Kærlighed

- er alt du behøver, lyder en strofe i en velkendt sang. Og det er sandt, alt, hvad vi behøver, er kærlighed. Men ved vi egentlig hvad kærlighed er? Kærlighed er et ord, der synges om i sange, skrives om i digte, tales om en masse og det er noget mange mennesker længes efter, på den ene eller den anden måde, for det meste i form af en partner. Vi hører det en masse i disse dage: "Vær i hjertet" og "Vær Kærlighed", "Kærlighed er svaret, fordi kærligheden vinder altid!", "Send kærlighed og lys!" og så videre. Folk bruger det afslappet i samtaler i deres dagligdag. Mange ser det som løsningen på alle verdens problemer. Alt du behøver er kærlighed! 

Hvis det er så nemt, hvordan kan det så være, at intet fundamentalt set er forandret på planeten Jorden, på trods af de åbenlyse teknologiske fremskridt? På trods af visdommen om at kærlighed er svaret på alting er blevet overleveret i årtusinder? 

Vi ser fortsat folkedrab, undertrykkelse og krige. Hundredtusindvis af børn og civile er døde i Mellemøsten og rundt om i verden på grund af krigsmaskinen der kontrolleres af psykopatiske ledere, der er ligeglade med folk, der bærer et fredstegn med en proklamation om kærligheden  er forandringens kraft. 

Ser man på det lidt mere nøje, kan vi se at »kærlighed« er et af de mest misbrugte og misforståede ord i menneskets historie. 

Vi misforstår ting som tilfredsstillelse, sentimentalitet, forpligtelse, passion, begær og andre overfladiske følelser, ideer og konditionerede begreber for »kærlighed« i et forsøg på fylde det tomrum vi føler i vores tilværelse. Disse fordrejninger bruges for det meste ubevidst som stødpuder for at undgå at se virkeligheden som den er, ved at se på verden med rosen-farvede briller, i stedet for at se sig selv og verden mere objektivt, hinsides de overfladiske fremtoninger. 

Men som Niccolo Machiavelli udtalte;

"Det store flertal af menneskeheden er tilfreds med fremtoninger, som var de realiteter, og er ofte mere påvirket af de ting, der synes, end af ting, som er."

Som gennemgået i det forrige blog indlæg (sproglige udfordringer) er der personlig kærlighed mellem mennesker, moderlig kærlighed, kærlighed til familien, til samfundet, kærlighed til sig selv, kærligheden til noget større end sig selv, kærlighed til gud og endda kærlighed til menneskeskabte ideologier og begreber som »nation« og »land«.
Så hvad er kærlighed? Hvordan kan vi beskrive eller definere sådan en magtfuld kraft? Ord er meget begrænsende og kan kun pege på det, men er det ikke. Måske kan vi starte med at undersøge, hvad kærlighed ikke er.

Når det kommer til mellemmenneskelige forhold, ser vi ofte kontrol-dramaer, jalousi og misundelse, det er naturligvis ikke kærlighed, men udtryk og adfærd baseret på frygt og nød, en form for misforstået kærlighed. Kærlighed er relateret til følelser, men følelser opleves fysisk i kroppen gennem kemiske reaktioner i hjernen og resulterer i en "rus", der kan danne grundlag for psykisk eller følelsesmæssig vampyrisme. Følelsesmæssig vampyrisme er hvor vi på et plan, lever på og tilfredsstilles af de forskellige kemiske cocktails der produceres af bestemte følelser. Som enhver anden rus kan vi blive afhængige af den “selvskabte rus” og derfor blive afhængig af at opleve bestemte følelser, eks. er folk der konstant skaber drama og intriger, ret basalt set, afhængigt af deres følelser.
Mange mellemmenneskelige forhold er baseret på denne mekanisme, som intet har at gøre med kærlighed, men er et parasitisk behov der resulterer i en negativ indbyrdes-afhængighed. Seksuel tiltrækning forveksles også til tider med kærlighed. Mange mennesker kommer til at indgå i forhold af de “forkerte årsager”, det være sig for at undslippe deres ensomhed, til at udfylde et hul i deres liv eller for at leve af den anden persons fysiske og psykiske ressourcer. For det meste sker dette ubevidst og af den årsag har folk en tendens til at lyve overfor sig selv om kærlighed og deres forhold, og på mange måder ikke se den anden person, som han eller hun i virkeligheden er, og end ikke engang se sig selv som de er. 

Folk overbeviser dem selv om deres egne løgne, og bliver ofre for deres egne opfindelser, i det de begynder at indrette deres liv efter normer for opførsel, ideer, følelser eller instinkter, som ikke svarer til deres indre virkelighed. Hvad der er virkelig alvorligt i denne sag er, at den enkelte mister alle referencepunkter til, hvad sandhed omfatter, og hvad løgn omfatter. Han bliver vant til kun at betragte det der er sandt, som det der er bekvemt for hans interesser, alt, hvad der er i opposition til hans selvværd eller i konflikt med allerede etablerede fordomme, anser han for falsk.

 – John Baines

For virkelig at elske en anden person, er vi nødt til at se den anden som han eller hun er, uden at forsøge at ændre denne person. Det er grundlaget for ubetinget kærlighed, men for at det kan ske, må vi også kende os selv og se os selv som vi virkelig er. Det handler om accept og hensynstagen, at kunne give og modtage, at være hensynsfuld og ikke forvente noget. Men ud over personlige relationer, er tanken om kærlighed også blevet fordrejet og brugt overfladisk som slogans. Kærlighed sidestilles også ofte med at være positiv, åben, venlig, ikke at sige eller fokusere på noget som helst "dårlig" eller "negativ", og altid at være munter. Selvfølgelig er der intet galt med venlighed og positivitet, men det skal være baseret på sandhed, ikke løgne, rationaliseringer eller undvigelse, herunder politisk korrekthed, som kun fører til selvtilfredshed. 

Nogle mennesker siger, at vi skal være mere hjerte-centreret, kærlige og medfølende. 

Ja, selvfølgelig har vi alle brug for at forbinde os mere til vores hjerte, udvise medfølelse, og især udvide vores empati til at gælde hele verden, og ikke udelukkende vores nære venner og familie. Men hvad betyder det egentlig? Mange mennesker synes at knytte kærlighed til følelser eller venlighed, men er det ikke mere end det? Er kærligheden ikke rettere som en højere tilstand af bevidsthed og Væren? Vi synes at forveksle “kærlighed” med mange ting og endda nogle gange dømme intellekt som værende "dårligt" og derfor foreslå, at vi skal "tænke" med vores hjerte og gøre, hvad vi "føler" lyst til at gøre , som for det meste blot resulterer i selvbedrag og mangel på kritisk tænkning. Det handler om at tilpasse hjerte med intellekt, intuition med logik, mystik med videnskab.

Mange mennesker synes at manøvre sig selv ind i en kunstig og overfladisk tilstand af kærlighed gennem konstruerede bekræftelser og "feel good" spiritualitet, mens de ignorerer hvad som helst der kan fremstå som en trussel mod deres "positive" livsanskuelse. I sidste ende resulterer det dog i undertrykkelse og med at fungere som et værn mod skyggesiden af dem selv og verden, alt i mens de ignorerer objektiv virkelighed. På overfladen mener de ikke selv, ​​at der er noget "galt" med dem. Det kan umiddelbart synes at være en meget lyksalig, uvidende tilstand, at forsøge at holde sig højt kørende på kunstige følelsesmæssige projiceringer og undgå alt, hvad der kan give anledning til “negative” følelser, en slags subjektiv tunnelsyn, med skyklapper på.

Vi har alle mødt dem, folk der synes at være “for gode til at være sande” som man siger. Man fornemmer at de på en eller anden måde er falske, og at man aldrig helt kommer ind på livet af dem. Disse mennesker er “barrikaderet” bag deres maske eller persona. De forsøger bevidst eller ubevidst at undgå enhver form for negativ reaktion eller følelser. De nægter at være reelle og udsætte dem selv for deres egen skyggeside, og dette kan være en farlig ting. 

“Skyggen beskriver den del af psyken som individet helst ikke vil anerkende. Den indeholder dele af Selvet som individet benægter. Idet at Selvet rummer disse aspekter, vil de dukke op på den ene eller andet måde. At bringe skyggematerialet ind i bevidstheden dræner denne for sin mørke magt, og der kan endda gendannes værdifulde ressourcer fra den. Den største magt kommer imidlertid fra at have accepteret sin skyggeside og været i stand til at integrere den som komponenter af sit Selv. Alle bærer en skygge, og jo mindre det kommer til udtryki den enkeltes bevidste liv, desto mørkere og tungere bliver den. I alle henseender danner den en ubevidst modstand som forhindrer selv vorest mest velmente intentioner. Man opnår ikke Oplysning gennem at forestille sig figurer af lys, men ved at Oplyste mørket, gøre mørket bevidst.” 

 – Carl Gustav Jung 

Kærlighed er ikke blot en følelse eller følelsessmæssig tilstand. Kærlighed er en tilstand af bevidsthed. Ligesom der er forskellige grader af bevidsthed, er der også forskllige grader af kærlighed som man kan få adgang til på spektret af bevidsthed, baseret på ens grad af Væren eller opmærksomhed. Der er den kødelige kærlighed baseret på seksuelle center, den dyriske del af mennesket, som er den biologiske drivkraft for at sikre formering og at organisk liv forsætter. 

Boris Mouravieff beskriver i sin bog Gnosis hvordan denne drivkraft er bundet til den “Generelle Lov”, et begreb anvendt i visse esoteriske kredse, til at beskrive universets mekaniske natur og menneskets position i det;

“Som en celle af menneskeheden, danner mennesket en del af organisk liv på Jorden. Dette liv udgør i sin udformning et meget følsomt organ af vores planet og spiller en vigtig rolle i økonomien af solsystemet. Som en celle af dette organ, finder mennesket sig selv under indflydelse af den Generelle Lov, som holder mennesket i sit sted. Denne lov overlader mennesket en vis margin eller tolerance. Den giver mennesket relativ fri bevægelighed inden for de grænser, den fastsætter. Inden for disse grænser, som kan synes meget begrænset objektivt set, selvom de subjektivt set synes enorme, kan mennesket give frie tøjler til sine fantasier og ambitioner.

Uden at gå for langt ind i definitionen af ​​disse grænser og en detaljeret beskrivelse af komponenterne i denne Generelle Lov, kan vi sige som et eksempel, at en af ​​disse faktorer er sult: den trældom det er at arbejde for at sikre vores eksistens. Kæden: kønsdrift, forplantning og omsorgen fra forældre til deres børn, er en anden faktor. Den esoteriske grundsætning, der gælder for dette aspekt af livet er tænkt således: Den kødelige kærlighed er nødvendig for det almene hensyn.”

Fra den kødelige kærlighed kommer vi til den høviske kærlighed, baseret på de højere centre, hvilket er en højere tilstand af væren, som kun kan tilgås via oprigtigt arbejde med Selvet, ved ikke at give efter for den mekanisk drevne adfærd og medførende valg. Grundlæggende er der behov for at der er en matchende forbindelse på alle niveauer, fysisk, seksuelt, følelsesmæssigt, intellektuelt og åndeligt før end at ægte kærlighed kan opstå mellem to mennesker. 

Vi er derfor nødsaget til at arbejde med os selv for at bringe vores centre i balance, således at ingen overlever (vampyrisk) på den anden, men begge komplimenterer hinanden. Kærlighed, i sin sandeste forstand betyder at se verden, sig selv og andre mere objektivt. Fra et esoterisk perspektiv handler det om at udvikle sig hen imod denne objektive kærlighed. Med andre ord, jo mere vi er objektive med os selv og verden og højner vor bevidsthed, ser tingene som de er, jo højere grad af kærlighed, kan vi få adgang til. En grad baseret på kendskab, Væren og forståelse, ikke blot følelsesmæssige tilstande og "glade tanker".