torsdag den 21. november 2013

Ægget af Andy Weir

Du var på vej hjem, da du døde.
Det var en bilulykke. Intet særligt bemærkelsesværdig, men fatalt ikke desto mindre.
Du efterlod dig en kone og to børn.
Det var en smertefri død.
Ambulance folkene gjorde deres bedste for at redde dig, men til ingen nytte.
Din krop var så aldeles knust at du var bedre stillet sådan, tro mig.

Og det er så her hvor du mødte mig...

"Hvad ... hvad skete der?" spurgte du "Hvor er jeg?"
"Du døde," sagde jeg køligt. Intet grund til at spilde ord.
"Der var en ... en lastbil, og den skred ud..."
"Jep," sagde jeg.
"Jeg ... jeg døde?"
"Jep. Men du behøver ikke tage det ikke alt for tungt. Alle dør, "sagde jeg.

Du kiggede dig rundt.
Der var blot intetheden.
Og dig og mig.

"Hvad er dette sted?" spurgte du "er det efterlivet?"
"Mere eller mindre," sagde jeg.
"Er du Gud?" spurgte du.
"Jep," svarede jeg. "Jeg er Gud".
"Mine børn ... min kone", sagde du.
"Hvad med dem?"
"Vil de klare sig?"
"Det dér, er hvad jeg kan lide at høre," sagde jeg "du har lige erfaret at du er død og din største bekymring er for din familie. Det er godt stof lige der. "

Du kiggede på mig med fascination.
For dig, lignede jeg ikke Gud.
Jeg lignede bare en mand.
Eller måske en kvinde.
En vag myndighedsperson, måske.
Mere en gymnasielærer end den almægtige.

"Bare rolig," sagde jeg. "de vil klare sig fint. Dine børn vil huske dig som perfekt på enhver måde. De havde ikke tid til at vokse foragt for dig. Din kone vil græde på ydersiden, men vil være hemmeligt lettet. For at være fair, var jeres ægteskab begyndt at falde fra hinanden. Hvis det er nogen trøst, vil hun føle sig meget skyldig for at føle sig lettet."
"Åh,"sagde du med et let suk "Så hvad sker der nu? Kommer jeg i himlen eller helvede eller sådam noget?"
»Hverken eller," sagde jeg "Du vil blive genfødt."
"Arh," sagde du "Så hinduer havde altså ret,"
"Alle religioner har ret på deres egen måde," sagde jeg "Gå med mig."

Du fulgte med, som vi slenterede gennem tomrummet

"Hvor skal vi hen?"
"Ingen steder hen specielt," sagde jeg "det er bare rart at gå, mens vi taler."
"Så hvad er pointen så?" spurgte du "Når jeg bliver genfødt, vil jeg bare være en blank tavle, ikk? En baby. Så alle mine erfaringer og alt, hvad jeg gjorde i dette liv, vil ikke betyde noget."
"Ikke så!" sagde jeg "Du har i dig al viden og erfaring fra alle dine tidligere liv. Du kan bare ikke huske dem lige nu."

Jeg stoppede op og tog dig ved skuldrene.

"Din sjæl er mere storslået, smuk og gigantisk end du overhovedet kan forestille dig. Det menneskelige sind kan kun indeholde en lille brøkdel af, hvad du er. Det er ligesom at stikke fingeren i et glas vand for at se, om det er varmt eller koldt. Du sætter en lille del af dig selv i beholderen, og når du tager den ud igen, har du fået alle de oplevelser, den havde."
"Du har været et menneske de sidste 48 år, så du har ikke rigtig strukket ud endnu og følt resten af ​​din umådelige bevidsthed. Hvis vi hang ud her længe nok, ville du begynde at huske alt. Men der er ingen grund til at gøre det mellem hvert liv.
"Hvor mange gange er jeg blevet genfødt så?"
"Åh masser af gange. Masser og masser. Og ind i en masse forskellige liv." sagde jeg "Denne gang, vil du blive en kinesisk bonde pige i 540 e.Kr.."

"Vent, hvad?" du stammede "Du sender mig tilbage i tiden?"
"Nå ja, teknisk set... Men tid, som du kender det, eksisterer kun i dit univers. Tingene er anderledes, der hvor jeg kommer fra."
"Hvor du kommer fra?" spurgte du.
"Åh jamen bestemt," forklarede jeg: "Jeg kommer også fra et sted. Et andet sted. Og der er andre som mig. Jeg ved, du ønsker at vide, hvordan at det er der, men ærligt, så ville du ikke kunne forstå."
"Åh", sagde du, lidt svigtet "Men vent. Hvis jeg bliver genfødt til andre steder i tiden, kunne jeg have interageret med mig på et tidspunkt!"
"Selvfølgelig. Det sker hele tiden. Og med begge liv kun bevidste om deres egen levetid, du ved ikke engang at det sker."
"Så hvad er meningen med det hele?"
"Seriøst?" spurgte jeg "Seriøst? Du spørg mig om meningen med livet? Er det ikke lidt stereotypt?"
"Jamen, det er et rimeligt spørgsmål," sagde du vedholdende.

Jeg kiggede dig i øjnene.

"Meningen med livet, grunden til at jeg skabte hele dette univers, er for at du kan modnes."
"Du mener menneskeheden? Du vil have os til at modnes?"
"Nej, bare dig. Jeg skabte hele dette univers for dig. Med hvert nyt liv vokser du og modnes og bliver et større og større intellekt."

"Bare mig? Hvad med alle de andre?"
"Der er ingen anden," sagde jeg "I dette univers, er der kun dig og mig."

Du stirrede tomt på mig. 

"Men alle mennesker på jorden ..."
"Alle sammen dig. Forskellige inkarnationer af dig."
"Vent. Jeg er alle !?"
"Nu begynder du at forstå," sagde jeg, og gav dig et lykønskende klap på ryggen.
"Jeg er ethvert menneske, der nogensinde har levet?"
"Og som nogensinde vil leve, ja."
"Jeg er Abraham Lincoln?"
"Og du er også John Wilkes Booth," tilføjede jeg.
"Jeg er Hitler?" sagde du rystet.
"Og du er de millioner, han dræbte."
"Jeg er Jesus?"
"Og du er alle, der fulgte ham."

Du blev tavs.

"Hver gang du har forbrudt dig mod nogen," sagde jeg, "forbrød du dig i virkeligheden mod dig selv. Enhver handling af venlighed du har gjort, har du gjort overfor dig selv. Ethvert glad og trist øjeblik nogensinde oplevet af noget menneske blev, eller vil blive oplevet af dig."

Du tænkte i lang tid.

"Hvorfor" spurgte du mig. "Hvorfor gøre alt dette?"
"Fordi, en dag vil du blive som mig. Fordi det er, hvad du er. Du er en af ​​min slags. Du er mit barn."
"Whoa", sagde du, vantro. "Du mener jeg er en gud?"
"Nej. Ikke endnu. Du er et foster. Du vokser stadig. Når du har levet ethvert menneskeliv igennem al tid, vil du have vokset nok til at blive født. "
"Så hele universet", sagde du, "det er bare ..."
"Et æg." svarede jeg. 
"Nu er det tid for dig at gå videre til dit næste liv."
Og så sendte jeg dig på din vej.... 


onsdag den 23. oktober 2013

Svampe Inducerede Astralrejser [Revideret]

Dette er en revideret gengivelse af undertegnedes (Casper) første psykedeliske trip.
Den oprindelige "triprapport " kan findes på psychedelia.dk 

Substans/er: Spids Nøgenhat
Setting: Hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Havde på daværende tidspunkt ingen erfaring med psykedeliske substanser

Dosering og anden informaton om substanserne:
1.5g ca. 6-7 måneder gamle tørrede Spids Nøgenhat.

Mere information om settings, mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Var umiddelbart psykisk ovenpå, havde fornyeligt fået en kæreste, havde fået et fast sted at bo efter at have været lidt sofa-rytter i en kortere periode og var i en periode i mit liv hvor jeg for første gang var uden forpligtelser i form af skole eller arbejde - når jeg tænker tilbage og placerer mig i perioden føltes alt som at køre perfekt - var altså i "mental topform"

Triprapporten:

Her følger historien om min første oplevelse med »magiske svampe«.

Det er fredag den 7. maj 2010 og min ven M. havde et par uger forinden spurgt om jeg havde lyst til at prøve at tage svampe med ham, han havde prøvet det et par gange før og havde kun utrolig rosende ting at sige om sine oplevelser, men ved første forespørgsel afslog jeg dog ... for kun at vende tilbage til ham et par uger senere, efter at have haft historierne gærende lidt i bevidstheden og nysgerrigheden tilpas pirret ...

M. bor (på daværende tidspunkt) hos en fælles ven af vores U. som har indvilget i at ligge hus til udskejelserne, U. er velkendt med de psykedeliske stoffer. M. har brugt en god del af dagen på at gøre soveværelset, hvor vi skal trippe, super hyggeligt i stand  med malerier, planter, levende lys og skummadrasser på gulvene. Da jeg ankommer er der kun en smule tilbage at gøre og da det hurtigt er overstået tager vi afsted til Christiania for at indkøbe lidt skunk og hash til aftenens eventyr. Vi røg begge dagligt flere joints og det var for os en naturlig selvfølge at der skulle være joints til rådighed under trippet. 

På vej tilbage fra Christiania køber vi desuden forskellige drikkevarer, flødeis og mini-muffins da M. har fortalt at man godt kan opleve at få stor trang til søde sager efter eller under et sådan trip. Da vi ikke har spist endnu bliver vi enige om at købe en pepperoni pizza og i aftenens anledning med masser af champignon på.

Da vi kommer hjem med alle vores ny-indkøbte herligheder, sætter vi noget behageligt musik på. Jeg tror vi startede ud med Moon Safari af AIR, som blev repeated en del i løbet af aftenen sammen med forskelligt psy-ambient…
Inden vi kaster os over vores svampe deler vi en lille pind imens at vi spiser pizzaen og så går vi ellers i krig… Vi havde forinden "blendet" de 3 gram svampe vi havde og starter ud med at tage 1g hver, vi vælger begge at sprede det ud på et par slices pizza og jeg vælger at smide det sidste halve gram i en mini-muffen med chokolade fyld ved at kappe toppen af den og proppe svampe stykkerne ned i chokolade fyldet. Vi venter med at spise det sidste halve gram til cirka en halv time efter vi havde spist den første portion.
På det her tidspunkt var klokken ca. 22:00.

Omkring dette tidspunkt lod jeg som at tage et billede af af M. og jeg mens M. sad med sin sidste portion af svampene, men havde indstillet Photobooth til at opdage video i stedet for blot at tage et billede ... Denne handling skulle siden vise sig at være enormt givende for erindringen af nogle af trippets mindre detaljer ... Jeg glemte dog utroligt hurtigt fuldstændigt, at jeg faktisk optog vores trip - en god lille gevindst ved at være så påvirket...

Så småt påvirket af jointen sidder vi bare og sumper en smule videre og snakker løst og fast, om stort og småt, alt i mens musikken passede sig selv i baggrunden.. Fra at vi begyndte at spise vores svampe-pepperoni-pizza går der en lille times tid inden at jeg rigtig begynder at mærke noget, til at starte med er det bare en meget sjov og svært beskrivelig fornemmelse som ikke helt kan sammenlignes med noget jeg har prøvet før – men det er meget rart !!

Efterhånden som tiden går og effekten træder mere ind, ændres stemningen tydeligt og med det, de ting som vi snakker om, samtidig med at det også bliver sværere og sværere at holde styr på hvad vi snakker om... På et tidspunkt prøver vi at finde ud af hvor mange gram svampe vi hver har taget hvis vi havde 3 gram til at starte med og har delt det ligeligt ............ 
Det er meget svært og selvom vi hele tiden når frem til at vi måtte have taget 1,5 gram hver, så er det som om at der er noget der ikke passer og vi prøver at gennemgå det igen, som var det verdens mest komplicerede spørgsmål ..........

Efter at vi har givet op på spørgsmålet om hvor meget vi har taget og affundet os med at vi tilsammen har taget de 3 gram ligger vi os et stykke tid på gulvet på de veltilrettelagte skummadrasser og snakker videre og alt og intet ... Sjældent noget der giver synderlig mening ... Mens vi ligger der på gulvet begynder min krop at blive tungere og tungere og det bliver sværere og sværere at starte en bevægelse, men når ellers først bevægelsen er sat igang virker det nemt nok at bevæge sig, men selve det at begynde bevægelsen er som at vække døde lemmer til live … 

Lige pludselig får jeg lyst til at ringe til min kæreste og fortælle om hvor behageligt det her med svampe føles, men uden at opleve den helt store begejstring fra min kæreste, som jeg dog på ingen måde bider mærke i ... Efter at have tæret rigeligt på min kærestes tålmodighed afbryder vi opkaldet og jeg vender tilbage til rummet og M. som har leget med musikken i mens .. Vi smider os igen på gulvet og siger ikke så meget til hinanden - ligger bare og nyder svampenes effekt på vores kroppe. 

På et tidspunkt får jeg VILDT meget lyst til vores indkøbte is og vælter ud i køkkenet efter den, samt nogle tallerkner og skeer – M. har ikke lyst til noget, så jeg går ombord i isen alene, direkte fra pakken. I mens at jeg ligger og spiser isen begynder smagen af den ene bid efter den anden at overgå den forrige med adskillige længder og det bliver bare bedre og bedre og jeg bliver mere og mere ivrig ... I mens min iver vokser eksponentielt flyder det hele lidt ud og jeg kan ikke helt længere mærke forskel på min hånd og skeen, det hele er bare een stor masse og det bliver også sværere og sværere at føre skeen sikkert til munden og jeg ender med is i hele ansigtet xD!! ....

Samtidig med at jeg spiser isen har jeg travlt med at fortælle M. at jeg altså slet ikke er tilstede, men tilsyneladende er tilstede i min helt egen virkelighed som foregår inde i hovedet og at den her virkelighed, hvor ham og jeg er lige nu slet ikke er den virkelige-virkelighed…
M. svarer lidt fraværende og sporadisk ... M. er på nuværende tidspunkt tilsyneladende selv ligeså langt væk som jeg giver udtryk for at være. 
Efter at have spist hele isen for mig selv føler jeg mig total proppet og ligger mig fladt ned på gulvet, men jeg sidder mig kort tid efter hurtigt op igen og prøver at forklare M. at jeg har den her sære fornemmelse af at det er som om at der er nogen der står og kigger ind. Ikke forstået som at der er nogle der står og kigger ind af vinduet, men som kigger ind i mig - dette behøver jeg imidlertid ikke forklare M. som hurtigt svarer mig "Så prøv at vend dig om og se hvem at det er?" Som det mest naturlige følger jeg hans anbefaling og ligger mig igen på gulvet og hér træder trippet virkelig i karakter.... 

Klokken er nu ca. 2 om natten …

Jeg falder ind i, hvad jeg for at gøre formidlingen lettere måske kan kalde for en "drømmende tilstand" ... Begrebet drøm eller måske mere hvad vi associerer med begrebet er imidlertid slet ikke tilstrækkeligt for at forklare hændelserne der følger... 

I denne "drømmende tilstand" er jeg uden nogen som helst erindring - hverken om at være ankommet til et andet sted, og jeg stiller derfor ikke spørgsmål til hvordan jeg er ankommet dér - eller nogle andre spørgsmål, jeg har ingen erindring om at være »Casper« .. 

Jeg er som trådt ind i en anden tilværelse, uden at have nogen erindring om at der skulle være gået noget forud for denne (nye) oplevelse. Det er en komplet tilværelse som vi kender vores egne almindelige vågne tilværelse. Et fuldstændig almindeligt liv. 
Jeg foretager mig dagligdags ting og lever rent ud sagt bare et almindeligt liv, et andet sted i verden, en anden alder og et andet historisk tidspunkt, et tidspunkt som ligger forud for det tidspunkt i historien hvori jeg har indtaget svampe og ligger på gulvet i en nørrebro lejlighed... 

Det er altså som om at jeg er faldet fuldstændig ind i et andet liv, en anden historie der udspiller sig, en film hvori jeg spiller hovedrollen. Og der går år, adskillige år hvor jeg udlever denne rolle, tilværelse, drøm ... indtil jeg pludselig får en indskydelse af at "noget ikke er som det bør være" at der ligesom er noget uldent over det hele og pludselig får jeg indskydelsen "Nåååå ja! Du er jo bare på svampe!" og med ét "kollapser" denne drøm og jeg bliver øjeblikkelig slynget ind i en ny »drøm« - et andet tidspunkt i historien, et andet geografisk sted i verden, en anden krop, en anden identitet ... Igen fuldstændig uden erindring om den forrige drøm og uden erindring om at være »Casper« ... 

Jeg udlever igen denne tilværelse, dette nye narrativ .. denne drøm eller hvad end ... Ikke blot en forvirret usammenhængende tidslinie som vores nattelige drømme ofte antager, men en fuldstændig og komplet tilværelse der strækker sig over årets sæsoner, rundt og rundt igen på årets hjul .. Flere år, ja en hel tilværelse tilbringes i denne nye drøm - indtil igen at jeg pludselig får indskyldelsen om at noget er ved siden af og med denne pludselig opmærksomhed på at noget er forkert kommer igen indskydelsen "Nåååå ja! Du er jo bare på svampe!" og igen bliver jeg slyget ud af den kollapsende drøm og direkte over i en ny ... 

Dette gentager sig helt utrolig mange gange - jeg har ikke overblik over hvor mange, men i tiden efter trippet havde jeg en følelse af i omegnen af 40 - dette kan dog imidlertid både være for mange, men bestemt også alt for få ... 

Undervejs i disse udlevelser af drømme som kollapser for så blot at opstå igen i, som en slags russiske dukker "falder" jeg 2 gange ud af cyklussen af drømme for så at være tilbage ved siden af M. i soveværelset, i lejligheden, på Nørrebro, i Danmark i året 2010 på dagen fredag den 7. maj .... Den første gang jeg "falder ud drømmene" forstår jeg slet intet, jeg oplever et enormt pres i mit sind og kan erindre alle drømmene med en utrolig tydelighed og kan ikke begribe hvordan det kan lade sig gøre ... Alt omkring mig er imidlertid enormt sløret og kan ikke helt genkende mine omgivelser og alligevel har jeg følelsen af at være tilbage i soveværelset og M. ligger ved siden af mig ... Overvældet af min pludselig hukommelse om tilværelser som på en og samme gang var både fremmede og bekendte for mig ligger jeg mig igen ned på gulvet og falder øjeblikkeligt tilbage i strømmen af opstående og kollapsende drømme ... 

Tiden spiller øjensynligt ingen rolle i denne "verden" af drømme - hvad der er et minut i "mine fysiske omgivelser" (på gulvet på nørrebro) synes at have været det samme som knap et helt liv i drømmene .... 

Anden gang jeg vågner op er det med en snert af en følelse af at være gået en smule fra forstanden .. Nye minder presser sig på, mit sind er presset og jeg sidder og vugger frem og tilbage i den bedste autistiske stil mens jeg kigger mig omkring med vidt åbne øjne og et blik der ville skræmme den intetanende, mens jeg tager mig til hovedet og holder mig selv lidt i håret ... Endelig udbryder jeg "Hvordan kan man overhovedet kalde det her at vågne op?" ... Refererende til at jeg lige har væltet fra et liv, eller drøm eller hvad end, ind i et andet, med følelsen af at »vågne op« hver gang jeg blev slynget fra den ene ind i den anden ... Og så ligesom i drømmene om natten, uden at have en erindring om at komme fra den forrige drøm og ind i den anden og uden overhovedet at have en idé om at være en blot 21 årig dreng der ligger på gulvet i et soveværelse på nørrebro ... 

Mens jeg fatter og sunder mig ligger M. ved siden af mig og er tilsyneladende blevet "vækket" af mit udbryd og udbryder selv "Det bliver bare ved og ved og man ved det jo bare godt, man ved det jo bare godt" ... En udtalelse jeg øjeblikkeligt opfatter og intuitivt forstår som at han gennemlever nøjagtig det samme som jeg ... Vi ligger lidt på gulvet og kigger på hinanden og messer alt muligt bekræftende sammen ... Det er en meget intens periode hvor vi bliver gensidigt bekræftet i vores oplevelser ... 

Lidt tid går og jeg falder igen ind i drømmene som antager samme mønster, et nyt liv, et nyt sted, en ny tid, et ny identitet .. et liv leves og pludselig kollapser drømmen med erkendelsen af »dét« og en ny drøm opstår ... Et minde står stadig helt lysende klart i erindringen i dag, et tidspunkt i en drøm er jeg i et skov område og møder en person som jeg øjeblikkeligt genkender som værende M. uden dog at kunne forbinde ham til M. som jeg ligger og tripper med på gulvet ... Vi bruger tid sammen og går så til sit og drømmen forsætter .... Umiddelbart efter hvad jeg synes at kunne huske værende som den drøm "vågner" jeg igen op ud til denne tilværelse og M. gør det samme i nøjagtig samme øjeblik, vi ligger et stykke tid og kigger hinanden i øjnene uden at sige noget som helst .. Energien bølger intenst frem og tilbage, som om vi læser hinandens sind ... Og pludselig begynder vi meget lavmælt at messe "de der hvisker" et par gange for pludseligt og synkront meget højlydt at udbryde "DE DER HVISKER LYVER _IKKE_" med eftertrykkeligt pres på IKKE ...

Det føles som om det spontane udbrud tjente at forvisse os om noget ... 
Især også den alternative udgave af "ordsproget" ... 

Synkroniciteten og vores udbrud skaber et voldsomt skifte i energien, vi vågner mere op til dåd og bliver euforiske, enormt opstemte og glade ... Lallende, grinende ... Med sprængte sind ... Det føles som at vi har været væk i titusinder af år og oplevet de særeste ting, mange forskellige steder ... Vi begynder at udbryde ting som "Det er ligesom en bog, du ved en film, som om man bare lever en historie", ”Hvorfor er den her virkelighed nødvendigvis den eneste rigtige virkelighed?”, "Man ved det jo bare godt", "Det bliver jo bare ved og ved!!!" .. 

Selvom energien har skiftet betydelig og vi pludselig er i stand til at forblive i soveværelset er det som om at drømmene endnu ikke har givet slip i sit tag i os og vi bliver ind i mellem "revet med" og falder til øjeblikkelig ro, men nærmest med hvad der virker som en anstrengelse kæmper vi os fri fra drømmene fordi vi nu er blevet så klar over at vi er »bare på svampe« og sætningerne "man ved det jo bare godt", ”det bliver jo bare ved og ved, man fatter det jo slet ikke!” og især ”Guuuuud nu vågner jeg op igen!” i forskellige, men alligevel rimelig konsistente variationer fylder den næste times tid ... 

Vi vidste jo bare godt at vi trippede, men det var så svært at finde ud af hvilken virkelighed man tilhørte. På det her tidspunkt blev det hele ved med ligesom at "rable" for en – hele tiden! Det kan lyde foruroligende, men det var på en enormt behagelig og forførende måde, det ene øjeblik var man fuldstændig klar over at man sad i soveværelset, i hinandens selskab og og var på svampe, for i det næste øjeblik at forsvinde ind i drømmene … 

Selve historierne er desværre ved at falme lidt i hukommelsen (og evnen til at fremkalde den så tydeligt at de kan begribes med ord er falmet total som jeg sidder og skriver denne reviderede rapport.), men jeg kan huske bl.a. at have været til stede i såvel middelalderen som i 60ernes Danmark og i "forbudstiden" - 1920ernes USA ifbm. alkoholforbudet...
Det der har været det vildeste ved oplevelse var at det ikke blot var små korte drømme eller glimt, forstyrrede tidslinier og kaotiske hændelser, men hele liv jeg oplevede i hvad jeg i mangel på bedre ord refererer til som "drømme" ..

Efterhånden som at drømmene gav slip på os og vi var i stand til at blive i soveværelset begyndte jeg at tænke meget over hvad det egentlig var der lige var sket og nåede uden videre hurtigt frem en tese om at HVIS vi antog at mennesket havde en form for sjæl, som var selve "opleveren" eller "observatøren" til livet og at denne sjæl var i stand til at blive løsrevet fra kroppen og så rejse på kryds og tværs af rumtiden og ind i parallelle dimensioner, og at på en eller anden måde så tjente svampe som katalysatorer for det... 
Så ville dét måske kunne tjene som forklaring på de oplevelser vi lige havde haft os ... 

Noget af det mest slående og utroligt dejlige i tiden efter den mest intense og drømmende del af trippet var hvordan M. og jeg hele tiden var på præcis samme bølgelængde og enig omkring alting hvad den anden sagde – vi vidste egentlig det hele på forhånd og var enig med hinanden langt tid inden at den anden havde mulighed for at udtrykke sig med ord.

Pga. trippets intensitet havde vi ikke haft mulighed for at ryge joints undervejs, men det fik vi kompenseret for nu ... Det var enormt behageligt og afslappende oven på de intense oplevelser bare at sidde med jointen og kunne få tid og ro til at forholde sig til oplevelserne...
Fra start til slut var det et helt vildt vidunderligt trip uden nogen form for nedtur. 
Styrken, intensiteten og varigheden af trippet overraskede mig en hel del selvom jeg havde læst en del svampe-trip-rapporter inden. Ingen af dem som dog kom i nærheden af at beskrive den slags oplevelser vi skulle have os den aften ... 

Min konklusion på trippet var at jeg havde en følelse af at især »Set & Setting« virkelig er super vigtigt og at man bare skal lade sig flyde med sit trip og se hvor det hele fører en hen...

Næste gang vil jeg dog sørge for at få skrevet ned, eller tegne de forskellige virkeligheder/liv/universer/dimensioner/whatever! jeg nåede at opleve mens trippet var stærkest fordi de minder ret hurtigt er blevet noget slørede igen, hvorfor jeg heller ikke gider gå i dybe detaljer med hvad jeg så og oplevede…

Slut.

Den oprindelige triprapport blev skrevet i juli 2010, men først udgivet i oktober 2010. 
Denne reviderede udgave kommer som følge af at jeg har besluttet mig for at lave et fuldstændig "katalog" over alle mine trips - da jeg synes at det at skrive om oplevelser er medvirkende til for mig at bearbejde og relatere anderledes til dem ... 
Mit skriveri bliver således til en refleksiv  proces - som en god meditation. 

Og samtidig kan mine beretninger måske tjene som inspiration, underholdning eller whatever til de der måtte læse dem :-)

Jeg håber du har haft god fornøjelse af at læse  om mit første trip :-)

Namasté 

tirsdag den 22. oktober 2013

Loven om Tiltrækning

De simpleste definitioner af loven om tiltrækning er:


  • Hvad du sender ud i universet, får du tilbage.
  • Du tiltrækker det, du giver din fokus og energi til – om det er ønsket eller uønsket.
  • Lige tiltrækker lige.
  • Alt er energi – og energi af én vibration tiltrækker energi med en lignende vibration.

Loven om tiltrækning virker altid, og hvad end du er klar over det eller ej, så er du lige nu i gang med at tiltrække specifikke hændelser, ting, mennesker og positive eller negative følelser. Så snart du virkelig forstår kraften bag dette – kan du i samme sekund gå i gang med at tiltrække de ting, du ønsker og undlade at tiltrække det, du ikke ønsker.

Helt basalt set fortæller loven om tiltrækning, at det bruger vores mentale energi på – det vil vi tiltrække. Med andre ord – hvad end du har din opmærksomhed på, så vil du tiltrække mere af det ind i dit liv. Loven tager ikke hensyn til, om det er det positive eller negative tanker, du fokuserer på – den virker ”bare” og tiltrækker mere af de vibrationer, du allerede udsender. Det gælder derfor om, at bruge denne lov i sin egen favør. Ligegyldigt om det er bevidst eller ubevidst, at du har din opmærksomhed på et emne, vil du tiltrække dette ind i dit liv.

Loven om tiltrækning er den mest kraftfulde lov i universet. Den er uhyre simpel, men det tager lidt øvelse at lære den fuldt ud at kende, og at bruge den til sin egen fordel og skabe alt det man ønsker. Men så snart du virkelig forstår det – så er der ingen vej tilbage – denne viden vil blive en del af dig for altid, og du kan fra det sekund styre dit liv i en positiv, kreativ, konstruktiv og ufattelig glædesfyldt retning.

For at gøre det med ”energier eller vibtationer” lidt mere håndgribeligt, så lad os tage et eksempel, du med garanti kender fra din hverdag, uden du måske har tænkt så meget over det.

En sur gammel dame går rundt nede i Netto. Hun er forbistret, negativ og vred på sine medmennesker, som hun synes altid er sure mod hende og aldrig behandler hende godt. Hun synes også at ungdommen er ulidelig, uhøflige og utålelig og uopdragen – de kunne alle trænge til at få en med stokken. Mens hun går rundt i Netto og skuler til sine medmennesker sender hun en masse negative vibrationer ud. Den stakkels kassedame får ligefrem kuldegysninger og bliver selv i helt dårligt humør bare af at se på hende. Du vil helst undgå hende – og hvis hun henvender sig til dig på sin sure facon og brokker sig over et eller andet, du har gjort galt i hendes øjne, så bliver du selv helt negativt stemt af hendes dårlige og negative vibrationer. Hun får simpelthen de dårlige og negative vibrationer op i dig også. Hun sender altså negative vibrationer/energier ud til sin omverden, og dette vender direkte tilbage til hende som en boomerang. Hun får jo i øvrigt også derved ret i at hendes medmennesker ikke er særlig behagelige og så kan den negative spiral fortsætte.


En anden gammel dame går også rundt og køber ind i Netto. Hun er glad og tilfreds og meget taknemmelig over hver en lille ting, hun har i sit liv. Hun elsker sine medmennesker og mener at det er en gave at få lov til at købe ind. Hun elsker unge mennesker og den ildhu og ungdommelig uvidenhed de stadig har. Hun smiler i sit hjerte og til sine medmennesker mens hun går rund i Netto. Når du ser hende, kan du næste ikke lade være med at smile selv. Kassedamen glæder sig ligefrem hver dag til at hun skal komme. Du bliver på en eller anden måde berørt om hjertet, og når hun siger noget på sine kærlige rolige facon til dig, så får hun det bedste op i dig. Du bliver i helt godt humør. Du får en ubeskrivelig lyst til selv at gøre noget godt for hende. Hendes positive energier eller vibrationer går direkte ind og fremkalder positive vibrationer i dig også. Hun fokuserer på det positive, sender positiver vibrationer ud til sine omgivelser, og det er så også det hun får mere tilbage fra samme omgivelser. Hun får jo i øvrigt der ved ret i, at hendes medmennesker er søde og behagelige. Altså forstærker hun også sin tro og den positive spiral.

Loven om energi fortæller altså, at du via de vibrationer du udsender, vil tiltrække vibrationer af samme slags. Udsender du derfor positive vibrationer, er det positive vibrationer, du vil tiltrække mere af. Udsender du derimod negative vibrationer, så er det negative vibrationer, du vil tiltrække mere af. Eller sagt med andre ord:

Hvad du sender ud i universet, får du igen.

Dette gælder på alle livets områder uden undtagelser. Det du fokuserer på og giver din energi til, vil du automatisk tiltrække mere af.

Ofte kommer vi til at tiltrække noget uhensigtsmæssigt uden at vide det. Hvis vi for eksempel er bekymrede for vores gæld og hele tiden tænker på gælden, og forventer, at der kommer en ny regning ind af døren hver dag, ja så er det rent faktisk bekymringer og mere gæld og regninger, vi tiltrækker.

Så hvis du har problemer, og du hele dagen går og fokuserer på problemerne, og det der får dig til at føle dig utilpas, så skaber du faktisk endnu flere problemer, og endnu mere af det, der får dig til at være utilpas og dårligt humør.

Det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt – men den gode nyhed er, at når du ved dette – så kan du bruge denne viden, til i stedet af fokuserer på alt det, du ønsker dig, og derved tiltrække det i stedet. Hvis du tænker på det vi elsker og føler de positive følelser der er tilknyttet det, ja så tiltrækker vi simpelthen glade tanker og positive følelser.

Så hvis du vil slippe for noget uønsket i dit liv – så skal du simpelthen flytte din opmærksomhed fra det uønskede og hen til det du ønsker i stedet – dét, der får dig til at føle godt – og det vil være dét og disse positive følelser, du tiltrækker.

Det er interessant for mange mennesker tror det forholder sig omvendt. Når de har et problem, så fokuserer de på problemet i stedet.

Loven om tiltrækning er universel, fordi den altid virker og for alle – ligegyldigt hvor du bor, hvordan du ser ud, hvordan dit liv er, hvor i verden du befinder dig. Det er ligesom tyngdeloven.

Hvordan udnytter man så loven om tiltrækning, til at skaber du så alt hvad du drømmer om via loven om tiltrækning? Trinnene er uhyre simple:


  1. Find ud af meget præcist, hvad det er, du ønsker dig.
  2. Se det for dig som om det allerede er sket. 
  3. Føl hvor godt det føles at opnå det. 
  4. Forvent og tro på, at det sker. 
  5. Slå til når universet giver dig en mulighed eller inspiration. 
  6. Tag imod med taknemmelighed og glæde.

Det er vigtigt at vide helt præcist, hvad det er du ønsker dig, så du fokuserer på det rigtige. Og når du er klar over dette, skal du simpelthen bare se det for dig og føle dig rigtig godt tilpas imens. Det er vigtig at have blind tillid til at det sker. Agér som om det allerede ER sket, og føl taknemmeligheden over det. TRO på, at du kan udrette hvad som helst – du kan roligt forvente mirakler – for jeg lover dig, at de sker, når du først har lært at håndtere loven om tiltrækning.

Og så er dit job ellers bare at slå til – at handle, når der lige pludselig viser sig et tilbud til dig som lynet fra en klar himmel, eller når du pludselig får en guddommelig impuls.

Så ”simpelt” er det rent faktisk! MEN selvom opskriften er ekstrem simpel, betyder det som tidligere nævnt ikke, at det altid er nemt – ellers ville mange flere mennsker som tidlgere nævn gå rundt og have opfyldt alle deres drømme.

Hvorfor er det ikke så nemt at følge opskriften, når nu den er så simpel?
Jeg gik selv i et stykke tid i mit liv oplevet en stor frustration over, at jeg ikke kan få mig selv til at følge denne simple opskrift, når jeg nu VED, at den virker!! Indtil det en dag gik op for mig, at det ikke er nok at kende opskriften – det er kun første trin – det svære kommer, når man skal føre det ud i livet.

VIGTIG INDSIGT:

Det er absolut ikke altid nok at kende opskriften på, hvordan man får et godt liv – det er kun første trin – den virkelige udfordring ligger i at føre det ud i livet.

Eksempel 1.
For at give et andet eksempel, så kender langt de fleste overvægtige mennesker også ”opskriften” på at tabe sig. De fleste ved godt, at de skal lægge flødekagerne, chipsene og slikket på hylden, dyrke motion og spise flere grøntsager og magert kød. Men selvom de ved, hvordan det gøres, er det noget helt andet at føre det ud i livet. Opskriften er nem at lære – det tager kun en halv dag – men dét, der kræver noget, er at udføre det i praksis

Eksempel 2.
De fleste rygere ved også godt, hvordan de kan blive ikke-rygere (de skal bare lade være med at proppe cigaretterne i munden – så simpelt er det!) Men selvom denne ”opskrift” også er uhyre enkel, så er en helt anden sag at føre den ud i livet.

Eksempel 3.
De fleste forældre ved godt, hvordan man skal tale til børn på en god og imødekommende måde – men alligevel oplever de fleste, at det indimellem kan være en meget stor udfordring at efterkomme dette, når de selv er lidt pressede.

Ovenstående er alle eksempler på, hvordan det ikke er nok bare at kende ”formlen” på at skabe de gode resultater. Man kan kende formlen til hudløshed – men det er tit meget, meget sværere at føre ud i livet.

Det samme gælder lige præcis også, når man ønsker at leve efter loven om tiltrækning– metoden er utrolig simpel – og det kan man også se, hvis man ser filmen ”the secret”. Det der desværre ofte er problemet for mange af de mennesker, jeg støder på, er at føre det ud i livet. Det er derfor at denne bog er skrevet – for at hjælpe i denne proces, som ellers kan være rigtig svær at følge selv!

Det er min erfaring, at det ofte er punkt 1, 4 og 5, der kan volde problemer:

1) Hvad er det, jeg helt præcist ønsker mig. Vi er så vant til at følge med strømmen og gøre hvad der forventes af os, at det kan være svært at finde ind til, hvad det er helt specifikt, at vi ønsker os.
Vi kan måske nok mærke, at der er noget galt, at vi ikke er tilfredse med det vi har – men hvad er det så vi ønsker i stedet?
4) Troen på, at jeg får mine ønsker opfyldt. Dette punkt kan være svært for mange. Mange mennesker har nogle grundlæggende overbevisninger, der der forhindrer dem i at tro på, at deres vildeste drømme kan gå i opfyldelse. Ofte kan det være nogle dybtliggende selvbegrænsende overbevisninger, der har ligget der så længe, at vi ikke engang kan få øje på dem mere. Og hvis man dybest set tror på, at det gode ikke sker for en selv, ja så er det dét, man sender ud i universet, og det man får tilbage og bliver bekræftet i. Ja og så stopper den positive process med at tiltrække de ting man ønsker. Den store udfordring er ofte at lade al modstand forsvinde og så tror på, at alt hvad jeg ønsker vil komme til mig – simpelthen fordi jeg ønsker det..
5) At slå til eller handle, når man får et tilbud eller en fantasisk pludselig impuls til hvad løsningen er. Når muligheden pludselig viser sig, for det man har gået og ønsket sig, så er der mange mennesker der alligevel ikke tør slå til. Drømmejobbet er der måske, men så tør de alligevel ikke slå til.
Nogle har svært ved disse punkter, andre har ikke. Nogle har svært ved nogle af de andre seks trin. På aktuelle kursus for kvinder, vil vi arbejde med alle seks trin.


Loven om tiltrækning i din hverdag 

Send et ønske ud

Min kære boghandler, som jeg elsker at handle med, er en meget venlig mand, men da jeg bestilte ”tænk dig rig” bogen af Napoleon Hill hos ham, udtalte han, at der kun var én vej frem til at blive rig, og det var ved hårdt arbejde. Da jeg modsagde ham lidt, kom han pludselig frem til, at han jo – og så var der jo også ”held” – hårdt arbejde og held, sagde han. Da jeg spurgte ham, hvad han mente med held, sagde han at jo – nogle gange, var man bare så heldig, at et eller andet, man bare ønskede sig PLUDSELIG dukkede op ud fra det blå. Fx da han ønskede sig at åbne en boghandler i dette område, så var han en dag helt tilfældigt på apoteket og pølsehandleren, der fortalte ham, at butikken der på hjørnet da vist lige var sat til salg, og at der endnu ikke var nogen, der havde købt den. Min boghandler løb derfra hen og snakkede med den daværende indehaver, og inden aftenen havde han fundet sin drømme-butik og købt den!

Ovennævnte eksempel er et supereksempel på hvordan universets love fungerer og hvordan man skal handle. I dette tilfælde har han gjort:

Han plantede i stærkt ønske i universet – så det for sig og havde stærke positive følelser
troede på, at det kunne ske
OG da universet så bragte ham det han ønskede, slog han til med det samme.

Han fulgte – uden at vide det – lige præcis opskriften på hvordan man får det man ønsker, og det denne bog handler om. Det er i virkeligheden uhyre, uhyre simpel en opskrift, og du jeg garantere dig, at hvis du ikke har fulgt denne opskrift før, vil dit liv kunne tage drejninger, som du end ikke i dine vildeste fantasier troede var muligt. Alt hvad du ønsker dig af lykke, godt helbred, venskaber, parforhold, jobs, og rigdom i hele livets forstand, ligger lige for dine fødder.

På samme måde – har law of attraction også fungeret masser af gange i dit liv, uden at du måske har været klar over, at det har været dét, der var tilfældet, men jeg er sikker på, at du har masser af eksempler, hvis du tænker dig tilbage i tiden.


Hvordan fungerer loven om tiltrækning
I virkeligheden behøver du slet ikke at bekymre dig om hvordan loven om tiltrækning virker, for at kunne bruge den til fulde – præcis ligesom du ikke behøver at forstå til fulde hvordan elektricitet virker (det er der faktisk ingen der gør til fulde!!) – men alligevel kan man sagtens benytte det til at tænde sit lys og stege sin mad uden overhovedet at have noget som helst kendskab til videnskaben bag. Det samme gælder med tyngdeloven, den virker også om du kender til den eller ej. Det samme er også gældende for loven om tiltrækning. Den gælder ligegyldigt om du ved hvorfor eller ej. Derfor kan du også roligt springe videre til næste kapitel, hvis dette ikke interesserer dig.

”Du behøver ikke vide hvordan alt virker ned til mindste detalje for at kunne bruge det.”
Anthony Robbins

Samtidig skal du vide, at der i dag er flere forklaringsmuligheder til hvorfor loven om tiltrækning virker. Den kan både blive forklaret ud fra en kvantefysisk/metafysisk, en fysiologisk, en psykologisk, en spirituel indgangsvinkel – og formentlig meget mere. Det diskuteres i dag meget livligt, hvad der forklaringen, og nogle tror på det ene og nogen på det andet.

Den kvantefysiske og metafysiske indgangsvinkel

Kvantefysisk lov: Alt er energi/vibrationer
Metafysisk lov: vibrationer/energi af en slags tiltrækker energi/vibrationer af samme slags.


Deepak Chopra beskriver det således i ”De syv spirituelle love for succes”:
”En blomst, en regnbuge, et træ, et græsstrå, en menneskelig krop er, når de brydes ned til de grundlæggende bessanddele, energi og information. Hele universet er i sin grundlæggende natur en bevægelse af energi og information. Den eneste forskel mellem dig og et træ er informations- og energiindholdet i jeres respektive kroppe.
På det materielle plan er både du og træet lavet af de samme recirkulerende elementer: mest kulstof, brint, ilt, kvælstof samt andre elementer i meget små mængder. Du ville kunne købe disse elementer hos en materialist for meget få kroner. Derfor er forskellen mellem dig og træet ikke kunstoffet eller brinten eller ilten. i virkeligheden udveklser du og træet hele tiden kulstoffet og ilten med hinanden. Den virkelige forskel mellem jer ligger i energien og informationen. …
Din krop er ikke adskilt fra universets krop, for på kvanteniveauet findes der ingen veldefinerede grænser. Du er som en sprællen, en bølge, en svingning, en snoning, en strømhvivel, en lokaliseret forstyrrelse i det større kvantefelt. Det større kvantefelt – universet – er din forlængede krop…
Du kan bevidst ændre energi- og informationsindholdet i din egen kvantemekanisme krop og derfor påvirke energi- og informationsindholdet i din forlængede krop – dine omgivelser, din verden – og forårsage, at ting manifesterer sig i den”.

Den fysiologiske indgangsvinkel
Den fysiologiske indgangvinkel fortæller at det hele er en sag om hvad der sker i hjernen og kroppen. Vi får hele tiden milliarder af input fra vores omgivelser, og vi kan kun have ganske få af disse oppe i vores bevidsthed. Lige nu får du fx indput fra din krop om din position i rummet, om du sidder står eller ligger, om du fryser eller har det varmt, om der er sved på din overlæbe, om du har armbåndur på eller ikke, om dit pandehår hænger nede, om dine fødder sidder plane på gulvet, om der er en radio der spiller i baggrunden, eller en hund der gør langt væk. Hvad lysstyrke det er o.s.v. o.s.v. Du bliver simpelthen hele tiden bombarderet med uendelig mange forskellige indput, og du kan højst have din fokus på måske 7-9 stykker af gangen. 

Øvelse:
Lad lige nu øjnene glide rund i hele rummet og se hvor mange gule ting der er til stede.
Slap af
Lad derefter øjnene glide rundt i rummet og se hvor mange grønne ting, der er.
Slap af
Fortsæt herefter med røde, blå, grå, hvide, sorte ting.
Du vil opdage, at dét du har fokus på, også er det du ser.

Hvis du har fokus på at du gerne vil være gravid, ja så ser du lige pludselig en masse mennesker, der går rundt med barnevogn. Hvis du gerne vil være i et lykkeligt parforhold, så ser du pludselig en masse mennesker går rundt hånd i hånd. Hvis du gerne vil købe et godt havebord, ja så ser du lige pludselig en masse annoncer i avisen for haveborde o.s.v.

Hvis du derimod er bange for krig og ulykke og fokuserer på det, så hører du lige pludselig en masse om krig og ulykker.

Det kan derfor betale sig at fokusere på det man ønsker, og ikke det, man ikke ønsker!

Den psykologiske indgangsvinkel
Fra den psykologiske indgangsvinkel kan man blandt andet forklare loven om tiltrækning med, at det er ”underbevidstheden” der arbejder for en, når man sender et ønske ud i universet. At man simpelthen planter et mål, en vision i underbevidstheden, og at denne så på det ubevidste plan vil styre en hen mod det mål, man ønsker sig.  

Jung forklarede at vi alle har en kollektiv bevidshed (eller underbevisthed), som på en eller anden måde hænger sammen. Dybest set forklarede han, at det ikke var tilfældigt, hvis en hændelse, vi havde tænkt på eller ønsket, pludselig skete. Han beskrev det med begrebet synkronicitet. Hvis vi f.eks. tænker på en gammel skolekammerat, og dagen efter dukker hun tilfældigt op – så mente Jung ikke, at dette var tilfældigt. Tværtimod skyldtes det vores fælles ”tank”. Og han talte meget om begrebet ”synkronicitet”. Det er meget spændende læsning, og det kan bestemt anbefales at læse nogle af hans bøger eller beskrivelser af hans teorier, men det ville føre for vidt at begynde at uddybe dem her.

Den spirituelle indgangsvinkel
Helt tilbage til biblen, kan man finde citater, der kan forklare loven om tiltrækning, og at det er Gud, der står bag denne universelle lov. Det nye testamente siger direkte, at hvis du bare tror, så kan ALT lade sig gøre og intet er umuligt;

”Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! Og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.”
Mattæus-evangeliet 17, 20

Det er helt tilbage derfra at man har begrebet at ”tro flytter bjerge”.

En anden indgangsvinkel er, at det er din skytsengel eller lignende, ligesom der kan findes utallige andre bud fra den alternative eller esoteriske verden.

Samlet set
Der som nævnt rigtig mange forskelige indgangsvinkler til hvordan Loven om tiltrækning virker -kvantefysiske, metafysiske, fysiologiske, psykologiske spirituelle forklaringer, og der er skrevet en masse litteratur inden for hvert af emnerne. Jeg tror fra bunden af mit hjerte, af ingen af disse folk har den fulde forklaring på hvorfor og hvordan det foregår. Dybest set er det min største overbevisning, at disse forklaringer i virkeligheden ikke ligger så langt væk fra hinanden og måske alle indeholder elementer af sandheden. Måske bliver vi meget klogere om 50 år – ligesom vi er på så mange andre områder – og vores børnebørn vil sige – ”tænk vidste de ikke engang at…”

Det er i mine øjne i virkeligheden ikke så væsentligt hvilken af de forskellige forklaringer, der er den rigtige! Det jeg til gengæld gang på gang får bevist – i mit eget og i masser af andre menneskers liv, er, at det virker!! Og det virker endda ekstremt kraftfuldt og når man først forstå dette – så har jeg set mennesker liv blive ændret i højeste grad!

Du behøver endda ikke at tro på loven om tiltrækning specifikt – du behøver bare tro på ”dit eget held”, så virker det. Jeg har fx en veninde, som vil tilskrive sig, at hun ikke er det mindste ”alternativ” i sin tankegang, og ikke desto mindre er hun fx mestrenes mester i at tiltrække sig parkeringspladser HVER gang hun har brug for det. Hun tænker bare på, at den vil være der, er overbevist om, at den vil være der, ser der for sig, ved hvor skønt og sjovt det føles, når parkeringspladsen ENDNU engang dukker op – og vupti – gæt hvad der sker – der kommer en parkeringsplads til hende hver gang.


A wake up call

(this text was previously named emptiness) 

This is not meant to have "answers"

It's designed to unleash truth in the individual.
To wake you up, to look around and observe.
To understand the way it really works.

At this, it's very effective.

What it will NOT do, is change your life!
It will simply inspire you
You must do the changing!

Emptiness is an underlying aspect of everything, it is the necessary prerequisite for anything.
Emptiness, is everywhere and nowhere, and exist outside space.
Awareness is the empty "space" in which experience enters.
It is the distinct, but not separate experience of matter.

For anything to "evolve" (being an increase in complexity) it's prerequisites must exist in the previous state.
Consciousness needs awareness to develop, as it is awareness of awareness.
Consciousness requires a structure to reside in, to remain in its current form.

For life to evolve, all of it's prerequisites must exist in matter.
- though


There is no matter, as such.
Atoms are 99,999999999999% empty space.

All matter originates and exists only by virtue of a force which brings the particle of an atom to a vibration and holds this most minute solar system of the atom together.

All matter is merely energy condensed to a slow vibration.

All the solidity we experience is made up of atoms, which in turn, are made up of sub-atomic particles, which in turn, are made up of energy vibrating at a particular frequency.
At the sub-atomic level there is no such thing as solid.

Our perceptions are merely the product of our imagination.

The result is that our perception is no more real than a dream.
All matter is composed of atoms, which are ultimately energy.
Therefore, everything is connected by the same energy, and in a sense - we are all one.

Since energy can never be destroyed... death is not real.
Our consciousness or self-awareness is merely a product of the complexity of the brain. 

The structure of our brain limits our perception of everything there is. 
It is simply a reducing valve.

We are a way for the universe to experience it self.

Finally, we are all one consciousness experiencing itself subjectively, there is no such thing as death, life is just a dream and we are the imagination of ourselves


––––––––––––––––––––––––––––
...and a new world
Living Without Money
6 Ways Mushrooms Can Save The World
I am my Connectome
Dark matter » mind matter?

––––––––––––––––––––––––––––

I believe that the Internet - is the naturally occurring physical manifestation of the "collective consciousness" ... 
All information we have stored in humanity can be accessed through this amazing, magical virtual matrix ...

Namasté

Regnbuekrigere og Eventyrrevolution

-af Ask Elverdrøm 

Hvis planeten ikke skal drukne i forfald og opløsning, hvis ikke stivnede samfundsformer og forældet virkelighedsopfattelse skal gøre en ende på det hele, så må magien gives tilbage til livet og fantasien til magten. 
Dette sker gennem eventyrrevolution. 

Eventyrrevolution er een stor kæmpe visualiseringsøvelse på vor farvestrålende metafysiske fremtidscivilisation. Visionen giver vi så meget bevidst næring, at vi kan leve den ud i dagligdagen, selvom vi er forud for vores tid Grænsen mellem fantasi og virkelighed findes kun i dit eget hoved.

Vanetænkning væk væk! Fraktaler, krystaller og regnbuelys! Vi bevæger os i en sfære af folklore i science fiction udgave. Vi bader i fantasikultur. Vi er saften som løber i træernes årer. Vi er på vej op af spiralspiret, og vi er dets spydspids. Vi samler vores kraft, åbner eventyrets sluser og livets forunderlighed strømmer ind. Vi er kosmisk tryllefront. Legesyg, rituelt udsyret og resolut sværmerisk ungdom. Vi bekæmper ikke mørket, men tænder for lyset og mørket forsvinder automatisk. 
Mærk skyernes brusen! Mærk lynets pulsslag! Der er ligesom noget i luften: Sprudlende psykedelisk modkultur af dimensioner! Cyber-spirituel og regnbuekrigerisk kærlighedsenergi i opløb. Dette er en opfordring og en invitation til at være en del af en frugtbar dagdrøm! 
Glem din melankoli og din afmagtsfølelse, lad virkeligheden blomstre!

Er slig drømmetale ikke blot verdensfjerne og dermed uansvarlige fantasterier? Tværtimod! Det er ansvarsbevidst kamp for livet. Og at fremtiden tilhører sådanne visionære drømmere kan man ane af den glubende appetit, hvormed den udsultede menneskehed kaster sig over mere eller mindre nærende åndelig erstatningsføde som Ringenes Herre og Harry Potter...

For mere end et halvt århundrede siden advarede professor Vilhelm Grønbech mod åndløsheden og tendenserne til at gøre Universitetet til en ”pølsemaskine”, et sted hvor studenterne ikke fik ”tid til at være mennesker”. I tordentalen ”Studenter eller Peblinge,” slog vel den danske universitetsverdens sidste åndsfyrste til lyd for, at ”Universitetet er til for at hævde livets ret, på trods af tidens tendens til at nedbryde det. Det er vor adel, det er vor adelspligt, ti ret beset er det dertil folket har sat os. (…) 

Universitet er ved at sætte sin ære og sin autoritet overstyr ved at logre for guldkalven og rende i hælene på de praktiske mænd, ved at hviske: vi må gøre os nyttige, for ellers er der fare for at myndighederne anser os for at være en dårlig forretning og kniber på budgettet. Skal universitetet ikke ranke sig og sige: vi veed at den unge som får dybde i sine tanker, som får vidde i sin erfaring, duer bedst til at hjælpe og lede fordi han er et menneske og ikke et drivhjul der går når man spænder en rem om ham. Hvis vi holder hart ved dette krav og betaler hvad det koster, vil det ske at vort folk kommer til at forstå at vi netop i vor uafhængighed af dagens slagord gør folkets gerning, ja den vigtigste af alle gerninger; det vil se vi har ret, når vi siger at menneskene ikke alene lever af træmasse der forvandles til syntetisk føde, men også af det gudsbrød som hedder tænkning og kunst.”

Hvad der for Grønbech var en nok så alvorlig nedadgående bevægelse har imidlertid for længst forvandlet sig til det frie fald, Universitetets ære er for længst sat over styr, og auditorierne fyldes nu med noget så frygteligt, ja nærmest umuligt, som kundskabsløse fagidioter, der tilmed skammer sig selv ihjel, hvis følelsen af at være intellektuel og del af et åndsliv en sjælden gang skulle få lov at dukke op. Ægte studenter optændt af frihedskærlighed og uudslukkelig tørst på viden og visdom er et særsyn, ja det er lige før professorerne også er blevet peblinge. Og er det åndelige forfald beskæmmende indenfor murene, så er folkeformørkelsen udenfor rent ud sagt rædselsvækkende, hvor Lady Justitia og retsstaten skamskændes af terrorpakker, den sociale ulighed øges og velfærdsstaten udhules systematisk. Og det sågar uimodsagt, for skinkritik fra hvad Sartre ville kalde ’falske intellektuelle’ er det eneste der tåles, så vi kan foregive at leve i et frit demokratisk retssamfund. 

Antiintellektualismens bannerførere sidder nu på regeringsmagten, det praktisk- pragmatiske gøres til al tings målestok, alle tvinges til at logre for guldkalven, og de danske mediemagthavere synes enstemmigt at have bortcensureret enhver livsytring til fordel for lovprisning af rentabel pænhed, brutal voldspragmatisme, og den måske mest uhæmmede og ensrettende pøbelleflen for den lavsindigste folkelige fællesnævner verden nogensinde har set. Venstre og højre er smeltet sammen til én stor midterfløj, hvor man altid kan blive enige om at ’arbejde gør fri’ og at enhver tanke og følelse der ikke kan fostres og forstås af den mest afstumpede idiot skal kriminaliseres som ufolkelig elitisme eller ligefrem fascisme.

Hvordan kan noget stort, mangefarvet og levende nogensinde vokse frem i dette forpøblede land, hvor de populære antiintellektuelle angreb på de såkaldte ekspertyranner, blot er det sidste udtryk for den danske jantelovsfascistiske nationaluskik det er at nedgøre ethvert dådskraftigt initiativ og enhver tendens til individuel heroisk evnestyrke for blot at gemme sig kujonagtigt i kollektivt selvforherligende fædrelanderi, der på forhånd afviser enhver kritik, som barnagtig og virkelighedsfjern? Hvordan skal nogen dansker atter på én gang kunne mønstre det heroiske mod, det intellektuelle klarsyn og den ædle følelse, der skal til for at vi atter kan spise det gudernes brød som hedder tænkning og kunst? Hvordan forhindre at dumhedsforherligelsen kvæler os i åndløshedens sump og fuldender ensretningens levende død? Det kan ikke lade sig gøre, det er umuligt tænker vel alle, der stadig kan tænke, i skamfuld afmagt.

Og alligevel sker det umulige! For at miraklernes tid ikke er forbi, bevidner de eventyrrevolutionære regnbuekrigeres kosmiske tryllefront. En tak og en hyldest til disse kærlighedsenergiske spiralspirsspydspidser, hvorend I er, som har trådt i skæbnens tjeneste, og åbnet for eventyrets sluser så livets fantastiske forundelighed atter kan strømme ud og nære den tørstende verden. Tak fordi I kan og tør træde frem som helte og heltinder og vise hvad der skal til af sjælsstærk selvbevidsthed for at skabe en modkultur til vor tids forfladigende antikultur. Vid at I har åndsbrødre og -søstre, I ikke kender – endnu! – som også mærker lynets pulsslag, som også samler kraft. Og fra den danske universitetsverden, fra vores elskede Alma Mater, vil regnbuekrigerne få følgeskab af frihedskrigere og åndsriddere bevæbnet med intellektuelle diamanthamre i den store kamp for frihed til eventyrlig forskellighed, kampen for ægte guder og mennesker.

Måtte Vilhelm Grønbechs ord atter tænde livskraftens ild i de danske studenter: ”I vor tid er ordet stolthed blevet forsimplet til hovmod og brovten; ligeså er det gået med beskedenhed der nu lugter af supplikantens ydmyghed og synderes fedtede selvfornedrelse. Lad os adle ordene ved at forbinde dem og sige: det er vor stolte beskedenhed, at vi gør det bedste vi formår, aldrig kan gøre det bedste vi vilde, men ingensinde kan slå af på det krav som lyder inden i os. Jeg kender intet ord som bedre gengiver idealet på et menneske end det græske: at blive så skøn og god som mulig. Desværre lader kalos kai agathos sig dårligt oversætte da vi nu hverken forstår hvad skøn eller god er. Men vi kan få højtiden i orden frem ved at sige: sådan hedder en riddersmand som ikke kan gøre forskel mellem ære og pligt, mellem lykke og ansvar. En åndens riddersmand er han der aldrig hviler for at virkeliggøre det som for ham er sandt. Lad os være studenter, kaloi kai agathoi, således at vi uden at slå øjnene ned kan synge vor festsang: Hellige flamme.”

Kæmp for gudernes skyld den gode kamp! Og en dag vil lynet flænge mørket, solen atter skinne og verden fyldes af borge, paladser, templer og de store skove, ja stolte og stærke decentraliserede stammesamfund, mænd og kvinder af ære, og de skønne frie kunster.

12 Måder til at øge De Gode Vibrationer i Dit Hjem

Her følger en oversigt over 12 måder hvorpå du kan øge de gode vibrationer i dit hjem.

Vi renser vores hjem for at byde de gode, høje vibrationer (stemninger) ind i vores hjem og fjerne eventuelle negative vibrationer. Ved at rense dit hjem og hæve vibrationen er det således ikke længere kun vores kroppe som er total tilpasset vores drømme, men også vores hjem.

Et hjem fyldt med gode vibrationer bibringer bedre samtale, meditation, madlavning, arbejde, kreativitet og så videre. Ved at være omgivet af god energi letter vi belastningen på vores sind. Der vil være færre diskussioner, misforståelser og sorg. Det sted, du tilbringer det meste af din tid bør også være en plads, hvor du ønsker at bruge tid og skabe smukke ting.

Føl energien, elsk din plads og synk ned i lyksaglighed!

1. Spørg dig selv: "har jeg virkelig brug for det her?"
En gang hver anden-tredje måned er det en god idé at gå gennem dit hjem og tænke over hvilke ting der virkelig er nødvendige. Find ud af, hvilken af ​​dem du kan donere væk, smide ud eller give til en ven.

Som mennesker har vi en tendens til at samle alt for mange ting, som vi aldrig nogensinde får brug for.
At holde på alle de ting i vores hjem er medvirkende til at skabe en følelse af rod og trængsel. Det kan være super terapeutisk at slippe af med de ting, der ikke længere tjener os. Giv slip, så  energien kan blive forløst... De ting vi holder på siger meget om os og du kan finde en dyb indsigt om dig selv i løbet af denne proces.

Ekstra tip: du kan opleve at det er lettere at gøre dette i løbet af en nymåne, hvor vores kroppe og sind i forvejen er i en tilstand af at frigive og derfor er i stand til lettere at give slip.

2. Kom af med rodet.

Et rent rum, er et klart sind! Sæt de små ting væk og hold orden. For at gøre dette kan de fleste af dine ting i dit hjem have en udpeget plads. Tænk over det. Hvis du ønsker at rense dit hjem, men der ikke er nogen specifik plads til de forskellige ting der vandrer omkring, ender de ofte bare med at blive stablet op og flyttet rundt på.

Mindre rod betyder mere overskud! Vi ønsker ikke at stresse sindet mere end højst nødvendigt. Undgå det ved at skab en følelse af ro i dit hjem.

Ekstra tip: Gå ud med skraldespanden, ofte! Det holder luften ren og frisk! Hvis du nogensinde finder dig med en følelse af at være overvældet og stagneret, så tag papirkurven eller skraldespanden ud og se hvor hurtigt det kan bringe lindring.

3. Himalaya Salt Lamper
Himalaya lamper giver et blødt og behageligt lys, der gør at du føler dig godt tilpas bare ved at kigge på det. Den lyserøde / orange farver påvirker os både fysisk og følelsesmæssigt. Det giver en følelse af tryghed og sikkerhed.


Salt lamper afgiver også negative ioner. Negative ioner klamrer sig til positive ioner partikler og forhindrer dem således i at stresse vores system. Det er en enkel måde til energetisk at rense luften!

4. Synge og danse
Det at bevæge din krop med rytme af dine følelser er healing til sindet og sjælen. Og at synge som om ingen kan høre dig, med ild og glæde, kan være en fantastisk måde at give slip på. Med din sang, dine hyl eller skrig og fri bevægelse fylder du hvert et værelse med din opløftende, animerende energi.

5. Bivokslys
At brænde bivoks lys er en anden god måde at producere de dejlige negative ioner. Bivoks afgiver en beroligende dyb gul glød. Det er afstressende og sætter os i en behagelig stemning. Samtidig produceres de negative ioner der renser luften.

Plus, bivoks dufter fantastisk. Det har en absolut indbydende aroma, den subtile sødme af honning.

6. Meditation
At have en ren energi i dit hjem hjælper på din meditation. Og meditation hjælper på energien i dit hjem! Så det er en win-win situation. Der er utallige fordele ved at meditere og dette indre arbejde siver ind i rummet omkring os.

7. Æteriske olier
Æteriske olier er en af ​​de bedste måder at skabe gode vibrationer på, med frisk duft og god energi.
Enhver æterisk olie har sine egne kvaliteter og karakteristika og du kan vælge i mellem dem baseret på dit humør. Apelsin, citron og grapefrugt er meget opløftende og udrensende. Lavendel er være beroligende og god til afstresning og afslapning. Du kan f.eks. bruge en æterisk olie brænder til at diffundere aromaerne.

8. Brænd salvie som røgelse
Brændende stokke af salvie, eller enhver anden rensende urt, ligesom lavendel, eller moskus græs virker rensende på energien i hjemmet. Brændende salvie rydder eventuelle uønskede energier ud i rummet og skaber gode vibrationer, god energi i stedet. Efter en diskussion eller et skænderi er det en god idé at brænde salvie for at flytte denne energi ud og komme videre. Gå igennem hvert rum med den brændende stok eller evt. en røgelseslampe og bær intentionen om renselse og positivitet i hjertet.

9. Planter og blomster
At holde levende planter i hjemmet er medvirkende til at gøre det til et livligere sted! Jo mere liv vi bringer ind i vores hjem, jo sjovere er det og jo mere indbydende er det for vores gæster.
Vær sikker på at fjerne de døde planter der er visnet og som blot samler støv. Desuden er planter skaber planter ren ilt som naturligvis også er rensende på energien.

10. Krystaller
Med en bred vifte af smukke og ladede krystaller i dit hjem optimerer du virkelig de gode energier. Du kan lade dine krystaller og derved forbedre deres helbredende egenskaber ved at placere dem i sollys, måneskin eller i nærheden af ​​et tændt bivoks stearinlys. De er dragende for øjet og helbredende på hver deres måde. Bare se på hvor smukke krystaller er! Noget med en sådan naturlig skønhed og indviklet design er sikker på at bringe god energi ind i hjemmet.

11. Luft ud - Åben vinduer og døre!
Tillad frisk luft at fylde dit hjem i mindst fem minutter hver dag! Lad vinden naturligt udveksle luften i rummet. Selv i vintermånederne bør det gøres!

12. Lyt til vediske mantraer
Vibrationerne af disse gamle vediske lyde vil øge energien i dit hjem og hjerte. Lad disse lyde fylde dit hjem med deres energi af lyksalighed og tillad dig selv at synke ned i det. Du kan finde mange forskellige mantraer på f.eks. YouTube eller Spotify. Du behøver ikke at kende ordene eller forstå deres betydninger, vibrationerne gør arbejdet på egen hånd.

Elsk dit hjem - et hjem med gode vibrationer er med til at facilitere en dybere forbindelse til vores indre kilde. Det bringer os tættere på at frigøre potentialet vi alle har og lader vore hjerter bevæge sig frit.