fredag den 18. januar 2013

Psykedeliske Rejseberetninger [TRAILER]


Inspireret af Sebastian Wernicke's TEDTalk "1000 TEDTalks, 6 words" og mit ønske og min lyst igennem længere tid til at beskrive mine mange psykedeliske rejser vil jeg ligge ud med en "teaser-trailer" .... 

Jeg har valgt at starte med 6 af mine første psykedeliske rejser.
Rejser som hver især har været af omvæltende eller katalyserende karakter, rejser der har gjort en enorm forskel i mit tilværelse....

7. maj 2010, mit første svampetrip, Spids Nøgenhat, sammen med en ven.
En drøm i en drøm, i en drøm.

24. september 2010, mit første LSA-trip, Hawaiian Baby Woodrose (frø), sammen med to venner.
Jeg er dig og du er mig.

12. oktober 2010, mit første ayahuasca trip, Mimosa H., sammen med to venner.
Livet, det kosmiske teater. 

18. oktober 2010, mit første meskalin trip, Peruvian Torch, sammen med en ven.
Giv slip og elsk.

21. oktober 2010, mit andet svampe trip, Psilocybe Cubensis (Cambodian), sammen med to venner.
Du skaber din verden... Hele tiden.

13. november 2010, mit andet LSA trip, Hawaiian Baby Woodrose (frø), sammen med en ven.
Fremtiden ligger i dig. 

fredag den 11. januar 2013

Kærlighed

- er alt du behøver, lyder en strofe i en velkendt sang. Og det er sandt, alt, hvad vi behøver, er kærlighed. Men ved vi egentlig hvad kærlighed er? Kærlighed er et ord, der synges om i sange, skrives om i digte, tales om en masse og det er noget mange mennesker længes efter, på den ene eller den anden måde, for det meste i form af en partner. Vi hører det en masse i disse dage: "Vær i hjertet" og "Vær Kærlighed", "Kærlighed er svaret, fordi kærligheden vinder altid!", "Send kærlighed og lys!" og så videre. Folk bruger det afslappet i samtaler i deres dagligdag. Mange ser det som løsningen på alle verdens problemer. Alt du behøver er kærlighed! 

Hvis det er så nemt, hvordan kan det så være, at intet fundamentalt set er forandret på planeten Jorden, på trods af de åbenlyse teknologiske fremskridt? På trods af visdommen om at kærlighed er svaret på alting er blevet overleveret i årtusinder? 
Vi ser fortsat folkedrab, undertrykkelse og krige. Hundredtusindvis af børn og civile er døde i Mellemøsten og rundt om i verden på grund af krigsmaskinen der kontrolleres af psykopatiske ledere, der er ligeglade med folk, der bærer et fredstegn med en proklamation om kærligheden  er forandringens kraft. 
Ser man på det lidt mere nøje, kan vi se at »kærlighed« er et af de mest misbrugte og misforståede ord i menneskets historie. 

Vi misforstår ting som tilfredsstillelse, sentimentalitet, forpligtelse, passion, begær og andre overfladiske følelser, ideer og konditionerede begreber for »kærlighed« i et forsøg på fylde det tomrum vi føler i vores tilværelse. Disse fordrejninger bruges for det meste ubevidst som stødpuder for at undgå at se virkeligheden som den er, ved at se på verden med rosen-farvede briller, i stedet for at se sig selv og verden mere objektivt, hinsides de overfladiske fremtoninger. 
Men som Niccolo Machiavelli udtalte;
"Det store flertal af menneskeheden er tilfreds med fremtoninger, som var de realiteter, og er ofte mere påvirket af de ting, der synes, end af ting, som er."

Som gennemgået i det forrige blog indlæg (sproglige udfordringer) er der personlig kærlighed mellem mennesker, moderlig kærlighed, kærlighed til familien, til samfundet, kærlighed til sig selv, kærligheden til noget større end sig selv, kærlighed til gud og endda kærlighed til menneskeskabte ideologier og begreber som »nation« og »land«.
Så hvad er kærlighed? Hvordan kan vi beskrive eller definere sådan en magtfuld kraft? Ord er meget begrænsende og kan kun pege på det, men er det ikke. Måske kan vi starte med at undersøge, hvad kærlighed ikke er.

Når det kommer til mellemmenneskelige forhold, ser vi ofte kontrol-dramaer, jalousi og misundelse, det er naturligvis ikke kærlighed, men udtryk og adfærd baseret på frygt og nød, en form for misforstået kærlighed. Kærlighed er relateret til følelser, men følelser opleves fysisk i kroppen gennem kemiske reaktioner i hjernen og resulterer i en "rus", der kan danne grundlag for psykisk eller følelsesmæssig vampyrisme. Følelsesmæssig vampyrisme er hvor vi på et plan, lever på og tilfredsstilles af de forskellige kemiske cocktails der produceres af bestemte følelser. Som enhver anden rus kan vi blive afhængige af den “selvskabte rus” og derfor blive afhængig af at opleve bestemte følelser, eks. er folk der konstant skaber drama og intriger, ret basalt set, afhængigt af deres følelser.
Mange mellemmenneskelige forhold er baseret på denne mekanisme, som intet har at gøre med kærlighed, men er et parasitisk behov der resulterer i en negativ indbyrdes-afhængighed. Seksuel tiltrækning forveksles også til tider med kærlighed. Mange mennesker kommer til at indgå i forhold af de “forkerte årsager”, det være sig for at undslippe deres ensomhed, til at udfylde et hul i deres liv eller for at leve af den anden persons fysiske og psykiske ressourcer. For det meste sker dette ubevidst og af den årsag har folk en tendens til at lyve overfor sig selv om kærlighed og deres forhold, og på mange måder ikke se den anden person, som han eller hun i virkeligheden er, og end ikke engang se sig selv som de er. 

Folk overbeviser dem selv om deres egne løgne, og bliver ofre for deres egne opfindelser, i det de begynder at indrette deres liv efter normer for opførsel, ideer, følelser eller instinkter, som ikke svarer til deres indre virkelighed. Hvad der er virkelig alvorligt i denne sag er, at den enkelte mister alle referencepunkter til, hvad sandhed omfatter, og hvad løgn omfatter. Han bliver vant til kun at betragte det der er sandt, som det der er bekvemt for hans interesser, alt, hvad der er i opposition til hans selvværd eller i konflikt med allerede etablerede fordomme, anser han for falsk.
 – John Baines

For virkelig at elske en anden person, er vi nødt til at se den anden som han eller hun er, uden at forsøge at ændre denne person. Det er grundlaget for ubetinget kærlighed, men for at det kan ske, må vi også kende os selv og se os selv som vi virkelig er. Det handler om accept og hensynstagen, at kunne give og modtage, at være hensynsfuld og ikke forvente noget. Men ud over personlige relationer, er tanken om kærlighed også blevet fordrejet og brugt overfladisk som slogans. Kærlighed sidestilles også ofte med at være positiv, åben, venlig, ikke at sige eller fokusere på noget som helst "dårlig" eller "negativ", og altid at være munter. Selvfølgelig er der intet galt med venlighed og positivitet, men det skal være baseret på sandhed, ikke løgne, rationaliseringer eller undvigelse, herunder politisk korrekthed, som kun fører til selvtilfredshed. 

Nogle mennesker siger, at vi skal være mere hjerte-centreret, kærlige og medfølende. 
Ja, selvfølgelig har vi alle brug for at forbinde os mere til vores hjerte, udvise medfølelse, og især udvide vores empati til at gælde hele verden, og ikke udelukkende vores nære venner og familie. Men hvad betyder det egentlig? Mange mennesker synes at knytte kærlighed til følelser eller venlighed, men er det ikke mere end det? Er kærligheden ikke rettere som en højere tilstand af bevidsthed og Væren? Vi synes at forveksle “kærlighed” med mange ting og endda nogle gange dømme intellekt som værende "dårligt" og derfor foreslå, at vi skal "tænke" med vores hjerte og gøre, hvad vi "føler" lyst til at gøre , som for det meste blot resulterer i selvbedrag og mangel på kritisk tænkning. Det handler om at tilpasse hjerte med intellekt, intuition med logik, mystik med videnskab.

Mange mennesker synes at manøvre sig selv ind i en kunstig og overfladisk tilstand af kærlighed gennem konstruerede bekræftelser og "feel good" spiritualitet, mens de ignorerer hvad som helst der kan fremstå som en trussel mod deres "positive" livsanskuelse. I sidste ende resulterer det dog i undertrykkelse og med at fungere som et værn mod skyggesiden af dem selv og verden, alt i mens de ignorerer objektiv virkelighed. På overfladen mener de ikke selv, ​​at der er noget "galt" med dem. Det kan umiddelbart synes at være en meget lyksalig, uvidende tilstand, at forsøge at holde sig højt kørende på kunstige følelsesmæssige projiceringer og undgå alt, hvad der kan give anledning til “negative” følelser, en slags subjektiv tunnelsyn, med skyklapper på.

Vi har alle mødt dem, folk der synes at være “for gode til at være sande” som man siger. Man fornemmer at de på en eller anden måde er falske, og at man aldrig helt kommer ind på livet af dem. Disse mennesker er “barrikaderet” bag deres maske eller persona. De forsøger bevidst eller ubevidst at undgå enhver form for negativ reaktion eller følelser. De nægter at være reelle og udsætte dem selv for deres egen skyggeside, og dette kan være en farlig ting. 

“Skyggen beskriver den del af psyken som individet helst ikke vil anerkende. Den indeholder dele af Selvet som individet benægter. Idet at Selvet rummer disse aspekter, vil de dukke op på den ene eller andet måde. At bringe skyggematerialet ind i bevidstheden dræner denne for sin mørke magt, og der kan endda gendannes værdifulde ressourcer fra den. Den største magt kommer imidlertid fra at have accepteret sin skyggeside og været i stand til at integrere den som komponenter af sit Selv. Alle bærer en skygge, og jo mindre det kommer til udtryki den enkeltes bevidste liv, desto mørkere og tungere bliver den. I alle henseender danner den en ubevidst modstand som forhindrer selv vorest mest velmente intentioner. Man opnår ikke Oplysning gennem at forestille sig figurer af lys, men ved at Oplyste mørket, gøre mørket bevidst.” 
 – Carl Gustav Jung 

Kærlighed er ikke blot en følelse eller følelsessmæssig tilstand. Kærlighed er en tilstand af bevidsthed. Ligesom der er forskellige grader af bevidsthed, er der også forskllige grader af kærlighed som man kan få adgang til på spektret af bevidsthed, baseret på ens grad af Væren eller opmærksomhed. Der er den kødelige kærlighed baseret på seksuelle center, den dyriske del af mennesket, som er den biologiske drivkraft for at sikre formering og at organisk liv forsætter. 

Boris Mouravieff beskriver i sin bog Gnosis hvordan denne drivkraft er bundet til den “Generelle Lov”, et begreb anvendt i visse esoteriske kredse, til at beskrive universets mekaniske natur og menneskets position i det;
“Som en celle af menneskeheden, danner mennesket en del af organisk liv på Jorden. Dette liv udgør i sin udformning et meget følsomt organ af vores planet og spiller en vigtig rolle i økonomien af solsystemet. Som en celle af dette organ, finder mennesket sig selv under indflydelse af den Generelle Lov, som holder mennesket i sit sted. Denne lov overlader mennesket en vis margin eller tolerance. Den giver mennesket relativ fri bevægelighed inden for de grænser, den fastsætter. Inden for disse grænser, som kan synes meget begrænset objektivt set, selvom de subjektivt set synes enorme, kan mennesket give frie tøjler til sine fantasier og ambitioner.

Uden at gå for langt ind i definitionen af ​​disse grænser og en detaljeret beskrivelse af komponenterne i denne Generelle Lov, kan vi sige som et eksempel, at en af ​​disse faktorer er sult: den trældom det er at arbejde for at sikre vores eksistens. Kæden: kønsdrift, forplantning og omsorgen fra forældre til deres børn, er en anden faktor. Den esoteriske grundsætning, der gælder for dette aspekt af livet er tænkt således: Den kødelige kærlighed er nødvendig for det almene hensyn.”

Fra den kødelige kærlighed kommer vi til den høviske kærlighed, baseret på de højere centre, hvilket er en højere tilstand af væren, som kun kan tilgås via oprigtigt arbejde med Selvet, ved ikke at give efter for den mekanisk drevne adfærd og medførende valg. Grundlæggende er der behov for at der er en matchende forbindelse på alle niveauer, fysisk, seksuelt, følelsesmæssigt, intellektuelt og åndeligt før end at ægte kærlighed kan opstå mellem to mennesker. 

Vi er derfor nødsaget til at arbejde med os selv for at bringe vores centre i balance, således at ingen overlever (vampyrisk) på den anden, men begge komplimenterer hinanden. Kærlighed, i sin sandeste forstand betyder at se verden, sig selv og andre mere objektivt. Fra et esoterisk perspektiv handler det om at udvikle sig hen imod denne objektive kærlighed. Med andre ord, jo mere vi er objektive med os selv og verden og højner vor bevidsthed, ser tingene som de er, jo højere grad af kærlighed, kan vi få adgang til. En grad baseret på kendskab, Væren og forståelse, ikke blot følelsesmæssige tilstande og "glade tanker".

Sproglige udfordringer

Vi har i vores sprog en udfordring der må overvindes hvis vi skal gøre os forhåbninger om at opnå en fælles forståelse, og forståelse er for mig at se nøglen til en lykkelig sameksistens, da forståelse opløser fordom. 

Sprog er fænomenet vi benytter os af for at skabe vores fælles virkelighed. Vi er kun i stand til at opfatte vores virkelighed indenfor de rammer som vores sproglige tradition tillader os, som udtrykt af Aldous Huxley i Erkendelsens Døre:
“For at formulere og udtrykke indholdet af denne reducerede årvåågenhed har mennesket opfundet og i det uendelige differentieret de symbolsystemer og implicite filosofier, som vi kalder for sprogene. Ethvert menneske er på samme tid ‘nyder af’ og ‘offer for’ den sproglige tradition, det er født ind i - nyder, for så vidt som sproget giver adgang til de sammenhobede beretninger om andre menneskers erfaringer, offer, for så vidt som det i mennesket bekræfter den tro, at den reducerede årvågenhed er den eneste årvågenhed, og det forkludrer dets virkelighedssans, så at det bliver alt for tilbøjeligt til at antage sine ideer for givne kendsgerninger, sine ord for de egentlige ting. Det, der i religionens srog kaldes for »denne verden«, er den reducerede årvågenheds univers, udtrykt og i realiteten forstenet af sproget. De forskellige »andre verdener«, som menneskene planløst tager føling med, er et tilsvarende antal elementer i totaliteten af den årvågenhed, som hører til verdenssjælen. De fleste mennesker ved og kender det meste af tiden kun, hvad der kommer gennem reduktionsventilen og af det stedlige sprog er sanktioneret som ægte virkeligt.”
 – side 19, dansk udgave, oversat af Mogens Boisen, 1988, udgivet på Hernov. 

Det er altså fundamentalt for at skabe en fælles forståelse, at vi har en fælles begrebsramme og forstår det samme, ved de samme begreber. 
Det sprog vi tænker på og vores ordforråd begrænser vores evne til at forstå virkeligheden. 

Overvej et ord som "kærlighed". 
Kærlighed er i første omgang en følelse. I vores sprog, har vi blot et enkelt ord for hvad der måske er den mest komplekse følelse i al evighed. Alt i mens der er tusindvis af forskellige typer af kærlighed. Der er romantisk kærlighed, familie kærlighed, venskab, flirt, forældrenes kærlighed, Guds kærlighed, kærlighed til Gud, ånd og natur, jaloux og besidderisk kærlighed, uselvisk kærlighed, uskyldig kærlighed og så videre...

Der er aldrig nogensinde to mennesker oplever kærligheden på nøjagtig den samme måde, men alligevel har vi blot ét ord for noget, der er så uendelig kompliceret. På andre sprog, er der imidlertid nogle gange snesevis eller endda hundredvis af forskellige ord for de grader og typer af kærlighed, som mennesker kan opleve. 

Eksempelvis på oldgræsk finder vi begreber som;
Agápe der henviser til en generel hengivenhed eller dybere følelse af "ægte kærlighed", en selvopofrende kærlighed som til ens børn eller ægtefælle; 
Éros er lidenskabelig kærlighed, med sensuel lyst og længsel, selv om det ikke behøver at være seksuel karakter. 
Platon forfinede sin egen definition: Selvom éros første omgang føles for en person, bliver det med kontemplation en påskønnelse af den iboende skønheden i denne person, eller endog, påskønnelse af skønhed i sig selv. Platon taler ikke om fysisk tiltrækning som en nødvendig del af kærlighed, derfor brugen af ​​ordet platonisk, "uden fysisk tiltrækning." 
I Platons værk Symposion fremfører Sokrates sit argument, at eros hjælper sjælen til at erkende viden om skønhed, og bidrager til en forståelse af åndelig sandhed. “Den ideelle form af ungdommelige skønhed, fører os mennesker til at føle erotisk begær - hvilket antyder, at selv den sanseligt-baserede kærlighed stræber efter det ikke-kropslige, et åndeligt tilværelsesplan, det at finde sin sandhed, fører til transcendens. Elskere og filosoffer er alle inspireret til at søge sandheden i form af éros.”; 
Philía betyder venskab eller hengiven kærlighed i moderne græsk. Det er en lidenskabsløs, dydig kærlighed, et koncept udviklet af Aristoteles. Det omfatter loyalitet over for venner, familie og samfund, og kræver dyd, lighed og fortrolighed. I gamle tekster, betegnes philos som en generel type af kærlighed, der anvendes til kærlighed mellem familie, mellem venner, et ønske eller nydelse af en aktivitet, såvel som mellem elskende.
Storgē betyder "hengivenhed". Det er naturlig hengivenhed, som følt af forældre til barn. 

Men hvad har det at gøre med forskellige grader af virkeligheden? 
Alt og intet, sproget er et medium for vores tanker. Tanker kan øge vores forståelse af et emne, men de kan lige så let indsnævre eller helt blokere vores forståelse af et emne. Det afhænger i høj grad af vores sprog eller måske rettere den begrebsramme vi har adgang til. Hvis det sprog vi tænker i, ikke har de rigtige ord for det, vi forsøger at forstå eller udtrykke, er det ligesom at forsøge at sætte en firkantet klods i et rundt hul. 
Så når vi kun har kun ét ord for alle kærlighedens farver, så kan vi begynde at 'tænke' kærlighed i stedet for at føle det. Og når vi tænker kærlighed føler vi ikke alle dets uendelige betydninger. Når vi tænker kærlighed i stedet for at føle kærlighed bliver vi upræcise i vores opfattelse. Vi kan komme til at tage det for givet, og vi kan, når vi tænker på 'kærlighed' fejlagtigt tro, at vi allerede kender og har oplevet alle dets mulige former.

Med andre ord, når vi tænker på "kærlighed" har vi et koncept for kærlighed, der er baseret på vores tidligere erfaringer og associationer med kærlighed, og dette koncept kan stoppe os fra at opleve andre former for kærlighed, medmindre vi har yderligere ord til rådighed der definerer forskellige gradueringer af kærlighed eller vi har en oplevelser der transcenderer og opløser konceptuelle rammer. 
Det kan måske virke absurd at påstå at det at tænke et ord skulle stoppe os fra at opleve hvad ordet beskriver, men når vi tænker på noget konceptuelt, afskærer vi os fra det væsentlige, f.eks. fra et zen buddhistisk synspunkt er det kun ved at gå ud over vores begrænsede begrebsliggørelse af noget, og opleve dets 'Sådanhed,' eller essentielle natur, at vi kan komme til at vide, hvad en ting, erfaring eller forståelse virkelig er, den nøgne eksistens, den givne, ikke begrebs-udtrykte begivenheds uendelige værdi og betydningsfuldhed. 

Det er den samme fattigdom i sproget der skaber den udfordring der gør sig gældende når talen falder på de psykoaktive stoffer, en fattigdom der sammen med årtiers tabuisering, fordom og uvidenhed næsten umuliggør det, at have en intelligent diskussion om de psykologiske, medicinske, etiske og juridiske aspekter vedrørende “stoffer”.

Problemet er her, at vi som oftest henviser til alle psykoaktive stoffer med tomme begreber såsom "narko-tika" eller blot “stoffer”. 
Da jeg i de følgende indlæg her på bloggen vil skrive omkring forskellige psykoaktive stoffer og hvorfor jeg mener en total afkriminalisering er den eneste fornuftige løsning vil jeg her introducere de forskellige begreber jeg vil gøre brug af for at differentiere imellem de forskellige psykoaktive stoffer.

Stimulanser: Ecstasy (MDMA), amfetamin, methamfetamin, kokain, koffein (det psykoaktive stof i kaffe og te), efedrin.
Depressanter: Alkohol, tobak (nikotin) GHB, rød fluesvamp, diazepam (valium), opiater (opium, kodein, morfin, heroin)
Dissociativer: DXM (Dexofan (dissociativt psykedelisk virkning)), ketamin (dissociativt psykedelisk virkning), lattergas (N2O) 
Psykedelika: psilocybin, meskalin, LSD, DMT, 2C-*, (betegnelse for psykedeliske phenethylaminer (f.eks. 2C-B, 2C-C, 2C-E, 2C-I)), salvia divinorum, THC (det aktive stof i cannabis planten (har også depressant virkning))

Det ville måske også være på sin plads at beskrive de forskellige begreber. 

Stimulanser kendetegnes ved at øge aktiviteten i det sympatiske nervesystem og giver en følelse af eufori.

Depressanter er stoffer, som nedsætter aktiviteten i nervesystemet. Selvom stofferne kan virke på mange forskellige måder, har de alle visse karaktertræk til fældes. Påvirker balanceevne og koordination, virker smertestillende, forårsager søvn, undertrykker vejrtrækningen, hvilket kan være farligt ved høje doser.

Dissociativer kendetegnes ved at de skiller sanse-indtryk fra den almindelige bevidsthed. En sådan sensorisk blokade kan facilitere selvudforskelse, hallucinationer og drømmelignende oplevelser i sindet, virkelighedsfjernelse og ud-af-kroppen-oplevelser, manglende social hæmning, hvilket vil sige at man hurtigt kommer til at udelade de hvide løgne, vi alle bruger mange gange hver dag for at konformere socialt og derfor er hudløst ærlig. 

Psykedelika adskiller sig væsentligt fra alle andre stofgrupper, idet de ikke har en specifik virkning i sig selv, men i stedet fungerer ved at forstærke og uddybe processer, der allerede foregår i sindet i forvejen. Dette gør psykedelikas virkning ret uforudsigelig, og ekstremt afhænging af brugerens sindstilstand og livshistorie, samt det miljø stoffet indtages i. Visse generelle karekteristika kan alligevel godt nævnes som hallucinationer, frembrud af fortrængte emner fra psyken, opløser grænser og kulturelt betonede opfattelser samt faciliterer værdiforandring gennem radikalt ændret opfattelse af omverdenen, kropsbilledet, psyken og andre mennesker. 
Ordet psykedelisk blev iøvrigt første gang brugt i et brev af den britiske psykiater Humphrey Osmond til forfatteren Aldous Huxley i 1957. Ordet afledt fra oldgræsk og sammensat af psychë (ψυχή) som betyder sjæl/ånd/sind og dēlōsē (δήλωση) der betyder at manifestere/åbenbare/synliggøre, altså “at synliggøre sjælen” eller “sjælemanifesterende”. 
Entheogen er endnu et begreb der ofte anvendes til at beskrive de organiske, naturlige, psykedeliske substanser, entheogen er også afledt fra oldgræsk, »entheos« betyder fyldt med gud eller inspireret og »genesthai« der betyder at blive til, i forfatning bliver det til “at skabe det guddommelige indeni” eller “at blive inspireret af det gudommelige” 

På en personlig note tror jeg, ​​at det, der gør den psykedeliske oplevelse så unik er, at det skaber en forbindelse til selve sindet af Moder Jord hende selv.

søndag den 6. januar 2013

Medicinsk Cannabis og Det Endocannabinoide System



Medicinsk Cannabis og Det Endocannabinoide System

Formål og forord.


Har din læge forstået fordelen ved medicinsk cannabis? Kan din læge rådgive dig med henhold til dosering og administration? Sandsynligvis ikke. På trods af den enorme mængde af offentliggjort forskning og det historiske grundlag af denne 5.000 år gamle og velkendte terapeutisk praksis kender de fleste læger lidt til intet om den medicinske anvendelse af cannabis.

Dette er tilsyneladende igang med at ændrer sig, tildels fordi offentligheden kræver det. 
Folk vil have adgang til sikker, naturlig behandling, der stimulerer vores krops evne til at helbrede sig selv. Medicinsk cannabis er den perfekte løsning. 

Jeg håber at dette resumé vil kunne tjene som et værktøj til at udbrede kendskabet og bidrage til at oplyse patienter og sundhedsfagligt personale om den videnskabelige dokumentation der står bag den medicinske brug af cannabis.




Indledning


Mens du, ærede læser, læser denne gennemgang af den videnskabelige litteratur omhandlende de terapeutiske virkninger af cannabis og cannabinoider, vil én ting hurtigt blive indlysende: cannabis har en dybtgående indflydelse på den menneskelige krop. Denne ene plante og sine mange forskellige terapeutiske forbindelser synes at påvirke alle aspekter af vores krop og sind. 
Det første spørgsmål der synes at dukke op er, hvordan er det muligt?

Mange steder i verden anvendes cannabis af patienter med så vidt forskellige sygdomstilstande som cancer, morbus crohn, epilepsi, kroniske smerter, sklerose, søvnlødhed, tourettes og eksem, bare for at nævne nogle få. Alle disse tilstande har vidt forskellige årsager, forskellige fysiologiske tilstande og vidt forskellige symptomer. Patienterne er gamle og unge, nogle undergår konventionel behandling mens andre er på en decideret alternativ vej. Men på trods af deres forskelligheder, er de alle enige om én ting: cannabis hjælper deres tilstand.

Som opdagelsesrejsende i oplysningens ærinde er jeg altid på vagt over for enhver med store påstande, og i medicinsk sammenhæng, hævder at kunne kurere alt. Forskellige sundheds diller synes at opstå ofte, med storslåede påstande, dog altid med megen lidt eller slet ingen videnskabelig eller klinisk dokumentation til at støtte deres påstande, som oftest forsvinder disse diller da også ligeså hurtigt som de opstod. Da jeg begyndte at undersøge det terapeutiske potentiale af cannabis, fandt jeg dog ingen mangel på beviser. Faktisk fandt jeg en eksplosion af videnskabelig forskning omhandlende det terapeutiske potentiale af cannabis, flere beviser end man finde på nogle af de mest udbredte behandlinger indenfor konventionel medicin.

I skrivende stund afslører en søgning på den anerkendte medicinske database PudMed (www.pubmed.org) 11.682 offentliggjorte artikler der indeholder ordet cannabis, bruger man i stedet ordet cannabinoid stiger antalles af artikler til 16.137. Det er et gennemsnit på mere end to videnskabelige publikationer om dagen i løbet af de sidste 20 år! Disse tal illustrerer ikke kun den foreliggende videnskabelige interesse i at forstå mere om cannabis og dets komponenter, men understreger også behovet for anmeldelser og resuméer af høj kvalitet.

Hvordan kan en plante hjælpe på så mange forskellige forhold? Hvordan kan det give både lindrende og helbredende effekter? Hvordan kan det være så sikkert, mens det leverer så store effekter? Jagten på at besvare disse spørgsmål førte forskerne til opdagelsen af ​​et hidtil ukendt fysiologisk system, en central komponent for menneskets helbred og evne til selvhelbredelse: det endocannabinoide system.

Historien bag det endocannabinoide system


Vi begynder historien i begyndelsen af 1896 hvor tre britiske forskere ved navn Wood, Spivey, og Easterfield isolerede og navngav den første phyto-cannabinoid. De arbejdede med et indisk hamp harpiks, kendt som "charas," og beskrev et "fysiologisk aktivt stof" som de navngav cannabinol (CBN). 

Derefter går der omkring fire årtier uden de store fremskridt i videnskaben. I 1939 lykkedes det en af USA's førende organiske kemikere, Roger Adams, at frembringe en rød olie-ekstrakt fremstillet af Minnesota’s vilde hamp. Adams arbejdede på University of Illinois i Champaign-Urbana. Han er krediteret for i 1940 at have isoleret og identificeret den anden plante cannabinoid -  cannabidiol (CBD). 

Derefter gik der 24 år indtil den næste store opdagelse. I 1964 blev professor i medicinsk kemi og natur produkter, Raphael Mechoulam, fra Hebrew University i Jerusalem, kendt for, som den første der isolerede og belyste strukturen af det aktive stof i cannabis planten, THC, samt at fremsætte en kemisk analyse af sammensætningen: Δ9 tetrahydrocannabinol. 

Identifikationen af de tre plante-cannabinoider er imidlertid kun halvdelen af historien, det er fundet af de tilhørende receptorer der fuldender historien, for indtil dette tidspunkt i historien, mente man, at cannabis fungerede som alkohol.

Alt dette skulle dog ændre sig i 1988. I undersøgelser med rottehjerner, knyttede forskerne radioaktive tags til syntetisk cannabinoider og sporede, hvor de "landede", og gjorde en fantastisk opdagelse! Man fandt to typer af cannabinoid receptorer i kroppen og navngav dem "CB1" og "CB2". Denne opdagelse stod i stærk kontrast til alkohol, som ikke har nogen receptorer, som ikke er en del af det fysiologiske system og som let kan fremkalde alkohol forgiftning. Cannabinoider, for eksempel fra cannabis planten, passer derimod som hånd i handske i de cannabinoide receptorer i kroppen. 

Fundet af cannabinoid receptorer hos dyr ledte forskerne til et indlysende spørgsmål: Hvad passer ind i dem? Denne gang fandt de svaret relativ hurtigt. I 1992 blev den første endogene cannabinoid fundet af to forskere, der arbejdede i Mechoulam's Jerusalem laboratorie.
De opdagede den første endogene cannabinoid og navngav det anandamide, efter sanskrit ordet for lyksalighed. Siden har forskningen taget fart og hvad der startede med fundet af to receptorer har imidlertid ledt til opdagelsen af et komplet og hidtil uopdaget fysiologisk system.

Hvad er det endocannabinoide system?


Det endocannabinoide system (ECS), opkaldt efter den plante, der førte til opdagelsen, er et af de vigtigste fysiologiske systemer, et system der er involveret i etablering og vedligeholdelse af menneskets helbred. ECS refererer til en gruppe af neuromodulerende lipider og deres receptorer, der sammen spiller en vigtig rolle i reguleringen af en lang række fysiologiske processer, herunder appetit-kontrol, energibalance, smerteopfattelse, humør, hukommelse og immunreaktioner. 

Endocannabinoider og deres tilsvarende receptorer findes i hele kroppen: i hjernen, organer, bindevæv, kirtler, og immunceller. I hvert væv, udfører cannabinoid system forskellige opgaver, men målet er altid det samme: homeostase, opretholdelse af et stabilt indre miljø på trods af udsving i det eksterne miljø.

Cannabinoider fremmer homøostase på alle niveauer af biologisk liv, fra det sub-cellulære, til organismen som helhed, og måske på samfundsbasis og videre. 
Her er et eksempel: autophagocytosis (fra græsk: auto “selv” - phagein “at spise”), en proces, der involverer celle-nedbrydning af unødvendige eller dårligt fungerende cellulære bestanddele, medieres af det endocannabinoide system. Mens denne proces holder normale celler i live og giver dem mulighed for at opretholde en balance mellem syntese, nedbrydning og efterfølgende genanvendelse af cellulære produkter, har det en dødelig effekt på ondartede svulst celler, det får dem til at fortære sig selv i et programmeret cellulær selvmord, kaldet apoptose. Udryddelsen af cancerceller, fremmer naturligvis homeostase og overlevelse for hele organismen.

Endocannabinoids findes også i skæringspunktet mellem kroppens forskellige systemer, og bistår i kommunikation og koordinering mellem de forskellige celletyper. For eksempel i forbindelse med en læsion reducerer endocannabinoider frigivelsen af såkaldte aktivatorer og sensibilisatorer fra det beskadigede væv og stabiliserer dermed nervecellen og forhindrer overdreven aktivitet, samt beroliger nærliggende immunceller for at forhindre frigivelsen af pro-inflammatoriske stoffer. Tre forskellige virkningsmekanismer på tre forskellige celletyper til et eneste formål: at minimere den smerte og skade forårsaget af læsionen.

Det endocannabinoide system er med sine komplekse handlinger i vores immunsystem, nervesystem, og alle kroppens organer, bogstaveligt talt en bro mellem krop og sind. Ved at forstå dette system begynder vi at se en mekanisme, der forklarer, hvordan bevidsthedstilstande kan fremme hhv. sundhed eller sygdom.

Ud over at regulere vores interne og cellulære homeostase, påvirker cannabinoider også en persons forhold til det eksterne miljø. Socialt set ændrer tilførelsen af af visse cannabinoider tydeligt den menneskelig adfærd, ofte ved at fremme lysten til dele samt humor og kreativitet. Ved at mediere neurogenese, nydannelse af neuroner (hjerneceller), neuronal plasticitet, og læring, har cannabinoider en direkte indflydelse på en persons åbenhed og evne til at bevæge sig ud over begrænsende tankemønstre og adfærd fra tidligere situationer. Omformatering af disse gamle mønstre er en væsentlig del af forsat sundhed i vores hurtigt skiftende miljø.

Hvad er cannabinoidreceptorer?


Lige fra søpølser til små rundorme og alle arter af hvirveldyr deler vi det endocannabinoide system, som en væsentlig del af livet og tilpasning til miljøforandringer. Ved at sammenligne genetikken af de cannabinoide receptorer i forskellige arter, anslår forskere, at det endocannabinoide system har udviklet sig i primitive dyr over 600 millioner år siden.

Selv om det kan synes vi ved meget om cannabinoider, har de tusindvis af videnskabelige artikler kun lige begyndt at kaste lys over emnet. Store huller findes sandsynligvis i vores nuværende forståelse og kompleksiteten af ​​samspillet mellem forskellige cannabinoider, celletyper, systemer og individuelle organismer udfordrer forskerne til at tænke på fysiologi og sundhed på helt nye måder. Den følgende korte oversigt sammenfatter, hvad vi ved.

Cannabinoid-receptorer findes i hele kroppen, indlejret i cellemembraner og menes at være mere talrige end noget andet receptorsystem. Når cannabinoidreceptorer stimuleres opstår en række fysiologiske processer som følge. Forskere har som nævnt identificeret to cannabinoidreceptorer: “CB1” som overvejende findes i nervesystemet, bindevæv, kirtler, kønsorganer og øvrige organer og “CB2” som overvejende findes i immunsystemet og dets tilknyttede strukturer. Mange væv indeholder både CB1 og CB2-receptorer, der hver er knyttet til forskellige handlinger. Forskning tyder imidlertid på at der kan være en tredje cannabinoid-receptor der bare venter på at blive opdaget.

Hvad er cannabinoider?


Man gør brug af tre klassificeringer af cannabinoider: 


  1. Endogene cannabinoider (endocannabinoider), som naturligt produceres af kroppen.
  2. Phyto-cannabinoider (plante cannabinoider), som bl.a. findes i cannabis planten.
  3. Syntetiske cannabinoider, såsom Sativex, produceret og distribueret af medicinalfirmaer.

Endocannabinoider er de stoffer, vores krop naturligt producerer for at stimulere disse receptorer. De to mest velkendte af disse molekyler kaldes anandamid og 2-arachidonoylglycerol (2-AG).

Phyto-cannabinoider er plante stoffer, der stimulerer cannabinoidreceptorer. Delta-9-tetrahydrocannabinol, eller THC, er det mest psykoaktive og helt sikkert det mest berømte af disse stoffer, men andre cannabinoider, såsom cannabidiol (CBD), cannabinol (CBN), tetrahydrocannabivarin (THCV), cannabichromene (CBC) og cannabicylol (CBL) vinder interesse af forskere på grund af en række forskellige helbredende egenskaber. De fleste phyto-cannabinoider er blevet isoleret fra cannabis planten, men andre medicinske krydderurter, såsom Echinacea purpurea (purpursolhat, rød solhat), har vist sig også at indeholde ikke-psykoaktive cannabinoider.

Cannabis planten gør også selv brug af THC og de andre cannabinoider til at fremme sit eget helbred og forebygge sygdom. Cannabinoider har antioxidante egenskaber, der beskytter planten fra ultraviolet stråling - cannabinoiderne neutraliserer de skadelige frie radikaler genereret af UV-stråler og beskytter cellerne. Hos mennesker forårsager frie radikaler aldring, cancer og nedsat heling. Antioxidanter fra planter har længe været markedsført som kosttilskud til at forhindre de frie radikalers skader.

Man kan også producere cannabinoider i laboratoriet. Syntetisk THC,  såsom Marinol, Sativex og Cesamet, en THC-analog, er alle anerkendte af det amerikanske fødevare og lægemiddel agentur, FDA, og anvendes bl.a. til behandling af svær kvalme i forbindelse med kemo terapi. Mange andre syntetiske cannabinoider anvendes desuden i dyreforsøg og nogle har potens op til 600 gange stærkere end THC.

Cannabis, ECS og et godt helbred


Mens vi fortsætter med at sortere gennem ny videnskab vedrørende cannabis og cannabinoider, står én ting klart: et funktionelt endocannabinoid system er afgørende for helbredet. Ligefra undfangelsen, den embryonisk implantation på væggen i vores mors livmoder, til amning og vækst, til at reagere på læsioner, hjælper endocannabinoider os til at overleve i et hurtigt, evigt skiftende og stadig mere udfordrende miljø. Et spørgsmål der synes at stille sig selv er: kan man forbedre sit endocannabinoide system ved at indtage cannabis? Kan cannabis, ud over at behandle symptomer, ud over selv at kurere sygdom, hjælpe os med at forebygge sygdom og fremme sundhed ved at stimulere dette ældgamle system, vi alle er udstyret med?

Svaret jeg synes at stå tilbage med er, ja. Forskning har vist, at små doser af cannabinoider fra cannabis kan signalere kroppen til at producere flere endocannabinoider og skabe flere cannabinoidreceptorer. Dette er en af årsagerne til hvorfor mange første gangs brugere af cannabis ikke føler nogen særlig effekt, men tilgengæld ved deres anden eller tredje gang mærker en betydelig forskel, den første eksponering til cannabinoiderne har signaleret kroppen til at producere flere cannabinoidreceptorer og er nu klar til at reagere. Flere receptorer øge en persons følsomhed over for cannabinoider, så mindre doser har større effekter, og den enkelte har et forbedret udgangspunkt for endocannabinoid aktivitet. Jeg tror, ​​at små, regelmæssige doser af cannabis virker som en perfekt afbalanceret stimulans til vores mest centrale fysiologiske system.

Mange læger gyser ved tanken om at anbefale et rent botanisk stof, og føler sig direkte krænket af tanken om at ryge et medicin. Vores medicinske stab er desværre langt mere komfortable med enkelte, isolerede, syntetisk fremstillede stoffer, der enten kan sluges eller injiceres. Desværre begrænser denne model væsentligt det terapeutiske potentiale af cannabinoider.

I modsætning til syntetiske derivater, indeholder cannabis mere end hundrede forskellige cannabinoider, herunder THC, som alle arbejder i synergi for at producere bedre medicinske virkninger og færre bivirkninger end syntetiske THC analoger alene. Videnskabelige undersøgelser og patienternes begejstring indikerer begge, at cannabis har overlegne medicinske kvaliteter i forhold til syntetiske cannabinoider. 
Thomas Edison er krediteret for i 1902 at udtale: "Der har aldrig været så mange dygtige, aktive sind beskæftiget med sygdom som nu, og alle deres opdagelser har tendens mod den enkle sandhed, at man ikke kan forbedre på naturen." Moderne forskning i cannabinoider har påvist at denne påstand stadig er gyldig.

Så er det muligt at cannabis er det mest brugbare middel til at behandle det bredeste udvalg af menneskelige sygdomstilstande, har del i at forebygge mod sygdom og vedligeholde godt helbred, og er en adaptiv støtte i vores stadig mere giftige, kræftfremkaldende miljø? Ja. Det er et simpelt faktum kendt og anvendt af de oprindelige medicinske systemer i det gamle Indien, Kina og Tibet, og som nu bliver mere og mere velkendt og acceptere af vestlig videnskab. Selvfølgelig har vi brug for mere menneskelig-baseret forskning der undersøger effektiviteten af cannabis, men evidensgrundlaget er allerede stort og vokser konstant.

Som fodnote er det værd at bemærke at der er stor forskel på de helbredsmæssige virkninger afhængigt af om cannabis indtages oralt eller gennem fordampning/rygning. Gennem oral optagelse får man 100 % udnyttelse af de aktive stoffer, hvorimod man gennem fordampning eller rygning kun optager ca. 10% af de gavnlige stoffer. Dette skyldes blandt andet at visse af de aktive hjælpestoffer der findes i planten går til ved kraftig opvarmning, at vi ikke er i stand til at optage alle de aktive stoffer igennem røgen, ligesom vi ikke optager 100% af ilten i den luft vi inhalere, samt at der ved rygning på traditionel vis vil være masser af røg som ikke inhaleres. Derfor kan det anbefales at man for medicinal brug indtager cannabis oralt. 

Hvis man ønsker at indtage cannabis oralt bør plantematerialet som udgangspunkt opvarmes, det kan bl.a. gøres ved let at “stege” sit cannabis med lidt fedtstof som hjælper til at trække cannabis olien ud af plantematerialet. Gennem opvarmning fraspaltes carbondioxid og denne proces kaldes decarboxylering. Som udgangspunkt findes cannaboiderne i rå tilstand som carboxylsyrer, f.eks. finde THC som THCa og CBD som CBDa hvis virkningsmekanisme er anderledes end deres decarboxylerede modsætninger. Det er decarboxyleringen der gør cannabis indholdsstoffer psykoaktive. Ønsker man at undgå den psykoaktive effekt kan man indtage sit cannabis råt.

Et andet helbredsmæssigt aspekt ved cannabis er plantens blade og frø. Cannabis - uanset art, sativa, indica, ruderalis, hun- eller hankøn, hermafrodit, vilde, avlet til industriel brug eller medicinsk harpiks - er en fantastisk “grøntsag” der indeholder samtlige af essentielle aminosyrer og essentielle fedtsyrer, De kostrelaterede anvendelsesmuligheder for cannabis er mange. Blandt andet kan topskudende og bladene presses til en lækker og velsmagende juice, bladene kan anvendes i salater og frøene kan blandes i müsli, presses og deles i olie som kan indtages (uvarmet) i smoothies, milkshakes eller hvad man måtte foretrække, frøskallerne kan knuses og bruges som protein pulver og der kan ligeledes produceres et mælke-produkt på frøene. 

Cannabinoider, indlæring og hukommelse


Efter denne omfattende indføring i emnet vil jeg tage fat i det første emne af særlig interesse, især fordi cannabis ofte, og uimodsagt, bliver sat i sammenhæng med hæmmet indlæring og dårlig hukommelse. Først lidt introducering af begreber. 
DSI står for - Depolarized-induced Suppression of Inhibition
Det er en af de måder hvorpå celler taler tilbage til hinanden. Denne form for cellulær-kommunikation er den kemiske proces der kaldes "retrograd signalering". Indenfor neurovidenskab, er retrograd signalering et fænomen, hvor et signal bevæger sig fra en postsynaptisk neuron til en præsynaptisk neuron. Forestil dig, ligesom mennesker i samtale, er celler nødt til at lade andre celler vide, hvordan tingene står til. Retrograd signalering er når den modtagende celle "taler tilbage" og bekræfter til den afsendende celle, at et budskab er modtaget; den modtagende celle giver også en tilbagemelding på den oprindelige besked. Tænk på dette som når man giver et nik for at signalere forståelse i en samtale, bare på et cellulært niveau.

LTP står for langtidspotensering
Indenfor neurovidenskab, er langtidspotensering (LTP) en langvarig forøgelse af signaltransmission mellem to neuroner, som skyldes synkron stimulering. Det er en af ​​flere fænomener underliggende synaptisk plasticitet, kemiske synapsers evne til at ændre styrke. Ligesom minder menes at blive kodet i ved modifikation af synaptisk styrke og lagret i forbindelserne mellem neuroner, anses LTP for at være en af ​​de store cellulære mekanismer, der ligger til grund for indlæring og hukommelse. 


(Den her bliver et emne jeg kommer tilbage til, hvorom alting er - in short - cannabis skærper din opmærksomhed og gør hvad end du foretager dig til noget nært det mest interessante i hele verden, fokuseret opmærksomhed leder selvsagt til øget indlæring... Evnen til at mental multitasking og at sammenkoble tilsyneladende forskellige emner, samtidig med at filtrere ligegyldige inputs fra er den perfekte opskrift på virkelig intens indlæring.
Hvad angår hukommelse er det også usandt at man bliver dårligere til at huske, den øgede fokus i nuet gør tilgengæld at man ikke tænker over ting som er irrelevante i forhold til ens øjeblikkelige situation. Cannabis hjælper en med at glemme, hvilket ikke er det samme som at være dårlig til at huske, men mere og i detaljer herom senere...)

Cannabis, fed mad og “fråderen”


En ofte overset effekt af det endocannabinoide system kan vi observere når vi spiser velsmagende madvarer såsom slik og fed mad. Når vi spiser fed mad som for eksempel pommes frites eller chips kickstartes en kædereaktion af signaler i vores krop. Signalerne dannes af receptorer i vores mund, der bl.a. reagerer på mad med bl.a. højt indhold af fedt. Signalstofferne tilhører det endocannabinoide system. Fra munden bliver signalet sendt ned til tarmen, som så igen sender signal videre til hjernen. Hjernen får dermed at vide, at det er fed mad vi spiser, og aktiverer det såkaldte "belønningscenter" i hjernen.

Belønningscenteret får os til at føle os godt tilpas, og det giver os lyst til at spise endnu mere fedt.
Kroppen fungerer sådan, fordi det i tidernes morgen var lig med overlevelse at få spist masser af fed mad, når den en sjælden gang var til rådighed. Det er altså en helt naturlig reaktion på den mad, vi indtager.

Det samme gør sig gældende for de fleste andre pattedyr som også har udviklet en gennemgående trang til den svært tilgængelige fede mad, som er rig så på næringsstoffer.Det er samme mekanisme som gør at cannabis rygere oplever at få "fråderen" på.

Behandling af sygdomstilstande


Fra overlevelse til sygdomsbehandling, stimulering af det cannabinoide system rummer nemlig også mange muligheder for at helbrede en bred vifte af sygdoms tilstande ligefra kræft over til sukkersyge, astma, gigt, sclerose, brandsår og kroniske smerter. 

Knoglerelaterede sygdomme
For nyligt har man kunne påvise at det endocannabinoide system også er impliceret i reguleringen af knoglemetabolisme. Knoglemetabolisme er en livslang proces, hvor moden knogle væv fjernes fra skelettet (en proces kaldet knogleresorption) og nyt knoglevæv dannes (en proces kaldet ossifikation eller ny knogledannelse). En ubalance i reguleringen af knogleremodelleringens to delprocesser, knogleresorption og knogledannelse, resulterer i mange metaboliske knoglesygdomme, såsom osteoporose (knogleskørhed).

Forsøg med mus med målrettet inaktivering af cannabinoid-receptorer  har vist, at cannabinoider spiller en central rolle i reguleringen af knoglemetabolisme. Mus med CB1-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose som følge af nedsat knogledannelse og akkumulering af knoglemarvs-fedt mens mus med CB2-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose som følge af forøget knogleomsætning med frakobling af knogleresorption af knogledannelse. 

Den aktive bestanddel af cannabis planten, Delta(9)-tetrahydrocannabinol, aktiverer CB1 og CB2-receptorerne og efterligner således virkningen af endocannabinoiderne, produceret af kroppen selv. En række prækliniske undersøgelser har påvist den potentielle rolle af cannabinoider og deres receptorer i knoglemetabolisme.

Farmakologisk og genetiske modulation af cannabinoid-receptorer tyder på, at cannabinoider vil være meget lovende i behandlingen af knoglesygdomme forbundet med accelereret osteoklastisk knogle-resorption herunder osteoporose, leddegigt og knoglemetastaser.

Sukkersyge (Diabetes)
Et af det endocannabinoide signalsystems funktioner er at regulere energibalancen, bl.a. ved at øge energilagring i fedtvæv og reducere energiforbruget ved at indflyde både lipid-og glukosemetabolismen. Selvom denne normalt er reguleret af hormoner og neuropeptider, kan både centrale og perifere aspekter af den endocannabinoide regulering blive dysreguleret og derved mervirke til fedme, dyslipidæmi og type 2 diabetes. Som gennemgået tidligere kan regelmæssige doser af cannabis hjælpe med at stabilisere og regulere kroppens naturlige produktion af endocannabinoider og genoprette homeostase. 

Desuden hjælper cannabis til at stabilisere blodsukker niveau. Cannabis har anti-inflammatoriske virkninger som kan hjælpe med at undertrykke noget af den aterielle inflammation som er almindelig ved diabetes. Cannabis har neuroprotektive virkninger der hjælper mod betændelse i nerver og derved mindske neuropati (neuropati er en senkomplikation til sukkersygen og skyldes en skade på nerverne uden for det centrale nervesystem) ved at aktivere receptorer i krop og hjerne. 

Cannabis hjælper med at lindre muskelkramper og mavesmerter. Cannabis har karudvidende egenskaber som hjælper til at holde blodkar åbne og forbedre cirkulation. Cannabis bidrager til at sænke blodtrykket og erstatning af smør med hampefrø smør og olie i madlavning gavner hjerte- og arteriel sundhed i almindelighed og endelig kan cannabis hjælpe diabetikere med “rastløs ben syndrom” så kvaliteten af søvn forbedres. 

Cancer (kræft)
Som jeg tidligere har været inde på fremmer cannabinoider homøostase på alle niveauer af biologisk liv. Da cancer så absolut må siges at være det diamentralt modsatte af homøostase og da homøostase samtidig er fraværet af sygdom må det stå klart for enhver at alt der fremmer homøostase er medvirkende til at kurere enhver lidelse og selvfølgelig herunder cancer. 

Vi kender alle til cancer, kender formodentlig nogle som har været syge eller døde som følge af cancer, men hvad er cancer? Dette er måske på sin rette plads at få et fælles perspektiv af inden vi forsætter med forklaringen af hvordan cannabis kan kurere denne altgennemtrængende sygdom.

Cancer er ikke én, men mange forskellige sygdomme. Faktisk findes der hundredvis af forskellige cancertsygdomme, som får navn efter det sted i kroppen, hvor de opstår 
Cancer starter i cellerne. Vi har omkring 50 billioner (50.000.000.000.000) celler som tilsammen udgør kroppen. Cellernes liv er fastlagt på forhånd. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. På den måde kan sår heles, blod, hud og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hver celle holder øje med og er i ligevægt med nabocellerne. 

Cellerne er sociale og lytter til kroppens signaler. Når der sker en fejl i en celle, vil den først prøve at reparere sig selv ved hjælp af specielle reparationsenzymer. Hvis cellen ikke kan reparere sig selv, er den programmeret til at ødelægge sig selv. Man siger, at den begår selvmord (apoptose). 

Modsat sunde celler kan man sige at cancer celler er “asociale”, de lytter ikke længere efter kroppens signaler. De begår ikke selvmord, selvom der opstår fejl. I stedet for deler cancercellerne sig så mange gange, at der bliver flere og flere af dem. Til sidst kan der dannes så mange cancerceller, at de bliver til en cancerknude.
Fejl i en celle kan opstå af sig selv eller pga. påvirkninger udefra. Men der skal mange ændringer til, for at cancer kan opstå. Cellen arbejder hårdt for at forhindre, at den bliver til en cancercelle. 

Men når nu kroppen er indrettet med et endocannabinoid system, vis formål det er at opretholde homøostase og sørge for at sende signal til “ustabile” celler om at begå selvmord, hvorfor får vi så alligevel cancer? 
Svaret er ikke enkelt og så alligevel. Der er naturligvis mange faktorer, men visse generaliseringer kan med god rimelighed drages. 
Psykologisk og fysiologisk stress og klinisk cannabinoid mangel (CECD Clinical EndoCannabinoid Deficiency).

Ved længerevarende psykologisk stress følger en lang række fysiologiske bivirkninger såsom en højere koncentration af signalstoffet noradrenalin i blodet som bl.a. er medvirkende til hjertekarsygdomme og lign. ydermere ændres vores vejrtrækning til at være overfladisk og kort resulterende i at vi kommer til at gå rundt i en konstant ilt-mangel som selvsagt heller ikke er sundt.
En uddybende gennemgang af konsekvenserne ved overfladisk vejrtrækning kan findes i bogen “Breathing: The Master Key to Self Healing af Dr. MD. Andrew Weil.

Med fysiologisk stress menes den konstante belastning vi udsætter vores biologiske organisme for gennem vores miljø, værende ligefra udstødningsgasser fra fosilbrændstofslugende maskiner, tobaksrøg, kunstige/syntetiske tilsætningsstoffer i mad og kosmetik produkter til de de altomsluttende kunstige elektromagnetiske felter skabt af vores trådløse samfund. Alting er medvirkende til at stresse vores organisme i større eller mindre grad. Vores krop er skabt til at håndtere stressende situationer, psykologiske såvel som fysiologiske og iboende i kroppen findes forskellige mekanismer og enzymer som på bedste vis forsøges at håndtere “forureningen” - men som enhver anden beholder, løber det over hvis vi bare bliver ved med at hælde til eller hælde i.

En anden konsekvens ved vores livsstil er at vi grundet manglende fysisk aktivitet, forkert næring og forbud mod at indtage cannabis ender ud med et overbelastet og underbemidlet endocannabinoidt system. 

Og her er vi så ved sagens kerne. 
Når det endocannabinoide system ikke længere har overskudet til at håndtere dets opgaver, som indebærer at overvåge og videreformidle information i mellem kroppens celler og dens forskellige systemer går tingene i hårknude - eller måske rettere cancerknude. 
Og af denne måske nu indelysende årsag har cannabis den iboende egenskab at kunne forhindre fremkosten af - og helt kurere vores kære organisme for - cancer. 

Hvor, hvornår, hvordan og hvorledes? Og måske ikke mindst, hvor meget?

Generelt anbefales det at cancer patienter dagligt indtager 0,5g ren harpiks oralt (også kaldt olie mange steder). I tilfælde af hudcancer kan olien ligeledes smøres på de berørte områder af huden, men bør ikke træde i stedet for den orale dose, men bør opfattes som supplerende for at fremme eventuel sårheling. Olien kan indtages rent, i vegetabilske kapsler, påført eller iblandet madvarer. Dosen bør opdeles over 3-5 gange dagligt for at undgå en stærk pludselig euforiserende effekt.
Den bedste harpiks til medicinsk brug udvindes fra cannabis indica planten. 


Skriveriet forsætter i takt med at jeg får pløjet mig igennem litteraturen og får tid på hånden... Indtil da vil jeg anbefale folk at læse artiklen, "Anticancer activity of cannabinoids," i tidsskriftet af National Cancer Institut

Eller gå på Google eller YouTube og søge videre og finde yderligere information på egen hånd. 

LINK SAMLING / Kildehenvisning


PubMed

Cannabinoids and the skeleton: from marijuana to reversal of bone loss.

Cannabinoids and bone: friend or foe?

Delta9-Tetrahydrocannabinol inhibits epithelial growth factor-induced lung cancer cell migration in vitro as well as its growth and metastasis in vivo.

Cannabidiol enhances the inhibitory effects of delta9-tetrahydrocannabinol on human glioblastoma cell proliferation and survival.

Delta9-tetrahydrocannabinol induces apoptosis in C6 glioma cells.

Cannabidiol inhibits growth and induces programmed cell death in kaposi sarcoma-associated herpesvirus-infected endothelium.

Endocannabinoid system and mood disorders: Priming a target for new therapies.

Cannabidiol as potential anticancer drug.

Phytocannabinoids as novel therapeutic agents in CNS disorders.

The endocannabinoid system: a general view and latest additions

Unheated Cannabis sativa extracts and its major compound THC-acid have potential immuno-modulating properties not mediated by CB1 and CB2 receptor coupled pathways.

Clinical endocannabinoid deficiency (CECD): can this concept explain therapeutic benefits of cannabis in migraine, fibromyalgia, irritable bowel syndrome and other treatment-resistant conditions?


American Association for Cancer Research

Delta-9 Tetrahydrocannabinol inhibits growth and metastasis of lung cancer.

British Journal of Cancer

A pilot clinical study of Delta-9-tetrahydrocannabinol in patients with recurrent glioblastoma multiforme

National Cancer Institute at the National Institute of Health

Cannabis and Cannabinoids (PDQ®) 
 - bemærk at det er en .GOV side 


Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America

Endocannabinoid signal in the gut controls dietary fat intake

Wikipedia


Aarhus Universitet

Investigations of the endocannabinoid system in adipose tissue : effects of obesity/ weight loss and treatment options

NORML.org
NORML’s mission er at påvirke den offentlige mening tilstrækkeligt til at legalisere ansvarlig brug af cannabis til voksne. NORML arbejder for at fremme viden og sand information vedrørende cannabis/hamp planten og dens mange anvendelsesmuligheder, medicinsk, industrielt og rekreationelt.

Blogs og nyhedsmedier

THC olie er det ægte sorte guld ! 

The Cannabis Papers - a citizen's guide to cannabinoids

Cannabinol (CBN)

Marijuana Cuts Lung Cancer Tumor Growth In Half, Study Shows

Cannabis destroys cancer cells

Active Ingredient in Marijuana Kills Brain Cancer Cells


Hampepartiet