Medicinsk Cannabis og Det Endocannabinoide System
Formål og forord.
Har din læge forstået fordelen ved medicinsk cannabis? Kan din læge rådgive dig med henhold til dosering og administration? Sandsynligvis ikke. På trods af den enorme mængde af offentliggjort forskning og det historiske grundlag af denne 5.000 år gamle og velkendte terapeutisk praksis kender de fleste læger lidt til intet om den medicinske anvendelse af cannabis.
Dette er tilsyneladende igang med at ændrer sig, tildels fordi offentligheden kræver det.
Folk vil have adgang til sikker, naturlig behandling, der stimulerer vores krops evne til at helbrede sig selv. Medicinsk cannabis er den perfekte løsning.
Jeg håber at dette resumé vil kunne tjene som et værktøj til at udbrede kendskabet og bidrage til at oplyse patienter og sundhedsfagligt personale om den videnskabelige dokumentation der står bag den medicinske brug af cannabis.
Indledning
Mens du, ærede læser, læser denne gennemgang af den videnskabelige litteratur omhandlende de terapeutiske virkninger af cannabis og cannabinoider, vil én ting hurtigt blive indlysende: cannabis har en dybtgående indflydelse på den menneskelige krop. Denne ene plante og sine mange forskellige terapeutiske forbindelser synes at påvirke alle aspekter af vores krop og sind.
Det første spørgsmål der synes at dukke op er, hvordan er det muligt?
Mange steder i verden anvendes cannabis af patienter med så vidt forskellige sygdomstilstande som cancer, morbus crohn, epilepsi, kroniske smerter, sklerose, søvnlødhed, tourettes og eksem, bare for at nævne nogle få. Alle disse tilstande har vidt forskellige årsager, forskellige fysiologiske tilstande og vidt forskellige symptomer. Patienterne er gamle og unge, nogle undergår konventionel behandling mens andre er på en decideret alternativ vej. Men på trods af deres forskelligheder, er de alle enige om én ting: cannabis hjælper deres tilstand.
Som opdagelsesrejsende i oplysningens ærinde er jeg altid på vagt over for enhver med store påstande, og i medicinsk sammenhæng, hævder at kunne kurere alt. Forskellige sundheds diller synes at opstå ofte, med storslåede påstande, dog altid med megen lidt eller slet ingen videnskabelig eller klinisk dokumentation til at støtte deres påstande, som oftest forsvinder disse diller da også ligeså hurtigt som de opstod. Da jeg begyndte at undersøge det terapeutiske potentiale af cannabis, fandt jeg dog ingen mangel på beviser. Faktisk fandt jeg en eksplosion af videnskabelig forskning omhandlende det terapeutiske potentiale af cannabis, flere beviser end man finde på nogle af de mest udbredte behandlinger indenfor konventionel medicin.
I skrivende stund afslører en søgning på den anerkendte medicinske database PudMed (www.pubmed.org) 11.682 offentliggjorte artikler der indeholder ordet cannabis, bruger man i stedet ordet cannabinoid stiger antalles af artikler til 16.137. Det er et gennemsnit på mere end to videnskabelige publikationer om dagen i løbet af de sidste 20 år! Disse tal illustrerer ikke kun den foreliggende videnskabelige interesse i at forstå mere om cannabis og dets komponenter, men understreger også behovet for anmeldelser og resuméer af høj kvalitet.
Hvordan kan en plante hjælpe på så mange forskellige forhold? Hvordan kan det give både lindrende og helbredende effekter? Hvordan kan det være så sikkert, mens det leverer så store effekter? Jagten på at besvare disse spørgsmål førte forskerne til opdagelsen af et hidtil ukendt fysiologisk system, en central komponent for menneskets helbred og evne til selvhelbredelse: det endocannabinoide system.
Historien bag det endocannabinoide system
Vi begynder historien i begyndelsen af 1896 hvor tre britiske forskere ved navn Wood, Spivey, og Easterfield isolerede og navngav den første phyto-cannabinoid. De arbejdede med et indisk hamp harpiks, kendt som "charas," og beskrev et "fysiologisk aktivt stof" som de navngav cannabinol (CBN).
Derefter går der omkring fire årtier uden de store fremskridt i videnskaben. I 1939 lykkedes det en af USA's førende organiske kemikere, Roger Adams, at frembringe en rød olie-ekstrakt fremstillet af Minnesota’s vilde hamp. Adams arbejdede på University of Illinois i Champaign-Urbana. Han er krediteret for i 1940 at have isoleret og identificeret den anden plante cannabinoid - cannabidiol (CBD).
Derefter gik der 24 år indtil den næste store opdagelse. I 1964 blev professor i medicinsk kemi og natur produkter, Raphael Mechoulam, fra Hebrew University i Jerusalem, kendt for, som den første der isolerede og belyste strukturen af det aktive stof i cannabis planten, THC, samt at fremsætte en kemisk analyse af sammensætningen: Δ9 tetrahydrocannabinol.
Identifikationen af de tre plante-cannabinoider er imidlertid kun halvdelen af historien, det er fundet af de tilhørende receptorer der fuldender historien, for indtil dette tidspunkt i historien, mente man, at cannabis fungerede som alkohol.
Alt dette skulle dog ændre sig i 1988. I undersøgelser med rottehjerner, knyttede forskerne radioaktive tags til syntetisk cannabinoider og sporede, hvor de "landede", og gjorde en fantastisk opdagelse! Man fandt to typer af cannabinoid receptorer i kroppen og navngav dem "CB1" og "CB2". Denne opdagelse stod i stærk kontrast til alkohol, som ikke har nogen receptorer, som ikke er en del af det fysiologiske system og som let kan fremkalde alkohol forgiftning. Cannabinoider, for eksempel fra cannabis planten, passer derimod som hånd i handske i de cannabinoide receptorer i kroppen.
Fundet af cannabinoid receptorer hos dyr ledte forskerne til et indlysende spørgsmål: Hvad passer ind i dem? Denne gang fandt de svaret relativ hurtigt. I 1992 blev den første endogene cannabinoid fundet af to forskere, der arbejdede i Mechoulam's Jerusalem laboratorie.
De opdagede den første endogene cannabinoid og navngav det anandamide, efter sanskrit ordet for lyksalighed. Siden har forskningen taget fart og hvad der startede med fundet af to receptorer har imidlertid ledt til opdagelsen af et komplet og hidtil uopdaget fysiologisk system.
Hvad er det endocannabinoide system?
Det endocannabinoide system (ECS), opkaldt efter den plante, der førte til opdagelsen, er et af de vigtigste fysiologiske systemer, et system der er involveret i etablering og vedligeholdelse af menneskets helbred. ECS refererer til en gruppe af neuromodulerende lipider og deres receptorer, der sammen spiller en vigtig rolle i reguleringen af en lang række fysiologiske processer, herunder appetit-kontrol, energibalance, smerteopfattelse, humør, hukommelse og immunreaktioner.
Endocannabinoider og deres tilsvarende receptorer findes i hele kroppen: i hjernen, organer, bindevæv, kirtler, og immunceller. I hvert væv, udfører cannabinoid system forskellige opgaver, men målet er altid det samme: homeostase, opretholdelse af et stabilt indre miljø på trods af udsving i det eksterne miljø.
Cannabinoider fremmer homøostase på alle niveauer af biologisk liv, fra det sub-cellulære, til organismen som helhed, og måske på samfundsbasis og videre.
Her er et eksempel: autophagocytosis (fra græsk: auto “selv” - phagein “at spise”), en proces, der involverer celle-nedbrydning af unødvendige eller dårligt fungerende cellulære bestanddele, medieres af det endocannabinoide system. Mens denne proces holder normale celler i live og giver dem mulighed for at opretholde en balance mellem syntese, nedbrydning og efterfølgende genanvendelse af cellulære produkter, har det en dødelig effekt på ondartede svulst celler, det får dem til at fortære sig selv i et programmeret cellulær selvmord, kaldet apoptose. Udryddelsen af cancerceller, fremmer naturligvis homeostase og overlevelse for hele organismen.
Endocannabinoids findes også i skæringspunktet mellem kroppens forskellige systemer, og bistår i kommunikation og koordinering mellem de forskellige celletyper. For eksempel i forbindelse med en læsion reducerer endocannabinoider frigivelsen af såkaldte aktivatorer og sensibilisatorer fra det beskadigede væv og stabiliserer dermed nervecellen og forhindrer overdreven aktivitet, samt beroliger nærliggende immunceller for at forhindre frigivelsen af pro-inflammatoriske stoffer. Tre forskellige virkningsmekanismer på tre forskellige celletyper til et eneste formål: at minimere den smerte og skade forårsaget af læsionen.
Det endocannabinoide system er med sine komplekse handlinger i vores immunsystem, nervesystem, og alle kroppens organer, bogstaveligt talt en bro mellem krop og sind. Ved at forstå dette system begynder vi at se en mekanisme, der forklarer, hvordan bevidsthedstilstande kan fremme hhv. sundhed eller sygdom.
Ud over at regulere vores interne og cellulære homeostase, påvirker cannabinoider også en persons forhold til det eksterne miljø. Socialt set ændrer tilførelsen af af visse cannabinoider tydeligt den menneskelig adfærd, ofte ved at fremme lysten til dele samt humor og kreativitet. Ved at mediere neurogenese, nydannelse af neuroner (hjerneceller), neuronal plasticitet, og læring, har cannabinoider en direkte indflydelse på en persons åbenhed og evne til at bevæge sig ud over begrænsende tankemønstre og adfærd fra tidligere situationer. Omformatering af disse gamle mønstre er en væsentlig del af forsat sundhed i vores hurtigt skiftende miljø.
Hvad er cannabinoidreceptorer?
Lige fra søpølser til små rundorme og alle arter af hvirveldyr deler vi det endocannabinoide system, som en væsentlig del af livet og tilpasning til miljøforandringer. Ved at sammenligne genetikken af de cannabinoide receptorer i forskellige arter, anslår forskere, at det endocannabinoide system har udviklet sig i primitive dyr over 600 millioner år siden.
Selv om det kan synes vi ved meget om cannabinoider, har de tusindvis af videnskabelige artikler kun lige begyndt at kaste lys over emnet. Store huller findes sandsynligvis i vores nuværende forståelse og kompleksiteten af samspillet mellem forskellige cannabinoider, celletyper, systemer og individuelle organismer udfordrer forskerne til at tænke på fysiologi og sundhed på helt nye måder. Den følgende korte oversigt sammenfatter, hvad vi ved.
Cannabinoid-receptorer findes i hele kroppen, indlejret i cellemembraner og menes at være mere talrige end noget andet receptorsystem. Når cannabinoidreceptorer stimuleres opstår en række fysiologiske processer som følge. Forskere har som nævnt identificeret to cannabinoidreceptorer: “CB1” som overvejende findes i nervesystemet, bindevæv, kirtler, kønsorganer og øvrige organer og “CB2” som overvejende findes i immunsystemet og dets tilknyttede strukturer. Mange væv indeholder både CB1 og CB2-receptorer, der hver er knyttet til forskellige handlinger. Forskning tyder imidlertid på at der kan være en tredje cannabinoid-receptor der bare venter på at blive opdaget.
Hvad er cannabinoider?
Man gør brug af tre klassificeringer af cannabinoider:
- Endogene cannabinoider (endocannabinoider), som naturligt produceres af kroppen.
- Phyto-cannabinoider (plante cannabinoider), som bl.a. findes i cannabis planten.
- Syntetiske cannabinoider, såsom Sativex, produceret og distribueret af medicinalfirmaer.
Endocannabinoider er de stoffer, vores krop naturligt producerer for at stimulere disse receptorer. De to mest velkendte af disse molekyler kaldes anandamid og 2-arachidonoylglycerol (2-AG).
Phyto-cannabinoider er plante stoffer, der stimulerer cannabinoidreceptorer. Delta-9-tetrahydrocannabinol, eller THC, er det mest psykoaktive og helt sikkert det mest berømte af disse stoffer, men andre cannabinoider, såsom cannabidiol (CBD), cannabinol (CBN), tetrahydrocannabivarin (THCV), cannabichromene (CBC) og cannabicylol (CBL) vinder interesse af forskere på grund af en række forskellige helbredende egenskaber. De fleste phyto-cannabinoider er blevet isoleret fra cannabis planten, men andre medicinske krydderurter, såsom Echinacea purpurea (purpursolhat, rød solhat), har vist sig også at indeholde ikke-psykoaktive cannabinoider.
Cannabis planten gør også selv brug af THC og de andre cannabinoider til at fremme sit eget helbred og forebygge sygdom. Cannabinoider har antioxidante egenskaber, der beskytter planten fra ultraviolet stråling - cannabinoiderne neutraliserer de skadelige frie radikaler genereret af UV-stråler og beskytter cellerne. Hos mennesker forårsager frie radikaler aldring, cancer og nedsat heling. Antioxidanter fra planter har længe været markedsført som kosttilskud til at forhindre de frie radikalers skader.
Man kan også producere cannabinoider i laboratoriet. Syntetisk THC, såsom Marinol, Sativex og Cesamet, en THC-analog, er alle anerkendte af det amerikanske fødevare og lægemiddel agentur, FDA, og anvendes bl.a. til behandling af svær kvalme i forbindelse med kemo terapi. Mange andre syntetiske cannabinoider anvendes desuden i dyreforsøg og nogle har potens op til 600 gange stærkere end THC.
Cannabis, ECS og et godt helbred
Mens vi fortsætter med at sortere gennem ny videnskab vedrørende cannabis og cannabinoider, står én ting klart: et funktionelt endocannabinoid system er afgørende for helbredet. Ligefra undfangelsen, den embryonisk implantation på væggen i vores mors livmoder, til amning og vækst, til at reagere på læsioner, hjælper endocannabinoider os til at overleve i et hurtigt, evigt skiftende og stadig mere udfordrende miljø. Et spørgsmål der synes at stille sig selv er: kan man forbedre sit endocannabinoide system ved at indtage cannabis? Kan cannabis, ud over at behandle symptomer, ud over selv at kurere sygdom, hjælpe os med at forebygge sygdom og fremme sundhed ved at stimulere dette ældgamle system, vi alle er udstyret med?
Svaret jeg synes at stå tilbage med er, ja. Forskning har vist, at små doser af cannabinoider fra cannabis kan signalere kroppen til at producere flere endocannabinoider og skabe flere cannabinoidreceptorer. Dette er en af årsagerne til hvorfor mange første gangs brugere af cannabis ikke føler nogen særlig effekt, men tilgengæld ved deres anden eller tredje gang mærker en betydelig forskel, den første eksponering til cannabinoiderne har signaleret kroppen til at producere flere cannabinoidreceptorer og er nu klar til at reagere. Flere receptorer øge en persons følsomhed over for cannabinoider, så mindre doser har større effekter, og den enkelte har et forbedret udgangspunkt for endocannabinoid aktivitet. Jeg tror, at små, regelmæssige doser af cannabis virker som en perfekt afbalanceret stimulans til vores mest centrale fysiologiske system.
Mange læger gyser ved tanken om at anbefale et rent botanisk stof, og føler sig direkte krænket af tanken om at ryge et medicin. Vores medicinske stab er desværre langt mere komfortable med enkelte, isolerede, syntetisk fremstillede stoffer, der enten kan sluges eller injiceres. Desværre begrænser denne model væsentligt det terapeutiske potentiale af cannabinoider.
I modsætning til syntetiske derivater, indeholder cannabis mere end hundrede forskellige cannabinoider, herunder THC, som alle arbejder i synergi for at producere bedre medicinske virkninger og færre bivirkninger end syntetiske THC analoger alene. Videnskabelige undersøgelser og patienternes begejstring indikerer begge, at cannabis har overlegne medicinske kvaliteter i forhold til syntetiske cannabinoider.
Thomas Edison er krediteret for i 1902 at udtale: "Der har aldrig været så mange dygtige, aktive sind beskæftiget med sygdom som nu, og alle deres opdagelser har tendens mod den enkle sandhed, at man ikke kan forbedre på naturen." Moderne forskning i cannabinoider har påvist at denne påstand stadig er gyldig.
Så er det muligt at cannabis er det mest brugbare middel til at behandle det bredeste udvalg af menneskelige sygdomstilstande, har del i at forebygge mod sygdom og vedligeholde godt helbred, og er en adaptiv støtte i vores stadig mere giftige, kræftfremkaldende miljø? Ja. Det er et simpelt faktum kendt og anvendt af de oprindelige medicinske systemer i det gamle Indien, Kina og Tibet, og som nu bliver mere og mere velkendt og acceptere af vestlig videnskab. Selvfølgelig har vi brug for mere menneskelig-baseret forskning der undersøger effektiviteten af cannabis, men evidensgrundlaget er allerede stort og vokser konstant.
Som fodnote er det værd at bemærke at der er stor forskel på de helbredsmæssige virkninger afhængigt af om cannabis indtages oralt eller gennem fordampning/rygning. Gennem oral optagelse får man 100 % udnyttelse af de aktive stoffer, hvorimod man gennem fordampning eller rygning kun optager ca. 10% af de gavnlige stoffer. Dette skyldes blandt andet at visse af de aktive hjælpestoffer der findes i planten går til ved kraftig opvarmning, at vi ikke er i stand til at optage alle de aktive stoffer igennem røgen, ligesom vi ikke optager 100% af ilten i den luft vi inhalere, samt at der ved rygning på traditionel vis vil være masser af røg som ikke inhaleres. Derfor kan det anbefales at man for medicinal brug indtager cannabis oralt.
Hvis man ønsker at indtage cannabis oralt bør plantematerialet som udgangspunkt opvarmes, det kan bl.a. gøres ved let at “stege” sit cannabis med lidt fedtstof som hjælper til at trække cannabis olien ud af plantematerialet. Gennem opvarmning fraspaltes carbondioxid og denne proces kaldes decarboxylering. Som udgangspunkt findes cannaboiderne i rå tilstand som carboxylsyrer, f.eks. finde THC som THCa og CBD som CBDa hvis virkningsmekanisme er anderledes end deres decarboxylerede modsætninger. Det er decarboxyleringen der gør cannabis indholdsstoffer psykoaktive. Ønsker man at undgå den psykoaktive effekt kan man indtage sit cannabis råt.
Et andet helbredsmæssigt aspekt ved cannabis er plantens blade og frø. Cannabis - uanset art, sativa, indica, ruderalis, hun- eller hankøn, hermafrodit, vilde, avlet til industriel brug eller medicinsk harpiks - er en fantastisk “grøntsag” der indeholder samtlige af essentielle aminosyrer og essentielle fedtsyrer, De kostrelaterede anvendelsesmuligheder for cannabis er mange. Blandt andet kan topskudende og bladene presses til en lækker og velsmagende juice, bladene kan anvendes i salater og frøene kan blandes i müsli, presses og deles i olie som kan indtages (uvarmet) i smoothies, milkshakes eller hvad man måtte foretrække, frøskallerne kan knuses og bruges som protein pulver og der kan ligeledes produceres et mælke-produkt på frøene.
Cannabinoider, indlæring og hukommelse
Efter denne omfattende indføring i emnet vil jeg tage fat i det første emne af særlig interesse, især fordi cannabis ofte, og uimodsagt, bliver sat i sammenhæng med hæmmet indlæring og dårlig hukommelse. Først lidt introducering af begreber.
DSI står for - Depolarized-induced Suppression of Inhibition.
Det er en af de måder hvorpå celler taler tilbage til hinanden. Denne form for cellulær-kommunikation er den kemiske proces der kaldes "retrograd signalering". Indenfor neurovidenskab, er retrograd signalering et fænomen, hvor et signal bevæger sig fra en postsynaptisk neuron til en præsynaptisk neuron. Forestil dig, ligesom mennesker i samtale, er celler nødt til at lade andre celler vide, hvordan tingene står til. Retrograd signalering er når den modtagende celle "taler tilbage" og bekræfter til den afsendende celle, at et budskab er modtaget; den modtagende celle giver også en tilbagemelding på den oprindelige besked. Tænk på dette som når man giver et nik for at signalere forståelse i en samtale, bare på et cellulært niveau.
LTP står for langtidspotensering.
Indenfor neurovidenskab, er langtidspotensering (LTP) en langvarig forøgelse af signaltransmission mellem to neuroner, som skyldes synkron stimulering. Det er en af flere fænomener underliggende synaptisk plasticitet, kemiske synapsers evne til at ændre styrke. Ligesom minder menes at blive kodet i ved modifikation af synaptisk styrke og lagret i forbindelserne mellem neuroner, anses LTP for at være en af de store cellulære mekanismer, der ligger til grund for indlæring og hukommelse.
(Den her bliver et emne jeg kommer tilbage til, hvorom alting er - in short - cannabis skærper din opmærksomhed og gør hvad end du foretager dig til noget nært det mest interessante i hele verden, fokuseret opmærksomhed leder selvsagt til øget indlæring... Evnen til at mental multitasking og at sammenkoble tilsyneladende forskellige emner, samtidig med at filtrere ligegyldige inputs fra er den perfekte opskrift på virkelig intens indlæring.
Hvad angår hukommelse er det også usandt at man bliver dårligere til at huske, den øgede fokus i nuet gør tilgengæld at man ikke tænker over ting som er irrelevante i forhold til ens øjeblikkelige situation. Cannabis hjælper en med at glemme, hvilket ikke er det samme som at være dårlig til at huske, men mere og i detaljer herom senere...)
Hvad angår hukommelse er det også usandt at man bliver dårligere til at huske, den øgede fokus i nuet gør tilgengæld at man ikke tænker over ting som er irrelevante i forhold til ens øjeblikkelige situation. Cannabis hjælper en med at glemme, hvilket ikke er det samme som at være dårlig til at huske, men mere og i detaljer herom senere...)
Cannabis, fed mad og “fråderen”
En ofte overset effekt af det endocannabinoide system kan vi observere når vi spiser velsmagende madvarer såsom slik og fed mad. Når vi spiser fed mad som for eksempel pommes frites eller chips kickstartes en kædereaktion af signaler i vores krop. Signalerne dannes af receptorer i vores mund, der bl.a. reagerer på mad med bl.a. højt indhold af fedt. Signalstofferne tilhører det endocannabinoide system. Fra munden bliver signalet sendt ned til tarmen, som så igen sender signal videre til hjernen. Hjernen får dermed at vide, at det er fed mad vi spiser, og aktiverer det såkaldte "belønningscenter" i hjernen.
Belønningscenteret får os til at føle os godt tilpas, og det giver os lyst til at spise endnu mere fedt.
Kroppen fungerer sådan, fordi det i tidernes morgen var lig med overlevelse at få spist masser af fed mad, når den en sjælden gang var til rådighed. Det er altså en helt naturlig reaktion på den mad, vi indtager.
Det samme gør sig gældende for de fleste andre pattedyr som også har udviklet en gennemgående trang til den svært tilgængelige fede mad, som er rig så på næringsstoffer.Det er samme mekanisme som gør at cannabis rygere oplever at få "fråderen" på.
Behandling af sygdomstilstande
Fra overlevelse til sygdomsbehandling, stimulering af det cannabinoide system rummer nemlig også mange muligheder for at helbrede en bred vifte af sygdoms tilstande ligefra kræft over til sukkersyge, astma, gigt, sclerose, brandsår og kroniske smerter.
Knoglerelaterede sygdomme
For nyligt har man kunne påvise at det endocannabinoide system også er impliceret i reguleringen af knoglemetabolisme. Knoglemetabolisme er en livslang proces, hvor moden knogle væv fjernes fra skelettet (en proces kaldet knogleresorption) og nyt knoglevæv dannes (en proces kaldet ossifikation eller ny knogledannelse). En ubalance i reguleringen af knogleremodelleringens to delprocesser, knogleresorption og knogledannelse, resulterer i mange metaboliske knoglesygdomme, såsom osteoporose (knogleskørhed).
Forsøg med mus med målrettet inaktivering af cannabinoid-receptorer har vist, at cannabinoider spiller en central rolle i reguleringen af knoglemetabolisme. Mus med CB1-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose som følge af nedsat knogledannelse og akkumulering af knoglemarvs-fedt mens mus med CB2-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose som følge af forøget knogleomsætning med frakobling af knogleresorption af knogledannelse.
Den aktive bestanddel af cannabis planten, Delta(9)-tetrahydrocannabinol, aktiverer CB1 og CB2-receptorerne og efterligner således virkningen af endocannabinoiderne, produceret af kroppen selv. En række prækliniske undersøgelser har påvist den potentielle rolle af cannabinoider og deres receptorer i knoglemetabolisme.
Farmakologisk og genetiske modulation af cannabinoid-receptorer tyder på, at cannabinoider vil være meget lovende i behandlingen af knoglesygdomme forbundet med accelereret osteoklastisk knogle-resorption herunder osteoporose, leddegigt og knoglemetastaser.
Sukkersyge (Diabetes)
Et af det endocannabinoide signalsystems funktioner er at regulere energibalancen, bl.a. ved at øge energilagring i fedtvæv og reducere energiforbruget ved at indflyde både lipid-og glukosemetabolismen. Selvom denne normalt er reguleret af hormoner og neuropeptider, kan både centrale og perifere aspekter af den endocannabinoide regulering blive dysreguleret og derved mervirke til fedme, dyslipidæmi og type 2 diabetes. Som gennemgået tidligere kan regelmæssige doser af cannabis hjælpe med at stabilisere og regulere kroppens naturlige produktion af endocannabinoider og genoprette homeostase.
Desuden hjælper cannabis til at stabilisere blodsukker niveau. Cannabis har anti-inflammatoriske virkninger som kan hjælpe med at undertrykke noget af den aterielle inflammation som er almindelig ved diabetes. Cannabis har neuroprotektive virkninger der hjælper mod betændelse i nerver og derved mindske neuropati (neuropati er en senkomplikation til sukkersygen og skyldes en skade på nerverne uden for det centrale nervesystem) ved at aktivere receptorer i krop og hjerne.
Cannabis hjælper med at lindre muskelkramper og mavesmerter. Cannabis har karudvidende egenskaber som hjælper til at holde blodkar åbne og forbedre cirkulation. Cannabis bidrager til at sænke blodtrykket og erstatning af smør med hampefrø smør og olie i madlavning gavner hjerte- og arteriel sundhed i almindelighed og endelig kan cannabis hjælpe diabetikere med “rastløs ben syndrom” så kvaliteten af søvn forbedres.
Cancer (kræft)
Som jeg tidligere har været inde på fremmer cannabinoider homøostase på alle niveauer af biologisk liv. Da cancer så absolut må siges at være det diamentralt modsatte af homøostase og da homøostase samtidig er fraværet af sygdom må det stå klart for enhver at alt der fremmer homøostase er medvirkende til at kurere enhver lidelse og selvfølgelig herunder cancer.
Vi kender alle til cancer, kender formodentlig nogle som har været syge eller døde som følge af cancer, men hvad er cancer? Dette er måske på sin rette plads at få et fælles perspektiv af inden vi forsætter med forklaringen af hvordan cannabis kan kurere denne altgennemtrængende sygdom.
Cancer er ikke én, men mange forskellige sygdomme. Faktisk findes der hundredvis af forskellige cancertsygdomme, som får navn efter det sted i kroppen, hvor de opstår
Cancer starter i cellerne. Vi har omkring 50 billioner (50.000.000.000.000) celler som tilsammen udgør kroppen. Cellernes liv er fastlagt på forhånd. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. På den måde kan sår heles, blod, hud og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hver celle holder øje med og er i ligevægt med nabocellerne.
Cellerne er sociale og lytter til kroppens signaler. Når der sker en fejl i en celle, vil den først prøve at reparere sig selv ved hjælp af specielle reparationsenzymer. Hvis cellen ikke kan reparere sig selv, er den programmeret til at ødelægge sig selv. Man siger, at den begår selvmord (apoptose).
Modsat sunde celler kan man sige at cancer celler er “asociale”, de lytter ikke længere efter kroppens signaler. De begår ikke selvmord, selvom der opstår fejl. I stedet for deler cancercellerne sig så mange gange, at der bliver flere og flere af dem. Til sidst kan der dannes så mange cancerceller, at de bliver til en cancerknude.
Fejl i en celle kan opstå af sig selv eller pga. påvirkninger udefra. Men der skal mange ændringer til, for at cancer kan opstå. Cellen arbejder hårdt for at forhindre, at den bliver til en cancercelle.
Men når nu kroppen er indrettet med et endocannabinoid system, vis formål det er at opretholde homøostase og sørge for at sende signal til “ustabile” celler om at begå selvmord, hvorfor får vi så alligevel cancer?
Svaret er ikke enkelt og så alligevel. Der er naturligvis mange faktorer, men visse generaliseringer kan med god rimelighed drages.
Psykologisk og fysiologisk stress og klinisk cannabinoid mangel (CECD Clinical EndoCannabinoid Deficiency).
Ved længerevarende psykologisk stress følger en lang række fysiologiske bivirkninger såsom en højere koncentration af signalstoffet noradrenalin i blodet som bl.a. er medvirkende til hjertekarsygdomme og lign. ydermere ændres vores vejrtrækning til at være overfladisk og kort resulterende i at vi kommer til at gå rundt i en konstant ilt-mangel som selvsagt heller ikke er sundt.
En uddybende gennemgang af konsekvenserne ved overfladisk vejrtrækning kan findes i bogen “Breathing: The Master Key to Self Healing af Dr. MD. Andrew Weil.
En uddybende gennemgang af konsekvenserne ved overfladisk vejrtrækning kan findes i bogen “Breathing: The Master Key to Self Healing af Dr. MD. Andrew Weil.
Med fysiologisk stress menes den konstante belastning vi udsætter vores biologiske organisme for gennem vores miljø, værende ligefra udstødningsgasser fra fosilbrændstofslugende maskiner, tobaksrøg, kunstige/syntetiske tilsætningsstoffer i mad og kosmetik produkter til de de altomsluttende kunstige elektromagnetiske felter skabt af vores trådløse samfund. Alting er medvirkende til at stresse vores organisme i større eller mindre grad. Vores krop er skabt til at håndtere stressende situationer, psykologiske såvel som fysiologiske og iboende i kroppen findes forskellige mekanismer og enzymer som på bedste vis forsøges at håndtere “forureningen” - men som enhver anden beholder, løber det over hvis vi bare bliver ved med at hælde til eller hælde i.
En anden konsekvens ved vores livsstil er at vi grundet manglende fysisk aktivitet, forkert næring og forbud mod at indtage cannabis ender ud med et overbelastet og underbemidlet endocannabinoidt system.
Og her er vi så ved sagens kerne.
Når det endocannabinoide system ikke længere har overskudet til at håndtere dets opgaver, som indebærer at overvåge og videreformidle information i mellem kroppens celler og dens forskellige systemer går tingene i hårknude - eller måske rettere cancerknude.
Og af denne måske nu indelysende årsag har cannabis den iboende egenskab at kunne forhindre fremkosten af - og helt kurere vores kære organisme for - cancer.
Hvor, hvornår, hvordan og hvorledes? Og måske ikke mindst, hvor meget?
Generelt anbefales det at cancer patienter dagligt indtager 0,5g ren harpiks oralt (også kaldt olie mange steder). I tilfælde af hudcancer kan olien ligeledes smøres på de berørte områder af huden, men bør ikke træde i stedet for den orale dose, men bør opfattes som supplerende for at fremme eventuel sårheling. Olien kan indtages rent, i vegetabilske kapsler, påført eller iblandet madvarer. Dosen bør opdeles over 3-5 gange dagligt for at undgå en stærk pludselig euforiserende effekt.
Den bedste harpiks til medicinsk brug udvindes fra cannabis indica planten.
Den bedste harpiks til medicinsk brug udvindes fra cannabis indica planten.
Skriveriet forsætter i takt med at jeg får pløjet mig igennem litteraturen og får tid på hånden... Indtil da vil jeg anbefale folk at læse artiklen, "Anticancer activity of cannabinoids," i tidsskriftet af National Cancer Institut
Eller gå på Google eller YouTube og søge videre og finde yderligere information på egen hånd.
LINK SAMLING / Kildehenvisning
PubMed
Cannabinoids and the skeleton: from marijuana to reversal of bone loss.
Cannabinoids and bone: friend or foe?
Delta9-Tetrahydrocannabinol inhibits epithelial growth factor-induced lung cancer cell migration in vitro as well as its growth and metastasis in vivo.
Cannabidiol enhances the inhibitory effects of delta9-tetrahydrocannabinol on human glioblastoma cell proliferation and survival.
Delta9-tetrahydrocannabinol induces apoptosis in C6 glioma cells.
Cannabidiol inhibits growth and induces programmed cell death in kaposi sarcoma-associated herpesvirus-infected endothelium.
Endocannabinoid system and mood disorders: Priming a target for new therapies.
Cannabidiol as potential anticancer drug.
Phytocannabinoids as novel therapeutic agents in CNS disorders.
The endocannabinoid system: a general view and latest additions
Unheated Cannabis sativa extracts and its major compound THC-acid have potential immuno-modulating properties not mediated by CB1 and CB2 receptor coupled pathways.
Clinical endocannabinoid deficiency (CECD): can this concept explain therapeutic benefits of cannabis in migraine, fibromyalgia, irritable bowel syndrome and other treatment-resistant conditions?
American Association for Cancer Research
Delta-9 Tetrahydrocannabinol inhibits growth and metastasis of lung cancer.
British Journal of Cancer
A pilot clinical study of Delta-9-tetrahydrocannabinol in patients with recurrent glioblastoma multiforme
National Cancer Institute at the National Institute of Health
Cannabis and Cannabinoids (PDQ®)
- bemærk at det er en .GOV side
Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America
Endocannabinoid signal in the gut controls dietary fat intake
Wikipedia
Aarhus Universitet
Investigations of the endocannabinoid system in adipose tissue : effects of obesity/ weight loss and treatment options
NORML.org
NORML’s mission er at påvirke den offentlige mening tilstrækkeligt til at legalisere ansvarlig brug af cannabis til voksne. NORML arbejder for at fremme viden og sand information vedrørende cannabis/hamp planten og dens mange anvendelsesmuligheder, medicinsk, industrielt og rekreationelt.
Blogs og nyhedsmedier
THC olie er det ægte sorte guld !
The Cannabis Papers - a citizen's guide to cannabinoids
Cannabinol (CBN)
Marijuana Cuts Lung Cancer Tumor Growth In Half, Study Shows
Cannabis destroys cancer cells
Active Ingredient in Marijuana Kills Brain Cancer Cells
Hampepartiet
Tak :)
SvarSletSelv tak =)
SletTak for en meget interessant og velskrevet artikel.
SvarSletKommer der en fortsættelse af afsnittet omkring forringelsen af hukommelsen? Dette er jeg meget interesseret i, da det er den eneste negative påvirkning, jeg har oplevet i forbindelse med brug af cannabis.
Hej Slyngelstuen =)
SletDet kommer der helt 100% jeg har lige været igang med en række andre skriveprojekter, men har for øje snart at lave en opdatering på denne =)
Hold dig munter,
Namasté
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSlet