Svampe Inducerede Astralrejser [Revideret]

Dette er en revideret gengivelse af undertegnedes (Casper) første psykedeliske trip.
Den oprindelige "triprapport " kan findes på psychedelia.dk 

Substans/er: Spids Nøgenhat
Setting: Hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Havde på daværende tidspunkt ingen erfaring med psykedeliske substanser

Dosering og anden informaton om substanserne:
1.5g ca. 6-7 måneder gamle tørrede Spids Nøgenhat.

Mere information om settings, mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Var umiddelbart psykisk ovenpå, havde fornyeligt fået en kæreste, havde fået et fast sted at bo efter at have været lidt sofa-rytter i en kortere periode og var i en periode i mit liv hvor jeg for første gang var uden forpligtelser i form af skole eller arbejde - når jeg tænker tilbage og placerer mig i perioden føltes alt som at køre perfekt - var altså i "mental topform"

Triprapporten:

Her følger historien om min første oplevelse med »magiske svampe«.

Det er fredag den 7. maj 2010 og min ven M. havde et par uger forinden spurgt om jeg havde lyst til at prøve at tage svampe med ham, han havde prøvet det et par gange før og havde kun utrolig rosende ting at sige om sine oplevelser, men ved første forespørgsel afslog jeg dog ... for kun at vende tilbage til ham et par uger senere, efter at have haft historierne gærende lidt i bevidstheden og nysgerrigheden tilpas pirret ...

M. bor (på daværende tidspunkt) hos en fælles ven af vores U. som har indvilget i at ligge hus til udskejelserne, U. er velkendt med de psykedeliske stoffer. M. har brugt en god del af dagen på at gøre soveværelset, hvor vi skal trippe, super hyggeligt i stand  med malerier, planter, levende lys og skummadrasser på gulvene. Da jeg ankommer er der kun en smule tilbage at gøre og da det hurtigt er overstået tager vi afsted til Christiania for at indkøbe lidt skunk og hash til aftenens eventyr. Vi røg begge dagligt flere joints og det var for os en naturlig selvfølge at der skulle være joints til rådighed under trippet. 

På vej tilbage fra Christiania køber vi desuden forskellige drikkevarer, flødeis og mini-muffins da M. har fortalt at man godt kan opleve at få stor trang til søde sager efter eller under et sådan trip. Da vi ikke har spist endnu bliver vi enige om at købe en pepperoni pizza og i aftenens anledning med masser af champignon på.

Da vi kommer hjem med alle vores ny-indkøbte herligheder, sætter vi noget behageligt musik på. Jeg tror vi startede ud med Moon Safari af AIR, som blev repeated en del i løbet af aftenen sammen med forskelligt psy-ambient…

Inden vi kaster os over vores svampe deler vi en lille pind imens at vi spiser pizzaen og så går vi ellers i krig… Vi havde forinden "blendet" de 3 gram svampe vi havde og starter ud med at tage 1g hver, vi vælger begge at sprede det ud på et par slices pizza og jeg vælger at smide det sidste halve gram i en mini-muffen med chokolade fyld ved at kappe toppen af den og proppe svampe stykkerne ned i chokolade fyldet. Vi venter med at spise det sidste halve gram til cirka en halv time efter vi havde spist den første portion.

På det her tidspunkt var klokken ca. 22:00.

Omkring dette tidspunkt lod jeg som at tage et billede af af M. og jeg mens M. sad med sin sidste portion af svampene, men havde indstillet Photobooth til at opdage video i stedet for blot at tage et billede ... Denne handling skulle siden vise sig at være enormt givende for erindringen af nogle af trippets mindre detaljer ... Jeg glemte dog utroligt hurtigt fuldstændigt, at jeg faktisk optog vores trip - en god lille gevindst ved at være så påvirket...

Så småt påvirket af jointen sidder vi bare og sumper en smule videre og snakker løst og fast, om stort og småt, alt i mens musikken passede sig selv i baggrunden.. Fra at vi begyndte at spise vores svampe-pepperoni-pizza går der en lille times tid inden at jeg rigtig begynder at mærke noget, til at starte med er det bare en meget sjov og svært beskrivelig fornemmelse som ikke helt kan sammenlignes med noget jeg har prøvet før – men det er meget rart !!

Efterhånden som tiden går og effekten træder mere ind, ændres stemningen tydeligt og med det, de ting som vi snakker om, samtidig med at det også bliver sværere og sværere at holde styr på hvad vi snakker om... På et tidspunkt prøver vi at finde ud af hvor mange gram svampe vi hver har taget hvis vi havde 3 gram til at starte med og har delt det ligeligt ............ Det er meget svært og selvom vi hele tiden når frem til at vi måtte have taget 1,5 gram hver, så er det som om at der er noget der ikke passer og vi prøver at gennemgå det igen, som var det verdens mest komplicerede spørgsmål ..........

Efter at vi har givet op på spørgsmålet om hvor meget vi har taget og affundet os med at vi tilsammen har taget de 3 gram ligger vi os et stykke tid på gulvet på de veltilrettelagte skummadrasser og snakker videre og alt og intet ... Sjældent noget der giver synderlig mening ... Mens vi ligger der på gulvet begynder min krop at blive tungere og tungere og det bliver sværere og sværere at starte en bevægelse, men når ellers først bevægelsen er sat igang virker det nemt nok at bevæge sig, men selve det at begynde bevægelsen er som at vække døde lemmer til live … 

Lige pludselig får jeg lyst til at ringe til min kæreste og fortælle om hvor behageligt det her med svampe føles, men uden at opleve den helt store begejstring fra min kæreste, som jeg dog på ingen måde bider mærke i ... Efter at have tæret rigeligt på min kærestes tålmodighed afbryder vi opkaldet og jeg vender tilbage til rummet og M. som har leget med musikken i mens .. Vi smider os igen på gulvet og siger ikke så meget til hinanden - ligger bare og nyder svampenes effekt på vores kroppe. 

På et tidspunkt får jeg VILDT meget lyst til vores indkøbte is og vælter ud i køkkenet efter den, samt nogle tallerkner og skeer – M. har ikke lyst til noget, så jeg går ombord i isen alene, direkte fra pakken. I mens at jeg ligger og spiser isen begynder smagen af den ene bid efter den anden at overgå den forrige med adskillige længder og det bliver bare bedre og bedre og jeg bliver mere og mere ivrig ... I mens min iver vokser eksponentielt flyder det hele lidt ud og jeg kan ikke helt længere mærke forskel på min hånd og skeen, det hele er bare een stor masse og det bliver også sværere og sværere at føre skeen sikkert til munden og jeg ender med is i hele ansigtet xD!! ....

Samtidig med at jeg spiser isen har jeg travlt med at fortælle M. at jeg altså slet ikke er tilstede, men tilsyneladende er tilstede i min helt egen virkelighed som foregår inde i hovedet og at den her virkelighed, hvor ham og jeg er lige nu slet ikke er den virkelige-virkelighed…
M. svarer lidt fraværende og sporadisk ... M. er på nuværende tidspunkt tilsyneladende selv ligeså langt væk som jeg giver udtryk for at være. Efter at have spist hele isen for mig selv føler jeg mig total proppet og ligger mig fladt ned på gulvet, men jeg sidder mig kort tid efter hurtigt op igen og prøver at forklare M. at jeg har den her sære fornemmelse af at det er som om at der er nogen der står og kigger ind. Ikke forstået som at der er nogle der står og kigger ind af vinduet, men som kigger ind i mig - dette behøver jeg imidlertid ikke forklare M. som hurtigt svarer mig "Så prøv at vend dig om og se hvem at det er?" Som det mest naturlige følger jeg hans anbefaling og ligger mig igen på gulvet og hér træder trippet virkelig i karakter.... 

Klokken er nu ca. 2 om natten …

Jeg falder ind i, hvad jeg for at gøre formidlingen lettere måske kan kalde for en "drømmende tilstand" ... Begrebet drøm eller måske mere hvad vi associerer med begrebet er imidlertid slet ikke tilstrækkeligt for at forklare hændelserne der følger... 

I denne "drømmende tilstand" er jeg uden nogen som helst erindring - hverken om at være ankommet til et andet sted, og jeg stiller derfor ikke spørgsmål til hvordan jeg er ankommet dér - eller nogle andre spørgsmål, jeg har ingen erindring om at være »Casper« .. 

Jeg er som trådt ind i en anden tilværelse, uden at have nogen erindring om at der skulle være gået noget forud for denne (nye) oplevelse. Det er en komplet tilværelse som vi kender vores egne almindelige vågne tilværelse. Et fuldstændig almindeligt liv. 
Jeg foretager mig dagligdags ting og lever rent ud sagt bare et almindeligt liv, et andet sted i verden, en anden alder og et andet historisk tidspunkt, et tidspunkt som ligger forud for det tidspunkt i historien hvori jeg har indtaget svampe og ligger på gulvet i en nørrebro lejlighed... 

Det er altså som om at jeg er faldet fuldstændig ind i et andet liv, en anden historie der udspiller sig, en film hvori jeg spiller hovedrollen. Og der går år, adskillige år hvor jeg udlever denne rolle, tilværelse, drøm ... indtil jeg pludselig får en indskydelse af at "noget ikke er som det bør være" at der ligesom er noget uldent over det hele og pludselig får jeg indskydelsen "Nåååå ja! Du er jo bare på svampe!" og med ét "kollapser" denne drøm og jeg bliver øjeblikkelig slynget ind i en ny »drøm« - et andet tidspunkt i historien, et andet geografisk sted i verden, en anden krop, en anden identitet ... Igen fuldstændig uden erindring om den forrige drøm og uden erindring om at være »Casper« ... 

Jeg udlever igen denne tilværelse, dette nye narrativ .. denne drøm eller hvad end ... Ikke blot en forvirret usammenhængende tidslinie som vores nattelige drømme ofte antager, men en fuldstændig og komplet tilværelse der strækker sig over årets sæsoner, rundt og rundt igen på årets hjul .. Flere år, ja en hel tilværelse tilbringes i denne nye drøm - indtil igen at jeg pludselig får indskyldelsen om at noget er ved siden af og med denne pludselig opmærksomhed på at noget er forkert kommer igen indskydelsen "Nåååå ja! Du er jo bare på svampe!" og igen bliver jeg slyget ud af den kollapsende drøm og direkte over i en ny ... 

Dette gentager sig helt utrolig mange gange - jeg har ikke overblik over hvor mange, men i tiden efter trippet havde jeg en følelse af i omegnen af 40 - dette kan dog imidlertid både være for mange, men bestemt også alt for få ... 

Undervejs i disse udlevelser af drømme som kollapser for så blot at opstå igen i, som en slags russiske dukker "falder" jeg 2 gange ud af cyklussen af drømme for så at være tilbage ved siden af M. i soveværelset, i lejligheden, på Nørrebro, i Danmark i året 2010 på dagen fredag den 7. maj .... Den første gang jeg "falder ud drømmene" forstår jeg slet intet, jeg oplever et enormt pres i mit sind og kan erindre alle drømmene med en utrolig tydelighed og kan ikke begribe hvordan det kan lade sig gøre ... Alt omkring mig er imidlertid enormt sløret og kan ikke helt genkende mine omgivelser og alligevel har jeg følelsen af at være tilbage i soveværelset og M. ligger ved siden af mig ... Overvældet af min pludselig hukommelse om tilværelser som på en og samme gang var både fremmede og bekendte for mig ligger jeg mig igen ned på gulvet og falder øjeblikkeligt tilbage i strømmen af opstående og kollapsende drømme ... 

Tiden spiller øjensynligt ingen rolle i denne "verden" af drømme - hvad der er et minut i "mine fysiske omgivelser" (på gulvet på nørrebro) synes at have været det samme som knap et helt liv i drømmene .... 

Anden gang jeg vågner op er det med en snert af en følelse af at være gået en smule fra forstanden .. Nye minder presser sig på, mit sind er presset og jeg sidder og vugger frem og tilbage i den bedste autistiske stil mens jeg kigger mig omkring med vidt åbne øjne og et blik der ville skræmme den intetanende, mens jeg tager mig til hovedet og holder mig selv lidt i håret ... Endelig udbryder jeg "Hvordan kan man overhovedet kalde det her at vågne op?" ... Refererende til at jeg lige har væltet fra et liv, eller drøm eller hvad end, ind i et andet, med følelsen af at »vågne op« hver gang jeg blev slynget fra den ene ind i den anden ... Og så ligesom i drømmene om natten, uden at have en erindring om at komme fra den forrige drøm og ind i den anden og uden overhovedet at have en idé om at være en blot 21 årig dreng der ligger på gulvet i et soveværelse på nørrebro ... 

Mens jeg fatter og sunder mig ligger M. ved siden af mig og er tilsyneladende blevet "vækket" af mit udbryd og udbryder selv "Det bliver bare ved og ved og man ved det jo bare godt, man ved det jo bare godt" ... En udtalelse jeg øjeblikkeligt opfatter og intuitivt forstår som at han gennemlever nøjagtig det samme som jeg ... Vi ligger lidt på gulvet og kigger på hinanden og messer alt muligt bekræftende sammen ... Det er en meget intens periode hvor vi bliver gensidigt bekræftet i vores oplevelser ... 

Lidt tid går og jeg falder igen ind i drømmene som antager samme mønster, et nyt liv, et nyt sted, en ny tid, et ny identitet .. et liv leves og pludselig kollapser drømmen med erkendelsen af »dét« og en ny drøm opstår ... Et minde står stadig helt lysende klart i erindringen i dag, et tidspunkt i en drøm er jeg i et skov område og møder en person som jeg øjeblikkeligt genkender som værende M. uden dog at kunne forbinde ham til M. som jeg ligger og tripper med på gulvet ... Vi bruger tid sammen og går så til sit og drømmen forsætter .... Umiddelbart efter hvad jeg synes at kunne huske værende som den drøm "vågner" jeg igen op ud til denne tilværelse og M. gør det samme i nøjagtig samme øjeblik, vi ligger et stykke tid og kigger hinanden i øjnene uden at sige noget som helst .. Energien bølger intenst frem og tilbage, som om vi læser hinandens sind ... Og pludselig begynder vi meget lavmælt at messe "de der hvisker" et par gange for pludseligt og synkront meget højlydt at udbryde "DE DER HVISKER LYVER _IKKE_" med eftertrykkeligt pres på IKKE ...

Det føles som om det spontane udbrud tjente at forvisse os om noget ... 

Især også den alternative udgave af "ordsproget" ... 

Synkroniciteten og vores udbrud skaber et voldsomt skifte i energien, vi vågner mere op til dåd og bliver euforiske, enormt opstemte og glade ... Lallende, grinende ... Med sprængte sind ... Det føles som at vi har været væk i titusinder af år og oplevet de særeste ting, mange forskellige steder ... Vi begynder at udbryde ting som "Det er ligesom en bog, du ved en film, som om man bare lever en historie", ”Hvorfor er den her virkelighed nødvendigvis den eneste rigtige virkelighed?”, "Man ved det jo bare godt", "Det bliver jo bare ved og ved!!!" .. 

Selvom energien har skiftet betydelig og vi pludselig er i stand til at forblive i soveværelset er det som om at drømmene endnu ikke har givet slip i sit tag i os og vi bliver ind i mellem "revet med" og falder til øjeblikkelig ro, men nærmest med hvad der virker som en anstrengelse kæmper vi os fri fra drømmene fordi vi nu er blevet så klar over at vi er »bare på svampe« og sætningerne "man ved det jo bare godt", ”det bliver jo bare ved og ved, man fatter det jo slet ikke!” og især ”Guuuuud nu vågner jeg op igen!” i forskellige, men alligevel rimelig konsistente variationer fylder den næste times tid ... 

Vi vidste jo bare godt at vi trippede, men det var så svært at finde ud af hvilken virkelighed man tilhørte. På det her tidspunkt blev det hele ved med ligesom at "rable" for en – hele tiden! Det kan lyde foruroligende, men det var på en enormt behagelig og forførende måde, det ene øjeblik var man fuldstændig klar over at man sad i soveværelset, i hinandens selskab og og var på svampe, for i det næste øjeblik at forsvinde ind i drømmene … 

Selve historierne er desværre ved at falme lidt i hukommelsen (og evnen til at fremkalde den så tydeligt at de kan begribes med ord er falmet total som jeg sidder og skriver denne reviderede rapport.), men jeg kan huske bl.a. at have været til stede i såvel middelalderen som i 60ernes Danmark og i "forbudstiden" - 1920ernes USA ifbm. alkoholforbudet...

Det der har været det vildeste ved oplevelse var at det ikke blot var små korte drømme eller glimt, forstyrrede tidslinier og kaotiske hændelser, men hele liv jeg oplevede i hvad jeg i mangel på bedre ord refererer til som "drømme" ..

Efterhånden som at drømmene gav slip på os og vi var i stand til at blive i soveværelset begyndte jeg at tænke meget over hvad det egentlig var der lige var sket og nåede uden videre hurtigt frem en tese om at HVIS vi antog at mennesket havde en form for sjæl, som var selve "opleveren" eller "observatøren" til livet og at denne sjæl var i stand til at blive løsrevet fra kroppen og så rejse på kryds og tværs af rumtiden og ind i parallelle dimensioner, og at på en eller anden måde så tjente svampe som katalysatorer for det... 

Så ville dét måske kunne tjene som forklaring på de oplevelser vi lige havde haft os ... 

Noget af det mest slående og utroligt dejlige i tiden efter den mest intense og drømmende del af trippet var hvordan M. og jeg hele tiden var på præcis samme bølgelængde og enig omkring alting hvad den anden sagde – vi vidste egentlig det hele på forhånd og var enig med hinanden langt tid inden at den anden havde mulighed for at udtrykke sig med ord.

Pga. trippets intensitet havde vi ikke haft mulighed for at ryge joints undervejs, men det fik vi kompenseret for nu ... Det var enormt behageligt og afslappende oven på de intense oplevelser bare at sidde med jointen og kunne få tid og ro til at forholde sig til oplevelserne...

Fra start til slut var det et helt vildt vidunderligt trip uden nogen form for nedtur. 

Styrken, intensiteten og varigheden af trippet overraskede mig en hel del selvom jeg havde læst en del svampe-trip-rapporter inden. Ingen af dem som dog kom i nærheden af at beskrive den slags oplevelser vi skulle have os den aften ... 

Min konklusion på trippet var at jeg havde en følelse af at især »Set & Setting« virkelig er super vigtigt og at man bare skal lade sig flyde med sit trip og se hvor det hele fører en hen...

Næste gang vil jeg dog sørge for at få skrevet ned, eller tegne de forskellige virkeligheder/liv/universer/dimensioner/whatever! jeg nåede at opleve mens trippet var stærkest fordi de minder ret hurtigt er blevet noget slørede igen, hvorfor jeg heller ikke gider gå i dybe detaljer med hvad jeg så og oplevede…

Slut.

Den oprindelige triprapport blev skrevet i juli 2010, men først udgivet i oktober 2010. 

Denne reviderede udgave kommer som følge af at jeg har besluttet mig for at lave et fuldstændig "katalog" over alle mine trips - da jeg synes at det at skrive om oplevelser er medvirkende til for mig at bearbejde og relatere anderledes til dem ... 

Mit skriveri bliver således til en refleksiv  proces - som en god meditation. 

Og samtidig kan mine beretninger måske tjene som inspiration, underholdning eller whatever til de der måtte læse dem :-)

Jeg håber du har haft god fornøjelse af at læse  om mit første trip :-)

Namasté