Og hver gang jeg giver udtryk for denne påstand mødes jeg for hovedparten med hvad der bedst kan beskrives som hovedrysten og lidt let-overbærenhed...
Så nu tager jeg konsekvensen og kommer med lidt udførlig uddybning af min påstand. Normalt uddyber jeg ikke min påstand meget, da jeg ønsker at få folk til selv at reflektere over, hvordan jeg kan påstå at kultur ikke en din ven...
Men det synes nu alligevel at være nødvendigt at udpensle lidt ...
Så, til at begynde med ... Kulturen er ikke din ven.
Der er en god grund til at ordet kult og kultur har et direkte forhold til hinanden. Kulturen er en kult. Bare mærk efter hvordan at din egen kultur er en yderst undertrykkende kult, der fører til alle mulige former for ydmygelse og nedværdigelse og automatisk, ubetinget tankeløs adfærd...
Kultur er nemlig et lukket system af tanker og værdier og den største barriere mellem dig og din oplysning og din menneskelighed, er.
Men hvorfor skulle kulturen fængsle os, og på en eller anden måde placere en barriere mellem os og vores sande menneskelighed? Jeg startede ud med en påstand om at kultur ikke er din ven. Og dette er en hård ting at komme overens med, fordi en vis form for fremmedgørelse ligger for enden af den tankegang.
På den anden side, kan du ikke leve i vuggen for evigt - og kulturen er den vugge hvori vi fødes. Hvor mange gange har dine seksuelle lyster, karriereønsker, finansielle transaktioner eller æstetiske tilbøjeligheder været mast, snoet, afvist og/eller blevet minimeret pga. de kulturelle værdier?
Og hvis du stadig mener at kulturen er din ven, så spørg den 18-årige knægt, der er blevet stukket en riffel i hånden og sendt til den anden side af verden for at myrde fremmede, om kulturen er hans ven.
Et måske ekstremt eksempel, men som tjener det formål at få det til at fremstå klart at kultur i virkeligheden er en form for bondefangeri. En slags virtuel virkelighed. Når vi tænker virtuel virkelighed tænker vi som oftest på noget der foregår på en computer skærm, men det er en "elektronisk virtuel virkelig". Den primære teknologi der anvendes til at konstruere virtuelle virkeligheder er sproget. I det øjeblik at folk begynder at tale om race stolthed, loyalitet, vores skæbne, vores Gud, vores mission, er det ligesom at bygge virtuelle virkeligheder og folk begynder herefter at behandle de ting, som om de havde væsentlige karakter - som virkelige objekter og de begynder at opbygge deres liv, omkring de ting. Og hvad er det? Det er en formindskelse af menneskelighed.
Du vælger indirekte at begrænse dig selv til en kulturel virkelighed og uanset om det er Huitoto eller ortodoks jødisk kultur, eller hvad end det er, er det en mindre verden end den verden du er i stand til at opfatte med det simple hardware du blev født ind i dette univers med...
Hvis vi tager et kig på vores mere eller mindre globale civilisation så er den alt dominerende adfærd en adfærd af »konkurrence« ... En tilstand af 7 milliarder mennesker der forsøger at opnå lykke ved at stå på hinandens skuldre og sparke hinandens tænder ind... En ubehagelig situation...
Og alligevel, hvis man træder et skridt tilbage og tager et kig på planeten bliver det tydeligt for enhver at se hvordan vi har de nødvendige ressourcer, den medicinske forståelse, videnskabelig know-how, kærligheden og infrastrukturen til at skabe en form for menneskelig paradis. Men vi bliver ledt af den "mindste" iblandt os - de mindst intelligente, de mindst ædle, de mindste visionære. Vi ledes af de mindste iblandt os, og vi kæmper ikke tilbage mod de umenneskelige værdier der bliver overleveret som ikoner...
Kulturen er altså ikke din ven.
Kultur er for andres bekvemmelighed.
Forskellige stattslige institutioners, religiøs organisationers, bankers og virksomheders bekvemmelighed. Den er ikke din ven. Kulturen fornærmer dig, fratager dig indflydelse og styrke, bruger og misbruger dig. Ingen i blandt os, hverken rig eller fattig, stor eller lille bliver godt behandlet af kulturen.
Alt i mens vi forherlige det kreative potentiale i den enkelte, individets rettigheder. I mens vi forstår, eller begynder at forstå, at nuet er hvad der er vigtigst. Er kulturen blot en perversion. Den ophøjer objekter og skaber en uendelig forbrugs mani, prædiker endeløse former for falsk lykke, endeløse former for falsk forståelse i form af obskure religioner og fjollede kulter. Det opfordrer folk til at formindske og umenneskeliggøre sig selv ved at opføre sig som maskiner - som handler ud fra og videreformidler idéer skabt af en overfladisk industri der spænder ligefra Madison Avenue (marketing/reklame/propaganda) til Hollywood (under-holdning/åndelig erstatningsføde) ...
Kultur er et kunstigt og overfladisk styresystem.
Kulturen er det klæde du altid bærer og aldrig bemærker ...
Strip alt tøjet af kroppen - og selv da vil du ikke være nøgen, for du bærer endnu alle dine religiøse antagelser, fordomme, frygter, illusioner og vrangforestillinger. Alle dine kultureltbetonede laster bærer du endnu, selvom kroppen synes nøgen.
Først når du kaster det kulturelle styresystem overbords vil du i al sin væsentlighed stå nøgen og klar til en inspektionen af din egen psyke.
Og det er fra denne position, udenfor det kulturelle styresystem, at vi kan begynde at stille de væsentlige spørgsmål om, hvad det betyder at være menneske, hvilke slags omstændigheder vi er fanget i og hvilke strukturer - om nogen - vi kan skabe for at opløse smerten og fremhæve herligheden og vidunderne der venter os i dette meget snævre udsnit af tid - mellem fødslen og grav.
Og netop muligheden for at kaste styresystemet overbords gør at du ikke behøver at være et offer for din kultur. Det er ikke som din øjenfarve eller din højde eller dit køn. Det er skrøbeligt, og dvs. at det kan ændres, hvis du ønsker det. Og så er spørgsmålet blot: "Hvordan kan jeg installere et ny styresystem?"
Og for at forsætte analogien i computer jargon er du først og fremmest nødt til at rydde noget plads på harddisken. En ganske effektiv og måske den bedste måde at gøre dette er med et farmakologisk middel...
I løbet af de sidste hundrede år, alt i mens at super teknologier er blevet udviklet i vesten, mens vi har lært at splitte atomer, opfundet radio, tv, computere og så videre og så videre ... er vi også gradvist blevet gjort opmærksomme på en praksis hos forskellige oprindelige kulturer over hele verden, en praksis der opløser de almindelige realiteter, de almindelige kulturelle værdier, gennem et symbiotisk samspil..
Igennem et forhold til diverse planter, der "forstyrrer" hjernens kemi. Og igennem denne forstyrrelse af hjernens kemi bliver hjernen visket ren for det kulturelle styresystem og nogle ting langt ældre - selv for disse "oprindelige kulturer" - meget meget ældre, mere vitalt, mere i kontakt med den dyriske sjæl, erstatter den. Erstatter det kulturelle styresystem med noget der ikke er bestemt af historie eller geografi, men med noget skrevet på selve livets sprog, et sprog uden ord og uden oversættelse. Et sprog hvorudfra alt andet sprog opstår.
Et af de mest velkendte midler til at foretage denne 'omskrivning' med er psilocybin. Den aktive komponent i 'magiske svampe'. Andre farmakologiske midler der vil kunne klare jobbet kunne være ayahuasca og her er der selvfølgelig tale om ”blide" opgraderinger af styresystemet, som strækker sig over 5, 6, 7 timer...
Alt dette er intet nyt for shamanen, tværtimod har de altid kendt til dette, omend de nok har gjort brug af et andet sprog.
Så for at runde lidt hvad vi har gået igennem... Først og fremmest, at kultur ikke er din ven og blot er et styresystem, det er alt hvad det er, og at styresystemet kan blive overskrevet af noget andet.
Og så til det væsentlige, nemlig hvad der adskiller shamanen og dem der tyer til den shamanistiske praksis for at kurere sin kulturelle syge, søge rådgivning eller lign., er at shamanen kører et lidt mere avanceret styresystem end "klienten". Shamanen er som oftest i besiddelse af bestemte data omkring planter, dyr, healing, menneskelig psykologi og alt muligt andet mojo af forskellige slags, som "klienten" ikke er klar over. Shamanen er som oftest trådt ud, eller træder jævnligt ud af, den kulturelle kontekst og ser derfor al virvaret fra et anderledes perspektiv og kan ad den vej hjælpe med at ordinere den rette "medicin". Man kan sige at mens "klienten" benytter sig af et "let" styresystem, har shamanen en meget tungere version af styresystemet end klienten.
Jeg mener, vi alle bør stræbe efter at gøre denne opgradering.
For mig at se er det meget vigtigt, at du har alle tilgængelige opdateringer og tilføjelser til dit styresystem.
Og du spørg måske "Jamen, hvad er der dog galt med det styresystem, vi har???"
Svaret er for mig at se, at "forbrugerkapitalismen 5,0" eller hvad end det er ... et ret stupidt. Det ruinerer miljøet, spilder menneskelige ressourcer, er ineffektivt, kører på stereotyper, og kører på en lav samplingfrekvens, som er, hvad der skaber stereotyper. En lav samplingfrekvens gør at alle synes ens, alt i mens at det er i forskelligheden at herligheden fremstår.
Og så er det aktuelle styresystem fejlbehæftet.
Det skaber selv-undergravende adfærd. Forstået på den måde at vi graver jorden væk under vores egne fødder og forgiftninger atmosfæren vi indånder. Det kan ikke kaldes særlig intelligent adfærd, og det vidner om en kultur med en fejl i dens styresystem, der er med til at producere uberegnelig, dysfunktionel adfærd.
Så for mig at se, er det på høje tid at få installeret eller opgraderet styresystemet....
Forestil dig en kultur, så afklaret med, så sikker på, sine primære værdier, så sikker på, at den repræsenterede 'den rigtige måde' at leve, at den ville tilskynde folk til at tage psykedeliske stoffer og undersøge eller teste de kulturelle antagelser og værdier!....
Nogle ganske få oprindelige kulturer har haft dette mod, men jeg vil vove at påstå at netop denne tradition er hvad der har holdt dem meget tæt på brystet af naturen og hendes processer.
Øvrige kulturer og ikke mindst de høj teknologiske industrielle demokratier har aldrig haft modet til at gå den vej. De kulturer som har gjort det til en traditionel praksis at nedbryde den kulturelle illusion og undersøge den frygtindgydende realitet, bag sløret, har ikke marcheret ud i verden for at prædike om religiøs eller videnskabelige absolutisme, modsat førnævnte...
Og hvordan kan det så være? Jo, hvis der er én ting de psykedeliske oplevelser gør - er det at de opløser grænser - grænserne mellem dig og gulvet, mellem dig og din ven, mellem dig og du i sidste uge, og dig og du i næste uge ... de opløses ganske enkelt grænserne. Det er, hvad de gør. Og dét er den ultimativt undergravende adfærd. Kulturer er nemlig grænse-definerende maskiner - det er hvad dé gør! De lærer dig: "Vi gør det på denne måde. Følg reglerne. LAD VÆRE MED AT GÅ DER - i dit sind eller i dit hjerte. Følg reglerne."
Kulturer er som sagt en slags styresystemer.
De psykedeliske oplevelser siger tilgengæld til dig, "Prøv nu lige at få tingene en smule i kontekst, min kære primat. Se, hvordan det hele passer sammen? "...
Og lige netop dette er formentlig hvad gør de psykedeliske stoffer til en politisk "varm kartoffel" ...
For hvis al kultur er et slags bondefangeri. er det farligste du kan uddele, noget der får folk til at begynde at sætte spørgsmålstegn ved spillets regler...
De fleste kender til, eller har hørt om, at man forbød LSD og lign. stoffer i slutningen af 1960erne på baggrund af at man mente de var "samfundsundergravende" ... Men hvad der blev ment med det, blev der ikke stillet meget spørgsmål ved - man antog bredt set blot at her var tale om noget der gjorde folk dovne, usamarbejdsvillige og i sidste ende forvandlede dem til en last for det øvrige samfund ...
Men måske, måske, det i sandhed, er "det øvrige samfund" som ligger resten af øko-systemerne til last... Og måske, måske det en dag vil vågne op til dåd og se sig selv i øjnene og slå en ny kurs an ...
Indtil da, forsætter jeg med at drømme...
Drømme om den bedre verden som hjertet fortæller mig er mulig
Drømme op de nye historier eller fortællinger om hvad det vil sige at være menneske, at være i live og leve ..
Drømme med mine hænder og med mit sind
For som det nok står de fleste klart står menneskeheden overfor en tid med de største udfordringer nogensinde. En tid hvori der er brug for nye fortolkninger, fortællinger ... nye drømme - og nye visioner ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar