket patienter med terminal cancer til at deltage i sit næste sæt af eksperimenter (for mere information om disse undersøgelser, klik her). Fordi psykedelia ofte producerer en følelse af at gå ud over liv og død, menes de at være særligt anvendelige til at hjælpe dem, der står i slutningen af ​​livet. Griffiths studerer også hvorvidt psilocybin kan hjælpe rygere med at holde op.

Griffiths og andre forskere som ham håber at bringe studiet af psykedelia ind i fremtiden. De ønsker at bygge videre på de de lovende resultater som nogle af de tidlige undersøgelser viste og samtidig undgå det dårlige ry og de overdrevne påstande der blev forbundet med visse psykoaktive substanser, da folk begyndte at bruge dem som rusmiddel i 1960'erne. Den resulterende negativ omtale bidrog desværre til at slukke for spirende forskning.

Denne gang kan rettidig udvist forsigtighed vise at betale sig. Dr. Jerome Jaffe, USAs første "narkotika zar", som ikke var involveret dette eksperiment, har udtalt i en erklæring at, "The Hopkins psilocybin-eksperiment viser klart, at denne rute til det mystiske ikke skal vandres alene. Men de har også påvist betydelige og varige fordele. Det rejser to spørgsmål: kunne psilocybin-foranledigede erfaringer vise sig terapeutisk nyttige, for eksempel i forbindelse med den psykiske lidelse der opleves af nogle terminale patienter?" 

"Og burde velinformerede borgere, der ikke er i nød, gives tilladelse til at modtage psilocybin for dets mulige åndelige fordele, ligesom vi nu giver dem mulighed for at forfølge andre muligvis risikofyldte aktiviteter, såsom kosmetisk kirurgi og bjergbestigning?"


Lignende artikler i den danske presse:

'Magiske' svampe gør dig til et bedre menneske
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1638731.ece 

Magiske svampe kan ændre din personlighed permanent
http://videnskab.dk/kort-nyt/magiske-svampe-kan-aendre-din-personlighed-permanent 

Forsker: Magiske svampe kan behandle depression
http://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article4860762.ece





Harvard undersøgelse bekræfter at fluor nedsætter børns intelligenskvotient


En nylig offentliggjordt meta-analyse fra Harvard University, finansieret af National Institutes of Health (NIH), har konkluderet, at børn, der bor i områder med meget fluoriseret vand har "betydeligt lavere" intelligenskvotient end dem, der bor i områder med lavt indhold af fluor i drikkevandet.

I en 32-siders rapport, som kan downloades gratis fra Environmental Health Perspectives, siger forskerne:


En nylig rapport fra det amerikanske National Research Council (NRC 2006) konkluderede, at negative virkninger af høje fluorkoncentrationer i drikkevandet kan være en risiko og at yderligere forskning er påkrævet. Fluor kan forårsage neurotoksicitet i forsøgsdyr, herunder virkninger på indlæring og hukommelse ...
For at opsummere den tilgængelige litteratur, foretog vi en systematisk gennemgang og meta-analyse af publicerede undersøgelser vedrørende øget eksponering for fluor i drikkevand og forsinkelser i nervesystemets udvikling. Vi udvalgte specifikt undersøgelser i Kinas landdistrikter, der ikke er formidlet bredt, for således at supplere de undersøgelser, der er medtaget i tidligere gennemgange og risikovurderinger... 
Resultaterne fra vores meta-analyser af 27 undersøgelser offentliggjort over 22 år tyder på en omvendt sammenhæng mellem høj eksponering for fluor og børns intelligens ... Resultaterne tyder på, at fluor kan være en udviklingsmæssig neurotoksin, der påvirker hjernens udvikling ved eksponeringer meget lavere end dem, der normalt kan forårsage toksicitet hos voksne ... 
Serum-fluoridkoncentrationer forbundet med et højt indtag fra drikkevand kan overstige 1 mg / L eller 50 Smol / L og således mere end 1000 gange niveauet for visse andre neurotoksiner der forårsager neurologisk skade. Til understøttelse for sandsynligheden af ​​vores resultater, viste rotter udsat for 1 PPm (50 Smol / L) af vand-fluorid over en periode på et år morfologiske ændringer i hjernen og forhøjet indhold af aluminium i hjernevæv sammenlignet med kontroller ... 
Som konklusion; Vores resultater understøtter muligheden for at fluor eksponering har skadelige virkninger for udviklingen af børns nervesystem. Fremtidig forskning bør formelt evaluere dosis-respons relationer baseret på individuelle målte niveauer for eksponering over tid, herunder mere præcise prænatal eksponeringsvurderinger og mere omfattende standardiserede mål for adfærdsbetinget præstation, samt at forbedre evaluering og kontrol af potentielle fejlkilder. 

Undersøgelser har gentagne gange forbundet fluor til nedsat intelligenskvotient og hjerneskade 

Der er så mange videnskabelige undersøgelser, der direkte viser de toksiske virkninger af fluor på menneske kroppen, at det virkelig er bemærkelsesværdigt, at der endnu ikke er et videnskabelig konsensus på området. Trods beviser, tilsættes fluor stadig til 70 procent af de amerikanske offentlige drikkevandsforsyninger. 


Det undrer mig hvordan det medicinske samfund (og tandlægerne) kan være så stædige og resistente overfor at forbinde prikkerne når det kommer til den skyhøje stigning på kognitiv tilbagegang hos voksne og adfærdsmæssige problemer hos børn (ADD, ADHD, depression og indlæringsvanskeligheder af alle slags). Der har været mere end 23 undersøgelser på mennesker og 100 dyreforsøg der alle forbinder fluor til hjerneskade. fluor kan også øge mangan absorption, hvilket forværrer problemerne, da mangan i drikkevandet også er blevet forbundet med lavere IQ hos børn.

Blandt rapporterede virkninger af fluor på din hjerne kan nævnes:
  • Reduktion i nicotinacetylcholinreceptorer
  • Skader på din hippocampus
  • Dannelse af beta-amyloidplakker (den klassiske hjerne abnormitet i Alzheimers sygdom)
  • Reduktion i lipidindhold
  • Beskadigelse af Purkinje-celler
  • Forværring af læsioner induceret af jodmangel
  • Nedsat antioxidant forsvarssystemer
  • Øget optag af aluminium
  • Ophobning af fluor i din pinealkirtlen

Seks fakta du bør vide om fluortilsætning i drikkevandet.


Skadelige virkninger har været kendt i et halvt århundrede

Hvad der måske er mest overraskende er, at de skadelige virkninger af fluor har været kendt af konventionelle medicinske organisationer i over et halvt århundrede. For eksempel skrev Journal of American Medical Association (JAMA) i deres udgave den. 18 september 1943 at fluorider er generelle protoplasmiske giftstoffer, der ændrer gennemtrængeligheden af cellemembranen af visse enzymer. Og en leder offentliggjort i Journal of American Dental Association på 1 oktober 1944, udtalte:
Drikkevand der indeholder så lidt som 1,2 PPm fluor vil forårsage udviklingsmæssige forstyrrelser. Vi kan ikke løbe den risiko at producere sådanne alvorlige systemiske forstyrrelser. Potentialerne for skade vejer tungere end potentialerne for gode resultater.
En del af problemet er, at det er et akkumulerende toksin, der med tiden kan føre til betydelige sundhedsmæssige problemer, der ikke umiddelbart er knyttet til fluorid over-eksponering. I en rapport fra 2005 med titlen "Fluor - Et moderne gift affald" skriver Lita Lee, Ph.D.
Dr. John Yiamouyiannis 'bog, »Fluorid, ældningsfaktoren« dokumenterer den samlede effekt af vævsbeskadigelse ved fluor, almindeligvis opfattet som aldring (kollagen skader), hududslæt og akne, mave-tarmsygdomme og mange andre forhold, herunder osteoporose. Det amerikanske "Center for Disease Control" og "Safe Water Foundation" rapporterede, at 30.000 til 50.000 overskydende dødsfald i USA hvert år i områder, hvor vandet blot indeholder én PPm fluorid ...
Fluor undertrykker immunsystemet: fluor hæmmer bevægelsen af ​​hvide blodlegemer med 70 procent og mindsker dermed deres evne til at nå deres mål. Yiamouyiannis citerer 15 referencer i sin pamflet "Lifesavers Guide to Fluoridation" som dokumenterer immunsuppressive virkninger ved så lidt som 10 procent af den mængde fluor, der anvendes i fluoriseret vand ... Immunosuppressive virkninger kan foråsage alt fra en forkølelse, der ikke vil gå væk til øget risiko for kræft og andre infektionssygdomme.

Undersøgelser har vist, fluor toksicitet kan føre til en bred vifte af sundhedsproblemer, herunder:

  • Øget blyoptagelse
  • Forstyrrer kollagen syntese
  • Hyperaktivitet og/eller døsighed
  • Muskellidelser
  • Sygdom i skjoldbruskkirtlen
  • Leddegigt
  • Demens
  • Knoglefrakturer
  • Sænket skjoldbruskkirtel funktion
  • Knogle kræft (osteosarkom)
  • Inaktiverer 62 enzymer og hæmmer mere end 100
  • Hæmmet dannelse af antistoffer
  • Genetiske skader og celledød
  • Øget tumor og cancer rate
  • Forstyrret immunsystem
  • Beskadiget sæd og øget infertilitet


Fortrængt videnskab: Fluor forbundet med kræft
For længst tabt forskning på forbindelsen mellem fluor til kræft er dukket op igen i et hollandsk film klip med Dr. Dean Burk, der i 1937 var medstifter af US National Cancer Institute (NCI) og leder af den cytokemiske afdeling i mere end 30 år. I den optagede interview, sidestiller han fluortilsætning i drikkevandet med "offentlig mord," med henvisning til en undersøgelse, der var blevet udført på de 10 største byer i USA med fluortilsætning i forhold til de 10 største uden. Undersøgelsen viste, at dødsfald som følge af kræft brat steg på så lidt som et år eller to efter fluortilsætningen begyndte. 
Denne og andre undersøgelser som alle har forbundet fluor til kræft, var bestilt og finansieret af regeringen, men blev alle hurtigt begravet da fluor viste sig at være forbundet med dramatiske stigninger i kræft.

Kilde: http://www.huffingtonpost.com/dr-mercola/fluoride_b_2479833.html

Fodnote fra undertegnede:

WHO's grænse for fluor i drikkevand er på 1,0 PPm - i Sønderjylland og Sydsjælland ligger niveauet lige omkring denne grænse. De fleste markedsførte tandpasta har som standard et indhold af fluor på 1450 PPm. Og det er ikke den tungtopløselige calciumfluorid der anvendes, men den mere farlige natriumfluorid (sodiumfluoride)....

Selvom man ikke synker pastaen ved tandbørstning, så er mund og svælg en slimhinde og stofferne VIL blive optaget i kroppen, på samme niveau som andre kemikalier gør, og dette ved lægevidenskaben udemærket. At lægge et stof under tungen i 20 minutter er en meget anvendt måde til at undgå injektion, altså må dette kunne sidestilles med injektion af natriumfluorid, hvor mange PPm vi taler om kan jeg ikke svare præcist på, men det må være mange hundrede PPm dagligt...

Det er utroligt så stor en tillid folk nærer til autoriteter... Nævner man over for folk at noget er pisse giftigt, såsom fluor i tandpasta ... så bliver man straks anset for at være en lallende tosse og afkrævet beviser som de alligevel ikke vil godtage fordi "hvis det var sandt ville tandlægerne eller lægerne jo gøre noget" ... Ligesom vi jo forlængst er stoppet med at udnytte fossilbrændstoffer da der er videnskabelig konsensus omkring at det er en bidragende faktor til klima forandringer...?

Mon også folk sagde det samme om asbest osv. før man vidste bedre?

Det er sjovt med den "slags mennesker" ... for så længe du ikke overtræder vedkommendes sanser eller hvis du blot fortæller ham(eller hende), hvad han allerede ønsker eller forventer at høre, vil han ikke gøre krav på bevisførelse. Men fortæl ham noget, han ikke ønsker at høre eller tro på og træd tilbage og se til som ham straks forvandler sig til en pop-up "intellektuel skeptiker". "Sandheden" er intet mindre end en popularitetskonkurrence for denne type... 

Jeg ved naturligvis godt at udbrud som "bevis det" og "jeg er nødt til at se det, for at tro det" er en reaktion ligesåvel følelsesladet, som den er intellektuel (især med hensyn til det spirituelle, esoteriske eller paranormale). "Jeg er nødt til at se det, for at tro det" er et af de slags udbrud fra personer hvis hoved er fyldt til randen med utallige ting som vedkommende betragter som "sandhed", tiltrods for han alligevel aldrig har været vidne til dem. Betvivler denne person 2. Verdenskrig som en virkelig begivenhed? (givet at personen er født efter 1945). Betvivler vedkommende avisens sports sektion vedrørende resultaterne af sports kampe han aldrig har oplevet? Vil han tøve et øjeblik inden han proklamerer, at Christopher Columbus opdagede Amerika og at pyramiderne blev bygget med ramper, remskiver og håndtag? Nej, nej, og nej ...

Jeg spilder ikke ord.

Supplerende artikler fra ing.dk
Professor: Grænseværdien for fluorstoffer er 100 gange for høj
De europæiske fødevaremyndigheder bør sænke grænseværdien for, hvor mange fluorstoffer mennesker kan tåle, til en hundreddel af i dag. Det siger professoren, der har vist, at stofferne kan ødelægge vacciner. Han var selv med til at fastlægge grænseværdierne.
http://ing.dk/artikel/126112-professor-graensevaerdien-for-fluorstoffer-er-100-gange-for-hoej

Forskere slår fast: Fluorstoffer forringer sædkvalitet
Aarhusianske forskere har dokumenteret en væsentlig lavere sædkoncentration hos unge mænd, der som fostre var udsat for perfluorerede stoffer.
http://ing.dk/artikel/135941-forskere-slaar-fast-fluorstoffer-forringer-saedkvalitet