Bevidstheden i hjertet

v/Alex Riel

Ny forskning viser at hjertet har sin egen hjerne, og at denne virker som en antenne, der formidler informationer fra kosmos.

Sjælen i hjertet

Mange af antikkens filosoffer mente at hjertet var bevidsthedens sæde i legemet. Det var baseret på iagttagelser og argumenter, der dengang virkede overbevisende. Når mennesker blev ophidset eller var forelsket, bankede hjertet jo ekstra meget. Sådanne emotionelle bevidsthedstilstande afslørede hjertet som bevidsthedens centrum i legemet.

Men hvad med hjernen? Den består jo af en 4,5cm tynd grå masse, der ligner lidt efterladt gammelt torskerogn, hvilket nogle i antikken betragtede som et slimproducerende organ. Når snottet render ud af næsen ved forkølelser må det jo komme oppe fra hovedet – fra hjernen.

Det er først i renæssancen at der opstår konsensus vedrørende betragtningen af hjernen som sjælen/bevidsthedens sæde. Med vores viden om hjernen i dag, menes fortidens holdning at være en naiv romantisk forestilling. Men vi skal se hvorledes ny forskning indikerer, at identifikationen mellem hjertet og sjælen/bevidstheden ikke er helt forkert, idet hjertet på flere måder spiller en central rolle i vigtige bevidsthedsfunktioner internt i bevidstheden, i relation til andre mennesker, og vedrørende intuitiv information fra kosmos.

Hjerteforskningen

Heart Math institute i USA forsker specifikt i hjertet og dets rolle for sundhed, læring, personlig udvikling, sociale kompetencer, og hvorvidt hjertet kan bidrage til at belyse nogle af bevidsthedens gåder. Deres forskning viser at vi må gøre op med forestillingen om hjertet som blot værende en mekanisk pumpe, der formidler blod rundt i kroppen.

Hjertet har ca. 40.000 neuroner (hjerneceller), der virker som en enhed med hukommelse og har evnen til at træffe selvstændige valg. Hjertets hjerne kommunikerer hele tiden med hjernen og der går betydelig flere nerveforbindelser fra hjertet til hjernen end omvendt. Hjertets elektromagnetiske felt har en rækkevidde (amplitude) der er 60 gange større end hjernens felt og alt hvad der føles i hjertet, når ud til hver eneste celle i kroppen. Hjertets magnetiske felt er 5000 gange stærkere end hjernens og kan måles over en meter uden for kroppen. Inden for denne radius rører vores hjerte bogstavelig talt omgivelserne.

Man har f.eks. målt hjertes elektromagnetiske felt i et glas vand over en 1 meter fra kroppen.

Hjertets påvirkning af hjernen

Det er særlig hjertets elektriske bølgemønstre og dets relation til emotionelle bevidsthedstilstande, der er interessant. Harmoniske følelsestilstande har tilsvarende harmoniske bølgemønstre, hvor bølgetop og bølgedal er nogenlunde lige høje (de er kohærente). Uharmoniske følelsestilstande såsom vrede, aggression, depression eller stress medfører uharmoniske bølgesvingninger (de er inkohærente). 

Inkohærente mønstre kan forplante sig til hjernen og blokere for evnen til at tænke klart (det kaldes cortex inhibition). Dvs. vrede, aggression, depression kan forplante sig fra hjertet og hæmme evnen til at tænke. Omvendt kan positive følelser fra hjertet i form af harmoni, kærlighed og glæde forplante sig fra hjertet til hjernen og fremme evnen til at tænke. Et harmonisk hjerte fremmer således tænkning, men det kan også påvirke andre mennesker omkring os.

Her ses to elektriske bølgemønstre. 

Den øverste er inkohærent og er virkningen af frustration. 

Den nederste er kohærent og er virkningen af påskønnelse. 

Følelser ændrer energien i legemet og kan påvirke andre mennesker.

Følelser er tæt relateret til hjertet og kommunikationsvejen er således: hjerte, hjerne, krop.

Social kohærens

Mennesker der befinder sig indenfor hjertets radius kan påvirke andre menneskers hjerte og hjerne. Forsøg har vist, at mennesker iharmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente bølgemønstre påvirker den andens ubalance og dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente til kohærente. Deres hjerters felter rører hinanden og harmonien genoprettes, men også hjernen påvirkes, idet de kohærente hjertebølgesvingninger forplanter sig til hjernen og ændrer dennes mentale sindsstilstand. 

Her har harmoniske tilstande vist sig at være stærkere end uharmoniske, selvom der er behov for yderligere forskning i dette vidtrækkende område. Man kan derfor tale om socialkohærens, hvor menneskers energifelter overlapper hinanden og forsøger at skabe fælles kohærens, der svarer til gruppeharmoni. Her spiller hjertets felt en central rolle pga. sin styrke og store udbredelsesradius. Social intelligens og empati afhænger derfor af, hvor god man er til at lytte til sit hjerte og opfange gruppestemningen dvs. mærke gruppens hjerter.

Hjernen må således i visse situationer acceptere, at hjertet overtager bevidstheden og har sine veje, som hjernen først senere begriber.

Hjertet og DNA

Heart Math har udført forskning der viser at DNAspiralen ikke er en stabil mekanisk konstruktion, men er fleksibel og kan påvirkes af vores følelsesliv.

Når mennesker er stresset, irriteret, frustreret eller bange trækker DNA-spiralerne sig sammen, de bliver ufleksible og hårde. En del af deres kodesystemer lukkes og kommunikation med omverdenen reduceres. Når mennesker har positive og harmoniske følelser, såsom kærlighed og taknemmelighed, øges DNA-spiralens fleksibilitet, de strækker sig ud og deres koder fungerer maksimalt igen.

Denne forskning efterfulgtes af studier af HIV smittede personer som fokuserede på positive følelser, hvilket øgede deres immunsystem betydeligt. Denne forbindelse mellem sindstilstande, hjertets elektromagnetiske bølgemønstre og DNA, indikerer at bevidstheden kunne bevirke ændringer i DNA, både i positiv og i negativ retning. Det har implikationer for sygdom og sundhedsopfattelsen. Med mere viden om forholdet mellem sindstilstande og DNA kunne nye bevidsthedsteknologier måske gøre os til herrer i eget legeme – hvilket denne forskning antyder, at vi allerede er, dog uden at vi ved det.

Hjertet har sine grunde,

som fornuften ikke kender

~ Blaise Pascal

Hjertetransplantationer

Hjerteforskningen kan være med til at belyse cases hvor hjertetransplanterede har ændret adfærd. F.eks. da Claire Sylvia, der er en konservativ og helseorienteret kvinde fra USA, fik trang til friturestegte kyllingestykker og øl efter hendes hjerte-lunge transplantation. Hun havde fået et hjerte fra en 18 årig mand, der havde dette som sin livret. En anden 10 årig dreng blev pludselig forelsket i 20 årige kvinder efter en hjertetransplantation. En ung pige fra USA fik hyppige mareridt med mordscener, efter hendes hjertetransplantation, der var så detaljeret, at de førte til pågribelsen af hendes donors morder!

Man ved at organer har cellehukommelse (selv om mediet for denne aldrig er blevet forklaret), men spørgsmålet er om ovenstående ikke nærmere implicerer en opfattelse af hjertet (og måske andre organer) som selvstændig levende og oplevende væsener. Hjertet har alle de egenskaber vi normalt tilskriver levende væsener, på nær evnen til at formere sig (men det kan bedstemødre som regel heller ikke). Dialogen med hjertet er en dialog med et andet levende væsen, hvor det er vigtigt at lytte og forstå hjertes sprog. 

Hjertet og parapsykologi

Da hjertet er det dominerende rytmisk svingende elektromagnetiske felt i legemet er det centralt i formidlingen af information, måske også non-lokalt dvs. på tværs af tid og rum. 

Parapsykologen Dean Radin har påvist hvorledes mennesker har en evne til ubevidst at hente informationer om fremtiden – det kaldes prækognition. Personer som sidder  foran en computerskærm kan forudane om der kommer et forstyrrende billede (vold, sex) eller et roligt billede (f.eks. landskab), endda før end computeren tilfældigt har udvalgt det. Det kan man registrere i deres nervesystem. 

Heart Math har i samarbejde med Radin opdaget, at det faktisk er hjertets energifelt der først registrerer det emotionelt og sender beskeden videre til hjernen.

Menneskers evne til at påvirke DNA i testtuber viser, at personer med kohærente hjertebølgemønstre, kan dette, endda selv om testtuben befinder sig 0.5 mil fra personen og udføres dobbeltblindt. Dvs. at hjertet har parapsykologiske evner til at påvirke begivenheder over længere afstande.

Man har længe vidst at solar plexus spiller en rolle ved parapsykologisk aktivitet, men hjertet virker tilsyneladende som legemets største antenne, der er rettet mod omgivelserne. Det kunne meget vel tænkes, at hjertet er et centralt energifelt, der opfanger information fra kosmos.

Hjerteintelligens

Grundlæggeren bag Heart Math Doc Childre arbejder udfra en teori om at højere dimensionale informationssystemer i kvantevakuum (et energihav der findes overalt i universet) kan bringes til at resonere med DNA-spiralen. Kvantevakuum formodes at have en holografisk struktur, der rummer al universets viden. 

DNA-spiralen er her primært en antenne, som kan resonere med kvantevakuum og hente informationer, hvormed arterne og økosystemet er i dialog med kosmos. Hjerteintelligensteorien går på at mennesker, der har høj grad af hjertekohærens skaber hermed en resonans med kvantevakuum og kan blandt andet ændre deres gener.

Når hjertet er det største rytmiske felt er det netop med henblik på at formidle informationer mellem individet og kosmos. 

I takt med at mennesker bliver bedre til at opretholde en kohærent hjertetilstand permanent, vil vi etablere en ny bevidst kontakt til kosmos, hvilket formodes at være det mystikerne fra alle kulturer og tidsaldre har formået

Hjertet og kosmos

Heart Math er en forskningsorganisation, der hjælper mennesker til at blive bedre til indlæring, leve sundt og opretholde et harmonisk liv. Men bag dette humanistiske initiativ ligger ønsket om også at påvise en ny relation til kosmos og et nyt meningsfuldt verdensbillede. De har frembragt metoder til at genoprette harmonien i det enkelte menneske via hjertekohærens. De har vist at der eksisterer en social hjertekohærens i grupper.

De er godt på vej til at påvise, hvorledes hjertet er en central non-lokal antenne, der i kohærente tilstande står for den direkte resonans med universets vidensbank. Man kan måske sige, at hjertet formidler denne forbindelse, mens intelligensen og hjernen forstår den. Selvom dette sidste punkt endnu venter på flere støttende data fra forskningen, tyder det på at hjertet er en central relæstation i bevidsthedens kommunikation med kosmos. 

Et meningsfuldt verdensbillede

Hvordan vi har det med os selv, andre mennesker og verden synes afgørende for at forbindelsen til kosmos oprettes. Det er derfor først når vi formår at have et stabilt harmonisk og positivt følelsesliv, at vi kan skabe resonans med højere dimensioner i kosmos. Det bliver således vigtigt at finde verdensbilleder, der formår at skabe mening med den tilsyneladende kaotiske verden, mange mener vi lever i. Først når man kan se mening overalt, kan en kohærent hjertetilstand opretholdes permanent. Først da er man på bølgelængde med kosmos, og først da formår man at bidrage til en bedre verden uden at brænde ud.